Analyserende niveau
En central del af historiefaget er, at kunne analysere og tolke på de levn, som fortiden har efterladt os. Det er de kilder, som er blevet produceret i forskellige kontekster, og de kan være af meget forskellig art. Det kan være tekster, billeder, film, arkitektur og meget andet.
Vi kan ikke nøjes med at bruge vores sekundærlitteratur til at forholde os til fortiden. Den er som oftest skrevet af kloge og fornuftige folk, som har undersøgt fortiden på vores vegne, og vi kan nå langt ved at støtte os til deres analyser, men det "rigtige" arbejde består i selvstændigt at kunne undersøge fortiden ud fra spørgsmål, som vi stiller til den, og her kan vi ikke lænegere klare os med vores ellers udmærkede grundbøger. Her skal I selv kunne trække den nødvendige viden ud af kilderne, og det er her, I skal have jeres historiske metode i spil.
Formålet med de historiske analyser er at kunne forstå kilderne ud fra deres kontekst eller at kunne forstå en historisk periode ud fra de kilder, vi har til rådighed. Med andre ord handler det om at få tekst og kontekst til at mødes.
At kunne udtrække viden af kilderne er ikke altid særligt enkelt, men som med alt andet kan man starte i det enkle og så lige så stille bevæge sig frem imod stadig større kompleksitet. På trappen nedenfor kan du se, hvilke trin du skal bevæge dig opad i arbejdet med at dygtiggøre dig i fagets metode. Det er centralt, at du har styr på de første trin, inden du bevæger dig opad, da de højere trin forudsætter de lavere.
Vi kan ikke nøjes med at bruge vores sekundærlitteratur til at forholde os til fortiden. Den er som oftest skrevet af kloge og fornuftige folk, som har undersøgt fortiden på vores vegne, og vi kan nå langt ved at støtte os til deres analyser, men det "rigtige" arbejde består i selvstændigt at kunne undersøge fortiden ud fra spørgsmål, som vi stiller til den, og her kan vi ikke lænegere klare os med vores ellers udmærkede grundbøger. Her skal I selv kunne trække den nødvendige viden ud af kilderne, og det er her, I skal have jeres historiske metode i spil.
Formålet med de historiske analyser er at kunne forstå kilderne ud fra deres kontekst eller at kunne forstå en historisk periode ud fra de kilder, vi har til rådighed. Med andre ord handler det om at få tekst og kontekst til at mødes.
At kunne udtrække viden af kilderne er ikke altid særligt enkelt, men som med alt andet kan man starte i det enkle og så lige så stille bevæge sig frem imod stadig større kompleksitet. På trappen nedenfor kan du se, hvilke trin du skal bevæge dig opad i arbejdet med at dygtiggøre dig i fagets metode. Det er centralt, at du har styr på de første trin, inden du bevæger dig opad, da de højere trin forudsætter de lavere.
- I det grundlæggende arbejde i historie handler det om at kende til fagets grundlæggende metode - kildekritik. I skal have forståelse af, hvilke begreber vi anvender i faget omkring elementer som ophavsanalyse, repræsentativitet og tendens. På det første niveau handler det primært om at kende til metoden og kunne bruge den, når læreren beder jer om det.
- På det næste trin gælder det om at kunne anvende metoden fokuseret. Hvilke dele af metoden, der skal bruges, afhænger jo i høj grad af, hvad det er for et spørgsmål, vi stiller til den. Det er ikke nødvendigvis særligt hensigtsmæssigt at anvende alle delene altid - fx er det ikke altid relevant at tale om troværdighed i analyserne. Derimod skal metoden afspejle den problemstilling, man går til kilderne med, og her skal man så kunne udvælge og vinkle sin metodebrug. Det vil også være her, at du kan inddrage andre metodiske greb og teorier. Det kunne fx være diskursanalyse, mentalitetshistorie, begrebshistorie eller erindringshistorie. Men husk, at kildekritikken er vores centrale metodiske værktøjskasse, og den spiller med i brugen af alle de øvrige metoder. Så hvis du ikke har styr på trin 1, skal du ikke hoppe ud i nye metodiske tilgange, da faren for at lave for overfladiske analyser er ret overhængende.
- I næste omgang skal man på baggrund af det fokuserede og reflekterede analysearbejde kunne udvide mængden af kilder og se forskelle på dem. Har man fx anvendt en tekstkilde, kunne det være hensigtsmæssigt at se på et billede fra perioden. Og har man set på én side af et politisk spørgsmål, kan det være, at man skal supplere med en kilde fra den modsatte side. Og hvis man har belyst et problem med en kilde skrevet af en magthaver eller en anden person fra samfundets top, kunne det sikkert være fornuftigt at orientere sig mod kilder, der repræsenterer andre lag i samfundet. Og endelig kan det være, at man har læst en kilde med et meget politisk fokus, hvor man med fordel kunne se på en kilde med et økonomisk eller kulturelt perspektiv - se historiens genstandsfelter.
- Til sidst skal du bruge de læste kilder til at forstå perioden i et bredere perspektiv. På de tidligere trin har du arbejdet med at koble tekst og kontekst sammen, men på dette trin skal du koble til perioden i et bredere perspektiv. Vi er altså interesseret i tendenser i perioden og dermed i, hvordan kilderne forholder sig hertil.