AT problemformuleringen
I AT skal man lave en problemformulering, som fungerer som selve grunden til, at man overhovedet laver sit projekt. Her er altså tale om ét overordnet, tværfagligt spørgsmål, som præciserer, retningsangiver og afgrænser, hvad man har tænkt sig at arbejde videre med. Du er bekendt med den klassiske taksonomi fra skriftlige opgaver, men i dette tilfælde er din "opgave" fordelt mellem synopsis og eksamination.
Jo tydeligere din problemformulering er, jo lettere er det at besvare den fyldestgørende. Med dette overordnede og flerfaglige spørgsmål klart laver man så en række underspørgsmål i de relevante fag, som skal hjælpe med til at besvare problemformuleringen.
I historie vil det fungere således, at man ofte har nogle historiske forhold, man vil redegøre for. Dette er nødvendigt, for at man kan udfylde sin analyse på et tilpas højt plan, men da tiden til eksamen er kort (og man jo også skal nå et andet fag), er det smartest at placere sin redegørelse i synopsen i en kortfattet form. Herved bliver synopsen et springbræt til, at man kan starte sin analyse med det samme på et højt niveau og derved komme i gang med de dele af eksaminationen, som jo faktisk giver point - den anvendte metodebrug.
Du kommer ikke udenom at skulle redegøre lidt til eksaminationen, eftersom det jo også handler om at formidle ordentligt, men du skal på ingen måde gentage, hvad der allerede står i synopsen - det har dine bedømmere jo allerede læst.
Når der således er trukket delkonklusioner ud af redegørelsen i synopsen og delkonklusioner ud af analysen under eksaminationen, kan man således gå i gang med besvarelsen af det overordnede spørgsmål, som jo er din problemformulering. Problemformuleringen kommer i denne sammenhæng til at fungere som det diskuterende spørgsmål, som du kender det fra din klassiske taksonomi. Det er på dette plan, at dine delkonklusioner fra de to fag skal arbejde sammen om besvarelsen af det interessante og tværfaglige problem, som er hele baggrunden for dit projekt.
Se en god AT-problemformulering her.
Jo tydeligere din problemformulering er, jo lettere er det at besvare den fyldestgørende. Med dette overordnede og flerfaglige spørgsmål klart laver man så en række underspørgsmål i de relevante fag, som skal hjælpe med til at besvare problemformuleringen.
I historie vil det fungere således, at man ofte har nogle historiske forhold, man vil redegøre for. Dette er nødvendigt, for at man kan udfylde sin analyse på et tilpas højt plan, men da tiden til eksamen er kort (og man jo også skal nå et andet fag), er det smartest at placere sin redegørelse i synopsen i en kortfattet form. Herved bliver synopsen et springbræt til, at man kan starte sin analyse med det samme på et højt niveau og derved komme i gang med de dele af eksaminationen, som jo faktisk giver point - den anvendte metodebrug.
Du kommer ikke udenom at skulle redegøre lidt til eksaminationen, eftersom det jo også handler om at formidle ordentligt, men du skal på ingen måde gentage, hvad der allerede står i synopsen - det har dine bedømmere jo allerede læst.
Når der således er trukket delkonklusioner ud af redegørelsen i synopsen og delkonklusioner ud af analysen under eksaminationen, kan man således gå i gang med besvarelsen af det overordnede spørgsmål, som jo er din problemformulering. Problemformuleringen kommer i denne sammenhæng til at fungere som det diskuterende spørgsmål, som du kender det fra din klassiske taksonomi. Det er på dette plan, at dine delkonklusioner fra de to fag skal arbejde sammen om besvarelsen af det interessante og tværfaglige problem, som er hele baggrunden for dit projekt.
Se en god AT-problemformulering her.