Begrebshistorie
Hvor den traditionelle kildekritik primært er blevet brugt til at arbejde sig dybt ned i en teksts kontekst, tilbyder begrebshistorien et perspektiv på forholdet mellem sproglige begreber og samfundsmæssige forandringer. Over tid forandrer begrebers betydning sig, og en analyse af disse sproglige forskydninger kan give en dybere forståelse af fortiden og en klarere erkendelse af, hvorfor vi bruger begreber på en bestemt måde i dag, og hvorfor vi så ofte kommer til at misforstå fortidens kilder.
Den begrebshistoriske teori påstår, at der er et skel mellem fortidens begreber, som de fremstår i kilderne og de kasser, vi putter dem i for at forstå dem i nutiden.
Man kan i den forbindelse arbejde med tre forskellige analysemodeller. Det er oplagt at bruge dem i sammenhæng med hinanden, da de indbyrdes supplerer hinanden på forskellige områder:
Læs en uddybning af baggrunden for begrebshistorien her.
Metodiske værktøjer:
Synkron/diakron begrebsanalyse
Ordskalsmodellen
Begrebshistorisk kommunikationsmodel
Den kan være meget frugtbart at bruge de tre modeller i sammenhæng med hinanden. Det må det enkelte tilfælde, den specifikke problemstilling og de udvalgte kilder afgøre.
Man kan i den forbindelse arbejde med tre forskellige analysemodeller. Det er oplagt at bruge dem i sammenhæng med hinanden, da de indbyrdes supplerer hinanden på forskellige områder:
Læs en uddybning af baggrunden for begrebshistorien her.
Metodiske værktøjer:
Synkron/diakron begrebsanalyse
Ordskalsmodellen
Begrebshistorisk kommunikationsmodel
Den kan være meget frugtbart at bruge de tre modeller i sammenhæng med hinanden. Det må det enkelte tilfælde, den specifikke problemstilling og de udvalgte kilder afgøre.
Hvad kan man som elev bruge begrebshistorien til?
Arbejder man med historisk udvikling over længere perioder, kan det være særdeles hensigtsmæssigt at sikre, at man ikke kommer til at bruge forskellige begreber anakronistisk. Med begrebshistoriens metode kan man sørge for, at man ikke falder i denne fælde.
Aktivt kan man lave undersøgelser af begrebers udvikling over tid og deres forskellige indhold afhængigt af kontekst. Den begrebsmæssige analyse bliver således en aktiv tilgang til at forstå fortiden. Med de sproglige analyser sammenholdt med de kontekstuelle analyser får man en god forståelse af, hvad der skelner perioder fra hinanden.
Ideerne til begrebshistoriske analyser bygger primært på Anders Hassings "Hvad er demokrati?" I: Noter nr. 194, 2012 s. 39-44 samt "Introduktion til begrebshistorie" af samme forfatter fra EMU: http://www.emu.dk/sites/default/files/Introduktion%20til%20begrebshistorie.pdf
Arbejder man med historisk udvikling over længere perioder, kan det være særdeles hensigtsmæssigt at sikre, at man ikke kommer til at bruge forskellige begreber anakronistisk. Med begrebshistoriens metode kan man sørge for, at man ikke falder i denne fælde.
Aktivt kan man lave undersøgelser af begrebers udvikling over tid og deres forskellige indhold afhængigt af kontekst. Den begrebsmæssige analyse bliver således en aktiv tilgang til at forstå fortiden. Med de sproglige analyser sammenholdt med de kontekstuelle analyser får man en god forståelse af, hvad der skelner perioder fra hinanden.
Ideerne til begrebshistoriske analyser bygger primært på Anders Hassings "Hvad er demokrati?" I: Noter nr. 194, 2012 s. 39-44 samt "Introduktion til begrebshistorie" af samme forfatter fra EMU: http://www.emu.dk/sites/default/files/Introduktion%20til%20begrebshistorie.pdf