Den gode problemstilling
Hvordan laver man en god problemstilling?
Dette er jo 1 mio. dollar-spørgsmålet, og svaret er ikke så ligetil, om end det er til at besvare. Det er afhængigt af perspektiv.
Vi er i den situation, at vi ikke kan påstå hvad som helst om fortiden. Dette er naturligvis afhængigt af den empiri (kilder), vi har til rådighed, og den metode vi bruger til at trække svarene ud af dem med. Disse er indbyrdes og uløseligt sammenhængende (se model til højre). Er du i tvivl om, hvad en historisk problemstilling er, kan du læse mere her.
Den gode historiefaglige problemstilling skal kunne besvares ud fra kildematerialet. Hvis ikke den knytter sig til kilden, bliver det bare en udokumenteret snak uden om den egentlige empiri.
På den anden side skal en problemstilling knytte kildens indhold sammen med den kontekst, den er blevet skrevet i. Ellers er den jo ikke historiefaglig.
Rammen for en historiefaglig problemstilling, der både rammer kilden og den historiske periode uden for, vil derfor ofte være: "Hvordan har konteksten betydning for, at afsenderen skriver, som vedkommende gør?". Med andre ord skal tekst og kontekst mødes i problemstillingen. Denne "model" kan man så udbygge, så den inddrager relevante personer og steder, teori, modeller, forskelle mellem perioder osv.
For ofte oplever man desværre som bedømmer, at elevers problemstillinger er for brede, for fortænkte, uafhængige af empiri og metode eller spørger om noget andet, end der svares på. En vej til succes kan her være, at du ser på din foreløbige delkonklusion og bruger disse resultater til at formulere dit spørgsmål ud fra - hvad har du fundet ud af, og hvordan har du gjort det?. Arbejder du dette ind i dit spørgsmål, sikrer du dig, at der er ret tæt overenstemmelse mellem dine resultater, din empiri, din metode og din problemstilling.
Til Dansk/Historieopgaven får du en opgaveformulering, hvor en række problemstillinger fremgår, og du skal primært bruge den empiri, vi har arbejdet med i undervisningen.
I tilfældet med SRP får du udleveret en opgaveformulering af dine vejledere, men det sker på bagrund af en række problemstillinger, du selv udvikler i løbet af vejledningsperioden. Det er så med udgangspunkt i disse problemstillinger, at du finder din empiri. Noget vil være velegnet - andet ikke. Nogle kilder vil ikke være mulige at få fat på, selv om du gerne ville. Du må altså vurdere, hvilket materiale, der bedst kan besvare din problemstilling, og det er muligvis ikke det materiale, du kunne have ønsket dig. Tough luck! Men det kan også være, at du har lyst til at bruge en bestemt metode, og så er det denne metode, som styrer din problemstilling og dit valg af empiri.
Husk, at du ved konstruktiv brug af dine vejledere kan tune dem ind på, hvilke problemstillinger du gerne selv vil arbejde med og derved have stor indflydelse på din endelige opgaveformulering - men det er op til dig og din egen forberedelsesproces!
Til historieeksamen i 3g får du udleveret et materialesæt. I dette tilfælde er det altså empirien, der bestemmer dine problemstillinger og metodevalg. Du har dog et vist spillerum til at gå forskellige veje med materialet.
Vær meget opmærksom på, at hvis du ændrer på den ene del af treenigheden, skal du overveje, om du bliver nødt til at ændre de to andre.