Dansk/Historieopgave
Dansk/Historieopgaven er første gang, hvor du skal skrive en "rigtig" opgave. Det er en øvelse i at skrive den SRP, som jo kommer til at fylde en del i 3.g.
På Rysensteen har vi valgt at prioritere, at I bliver trænet i at skrive en opgave, som er korrekt stillet op, og som har formalia på plads - altså ingen grundforskning i denne omgang. Opgaven skal fylde 6-8 sider, når man regner med 2400 tegn pr. side inkl. mellemrum. (Sidetallet kan dog variere fra klasse til klasse).
Herunder og på de øvrige drop-down-punkter i Dansk/Historieopgave-menuen kan du læse om, hvordan man skriver en større skriftlig opgave, og hvad man bliver bedømt på i historie.
Her kan du læse om, hvad en problemstilling er, og hvordan man sætter sin opgaveformulering op.
Her kan du læse, hvordan du trin for trin bygger en opgave op.
Her kan du læse om, hvad der kendetegner skriftlighed i historiefaget.
Du kan også læse en eksemplarisk historieopgave her.
Og her kan du læse Rysensteens krav til formalia for større skriftlige opgaver.
På Rysensteen har vi valgt at prioritere, at I bliver trænet i at skrive en opgave, som er korrekt stillet op, og som har formalia på plads - altså ingen grundforskning i denne omgang. Opgaven skal fylde 6-8 sider, når man regner med 2400 tegn pr. side inkl. mellemrum. (Sidetallet kan dog variere fra klasse til klasse).
Herunder og på de øvrige drop-down-punkter i Dansk/Historieopgave-menuen kan du læse om, hvordan man skriver en større skriftlig opgave, og hvad man bliver bedømt på i historie.
Her kan du læse om, hvad en problemstilling er, og hvordan man sætter sin opgaveformulering op.
Her kan du læse, hvordan du trin for trin bygger en opgave op.
Her kan du læse om, hvad der kendetegner skriftlighed i historiefaget.
Du kan også læse en eksemplarisk historieopgave her.
Og her kan du læse Rysensteens krav til formalia for større skriftlige opgaver.
Hvad skal man kunne i en større skriftlig opgave med historie?
Det nedenstående er taget fra læreplanen for Studieretningsprojektet, som vi jo arbejder hen imod, men I får selvfølgeligt rigeligt med hjælp.
Man skal i sin opgave:
– demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder
- Hvad betyder det i historie? Det betyder, at man skal gå i dybden med et område, som ligger uden for det, man har arbejdet med i undervisningen. Man skal altså her vise selvstændighed til at kunne sætte sig ind i områder, hvor man selvfølgelig tager udgangspunkt i, hvad man har lært, men bruger på uprøvede emner. I historie kunne det betyde, at man fx har arbejdet med en side af Den Kolde Krig og så i sin opgave arbejder sig ned i en anden vinkel. Det kunne også være, at havde arbejdet med en bestemt teori, som kunne have lyst til at afprøve på andet stof.
- Dette er ikke nødvendigvis et krav ifht Dansk/Historieopgaven. Her må man gerne (og bør faktisk) arbejde videre i kernestoffet.
– demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse
- Hvad betyder det i historie? Dette betyder, at man kan vælge de metoder ud, som bedst muligt hjælper til at besvare ens problemformulering og passer til ens empiri. Læs mere om den gode problemstilling her. Man kan komme langt med kildekritik, men den har mange dele, og det er vigtigt, at du vælger netop de værktøjer ud, som hjælper dig til en besvarelse af din opgave. Fx er det nogle gange vigtigt at undersøge kilders troværdighed - andre gange er det mindre relevant.
- Dette er et krav til Dansk/Historieopgaven, men det får I hjælp til.
– beherske relevante faglige mål i de indgående fag
- Det er selvfølgelig ikke muligt at imødekomme samtlige faglige mål i historie i en opgave, men det er en rigtig god ide at bruge læreplanen som en tjekliste for at se, om man får gjort, hvad man skal. Se listen over faglige mål her. Det er meget overordnet formuleret, og du skal for guds skyld ikke skrive noget om det i din opgave, men brug det som refleksion.
- Dette er et krav til Dansk/Historieopgaven, men det får I hjælp med.
– udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
- Hvad betyder det i historie? Det er her, du viser, at du kan finde ud af at gå på biblioteket og finde relevant litteratur om dit emne, at du kan lave en netsøgning, gerne kompliceret, og komme frem til hjemmesider andre end Wiki (!), som måske endda er mere end en side lang, og formå at vurdere sidens relevans, troværdighed og finde ud af at afgøre, hvilken rolle dette materiale skal spille i din opgave.
- Dette er ikke nødvendigvis et krav ifht Dansk/Historieopgaven. Her må du gerne tage udgangspunkt i de kilder, vi har arbejdet med i historieundervisningen, da fokus jo er på at skrive en opgave med styr på formalia, men et par titler sekundærlitteratur skal I selv finde. I behøver dog kun bruge skolens bibliotek og nettet.
– demonstrere evne til faglig formidling
- Hvad betyder det i historie? Dette er umådeligt vigtigt, da der jo sidder nogen i den anden ende (mig...) og skal læse, hvad i har skrevet. Målet er at nå ud over den form, der hedder slavisk besvarelse af en skoleopgave, men faktisk producere noget, som nogen gider at læse. Derfor er der fokus på, hvordan du har sat din opgave op med kapitler; om det ene afsnit naturligt fører over i det næste; om du formår at gøre det interessant, om du staver korrekt, sætter tegn og i det hele taget skriver i et ordentligt sprog. Det er ikke kun i dansk, at den slags er vigtigt.
- Dette er et krav til Dansk/Historieopgaven, og det kan du læse mere om her.
– besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
- Hvad betyder det i historie? Det vigtigste, når man bedømmer en opgave, er at se på, om eleven har besvaret det stillede spørgsmål. Hvis ikke man har skarpt fokus på dette, risikerer man, at opgaven ikke er løst. Læg opgaveformuleringen ved siden af din computer, når du sidder og skriver, så du hele tiden har styr på, om du får besvaret spørgsmålene.
- Dette er et krav til Dansk/Historieopgaven.
– beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).