Diskursanalyse - Analyseskema, centrale begreber og model
Målet med diskursanalyse er at finde ud af, hvilken virkelighed der bliver skabt i kilden. Vi leder efter de sproglige mønstre, som udgør en teksts diskurs. Vi vil gerne finde ud af, hvordan denne virkelighed italesættes, og undersøge hvad det gør ved teksten, og i sidste ende finde ud af formålet med denne diskurs (jfr. at diskurser er et forsøg på at erobre magten til at definere en givet problemstilling).
Dette kan gøres ved at stille en række spørgsmål til kilden, som er beskrevet nedenfor. Det er vigtigt at benytte disse begreber i sin analyse, så den derved kan blive så præcis som mulig og objektiviseret i et fælles fagligt sprog. Husk - som i alle andre analyseskemaer - at det ikke nødvendigvis er alle punkter, der er lige relevante for i forhold til din problemstilling og din kilde.
Når dit arbejde med kilden skal formidles til andre, er det en rigtig god ide at bruge den model, som er udfyldt nederst på siden og derudover kan downloades til selvstændigt arbejde. Du kan finde en model til diskursanalyser med ét nodalpunkt her og til analyser med to nodalpunkter her. Diskursanalysen har sit helt eget sprog, og de centrale begreber er markeret med fed i det nedenstående.
Den her formulerede form af diskursanalysen bygger på samfundsteoretikerne Ernesto Laclau og Chantal Mouffes modeller for sproglig analyse.
Bemærk, at hvis du ikke sætter din diskursanalyse ind i en historisk kontekst, er det IKKE en historisk analyse!!!
- Hvilke nodalpunkter findes i teksten?
Til tider kan nodalpunket være implicit, men kan findes gennem en analyse af ækvivalens- og differneskæder (se nedenfor).
- Hvilke ækvivalens- og differenskæder findes i teksten?
Ligeledes vil der også være ækvivalens- og/eller differensbegreber, som er udeladt for at gøre diskursen mere firkantet og derved styrke nodalpunkterne. Dette betegnes som tavshed.
- Hvad er tekstens flydende betegnere? Hvad bliver opfattet som entydigt ”rigtigt” og ”godt”, og hvad er ”forkert” og ”dårligt”?
En række stærke flydende betegnere kan gøre det de ækvivalensbegreber, som der måske ikke er helt enighed om, lettere spiselige for modtageren
- Hvilke antagonismer findes i teksten? Hvad bliver omtalt som ”os” og ”vi”, og hvem bliver omtalt som ”de” og ”dem”?
- Hvordan bruges historien i teksten?
- Hvilken kommunikationssituation er til stede i teksten?
- Hvordan er de sproglige mønstre, der findes i teksten et udtryk for magt?
Og vi tager den lige en gang til: Det er vigtigt, at man spørger sig selv om, hvilken betydning de enkelte analyser har for teksten. Hvis ikke det har nogen særlig betydning, skal I ikke benytte det videre i jeres analyse og fortolkning. Og HUSK at sætte analysen ind i en historisk kontekst.
Model for diskursanalyse
Herunder kan man se en model for, hvordan man kunne arbejde med de tyske nazisters opfattelse af førersystemets fordele overfor demokratiet. Disse to begreber er kildens nodalpunkter - centrale begreber som fungerer som begrebslige overskrifter i teksten. I mange tyske tekster fra 1930'erne og 40'erne konstrueres de to politiske systemer som modsætninger - en såkaldt antagonisme mellem "os" og "dem" - det gode overfor det onde.
Rent grafisk kan det give rigtig god mening at stille det op på en meget gennemskuelig måde. Herunder kommer forslag til opstilling - man kan selvfølgelig variere formerne efter behag, men man kan også gøre som i modellen nedenfor. Dette eksempel er en analyse med to nodalpunkter, og sådan vil det ofte være i forbindelse med historiske kilder, hvor der er én bestemt afsender, som forsøger at skabe en skarpt antagonistisk virkelighed, og der er ét bestemt synspunkt i teksten. I kan hente denne skabelon af modellen (to nodalpunkter), som I selv kan skrive i og tage med til eksamen:
- Der vælges to nodalpunkter, som står i et antagonistisk forhold til hinanden. Disse stilles op som centrum på henholdsvis venstre og højre side.
- De henholdsvis grå og røde kasser er ord, begreber og forhold, som støtter op om nodalpunkterne - de såkaldte ækvivalenskæder og differenskæder. De er med til at give nodalpunktet sit særlige indhold.
- De runde bokse er ækvivalens- og differensbegreber, som er en del af ækvivalens- og differenskæderne.
De firkantede kasser er også ækvivalens- eller differensbegreber, men er samtidigt flydende betegnere. - Enkelte runde bokse har en stiplet linje omkring sig, hvilket skal illustrere, at det er et implicit ækvivalens- eller differensbegreb, der altså ikke står direkte i teksten, men kan læses mellem linjerne.
Man kan også lave diskursanalyser, hvor der kun er ét nodalpunkt. Det kan være i forbindelse med fx artikler, interviews og skønlitteratur, hvor man taler om en bestemt ting (kvinders rettigheder, udlændinge, demokrati eller lignende), men hvor der optræder forskellige synspunkter. Derved opstår der en ækvivalenskæde og en differenskæde omkring det samme nodalpunkt. Hvis du skal lave en diskursanalyse med ét nodalpunkt, kan du her hente en skabelon af modellen (ét nodalpunkt).
Det er en rigtig god ide at bruge disse modeller, når man skal lave diskursanalyse, og brug meget gerne både farver, de firkantede og runde kasser samt stiplede linjer til at tydeliggøre forskellene mellem de forskellige elementer i analyserne. De er dejligt overskuelige i fremlæggelser og fungerer godt til fx SRP- og historieeksamen. Medbring både kilden, hvor du har understreget nodalpunkter og ækvivalens- og differensord med forskellig farve, og modellerne, hvor du viser, hvordan de italesættes i forhold til hinanden. Herefter (og/eller undervejs) forholder du dine sproglige analyser til kildens ophavssituation og din problemstilling.
Og jeg gentager: Du må MEGET gerne tegne din diskursanalyse som beskrevet nedenfor og sammenholde med dine understegninger i teksten. Det gør din analyse meget konkret.