Erindringssteder
Vores erindringer kredser ofte om noget ganske centralt og konkret, og derfor er erindringssteder vigtige for den kollektive hukommelse
Erindringssteder kan være mange ting: det kan være helt bestemte steder, som har spillet er særlig rolle for kulturens historie, fordi det være været omdrejningspunkt for centrale begivenheder i fx nationens historie, og der derfor er knyttet nogle bestemte følelser til dette sted. Det kan være slaget om Iwo Jima i 1945, hvor amerikanerne udkæmpede særdeles blodige kampe, som de efterfølgende vandt. Her er stedet en fortælling om umådelig lidelse, men at sejr kommer til dem, der står sammen, tror på deres sag og har retfærdigheden på deres side. De allerfærreste amerikanere har nogensinde været på øen, men alle amerikanere kender til den - specielt pga billedet til højre - og knytter mere eller mindre de samme følelser til stedet og dets fortælling
Det samme gør sig gældende for Dybbøl Mølle uden for Sønderborg, hvor de afgørende kampe i krigen i 1864 stod på. Her er der tale om et nationalt mindesmærke, som repræsenterer et åbent sår i dansk selvbevidsthed, da netop dette sted er kommet til at stå som symbolet på Danmarks degradering fra europæisk stormagt til ubetydelig småstat. Modsat det amerikanske eksempel er der altså her tale om et nederlag - og ikke en sejr - som knytter nationen sammen i en fælles fortælling.
Særligt interessant er det, at dette erindringssted har skiftet betydning over tid. Først som et sorgfuldt minde, mens Sønderjylland var i tysk besiddelse, senere som center for glæde ved genforeningen i 1920, herefter som symbol på dansk modstand under besættelsen og på det seneste som eksempel på fredelig sameksistens med Tyskland, hvor både danske og tyske soldaterforeninger årligt nedlægger kranse på årsdagen for slaget 18. april.
Vi reproducerer med andre ord vores erindring gennem vores kontakt med erindringsstederne, som langsomt forandres i forhold til den omgivende kontekst.
Men et erindringssted kan være andet og mere end et geografisk eller fysisk sted. Det kan ligeledes være en dato (vi sætter lys i vinduerne 5. maj), et jubilæum (200 året for tabet af Norge i 2014) eller et kunstværk som en film som fx Lawrence of Arabia (1962), der beskriver den engelske officer T.E. Lawrence's kamp i det arabiske oprør mod osmannerne under 1. verdenskrig. Få kender kender den historiske T.E. Lawrence, men millioner kender skuespilleren Peter O'Tooles tolkning af ham, som fik kvinder til at dåne på stribe og mænd til at forstå, hvad stålvilje, mandsmod og undertrykte samfunds kamp for selvstændighed betyder.
Er det en historisk korrekt fremstilling? Næ... Men den har haft større betydning, end alle historiebøger om selvsamme kamp tilsammen. Og det skal man tage alvorligt!
I Danmark har der været megen debat om DR's TV-serie 1864, omkring hvorvidt serien afspejlede de faktiske begivenheder og tanker i midten af 1800-tallet. Debatten har (blandt meget andet) gået på, om TV-serien skal opfattes som et kunstnerisk produkt eller som en objektiv beskrivelse af fortiden.
Når en kunstner vælger at bruge et historisk forlæg til sin roman, film, maleri, musikkomposition eller andet, er det selvfølgelig ikke en direkte kilde til, hvad der egentligt skete i fortiden, og det er sjældent kunstnerens intention. MEN denne type kunstværker fungerer altid som en dialog mellem kunstværket og den kollektive erindring om perioden - ellers ville der jo ikke være nogen grund til at vælge det historiske forlæg, hvis ikke man ville trække på nogle allerede eksisterende opfattelser og følelser for begivenheden eller perioden. Og derfor bliver kunstværket jo til historieskrivning og bliver endnu en brik i vores forståelse af den skildrede periode, hvad enten kunstneren ville det eller ej.
Vores erindringer kredser ofte om noget ganske centralt og konkret, og derfor er erindringssteder vigtige for den kollektive hukommelse
Erindringssteder kan være mange ting: det kan være helt bestemte steder, som har spillet er særlig rolle for kulturens historie, fordi det være været omdrejningspunkt for centrale begivenheder i fx nationens historie, og der derfor er knyttet nogle bestemte følelser til dette sted. Det kan være slaget om Iwo Jima i 1945, hvor amerikanerne udkæmpede særdeles blodige kampe, som de efterfølgende vandt. Her er stedet en fortælling om umådelig lidelse, men at sejr kommer til dem, der står sammen, tror på deres sag og har retfærdigheden på deres side. De allerfærreste amerikanere har nogensinde været på øen, men alle amerikanere kender til den - specielt pga billedet til højre - og knytter mere eller mindre de samme følelser til stedet og dets fortælling
Det samme gør sig gældende for Dybbøl Mølle uden for Sønderborg, hvor de afgørende kampe i krigen i 1864 stod på. Her er der tale om et nationalt mindesmærke, som repræsenterer et åbent sår i dansk selvbevidsthed, da netop dette sted er kommet til at stå som symbolet på Danmarks degradering fra europæisk stormagt til ubetydelig småstat. Modsat det amerikanske eksempel er der altså her tale om et nederlag - og ikke en sejr - som knytter nationen sammen i en fælles fortælling.
Særligt interessant er det, at dette erindringssted har skiftet betydning over tid. Først som et sorgfuldt minde, mens Sønderjylland var i tysk besiddelse, senere som center for glæde ved genforeningen i 1920, herefter som symbol på dansk modstand under besættelsen og på det seneste som eksempel på fredelig sameksistens med Tyskland, hvor både danske og tyske soldaterforeninger årligt nedlægger kranse på årsdagen for slaget 18. april.
Vi reproducerer med andre ord vores erindring gennem vores kontakt med erindringsstederne, som langsomt forandres i forhold til den omgivende kontekst.
Men et erindringssted kan være andet og mere end et geografisk eller fysisk sted. Det kan ligeledes være en dato (vi sætter lys i vinduerne 5. maj), et jubilæum (200 året for tabet af Norge i 2014) eller et kunstværk som en film som fx Lawrence of Arabia (1962), der beskriver den engelske officer T.E. Lawrence's kamp i det arabiske oprør mod osmannerne under 1. verdenskrig. Få kender kender den historiske T.E. Lawrence, men millioner kender skuespilleren Peter O'Tooles tolkning af ham, som fik kvinder til at dåne på stribe og mænd til at forstå, hvad stålvilje, mandsmod og undertrykte samfunds kamp for selvstændighed betyder.
Er det en historisk korrekt fremstilling? Næ... Men den har haft større betydning, end alle historiebøger om selvsamme kamp tilsammen. Og det skal man tage alvorligt!
I Danmark har der været megen debat om DR's TV-serie 1864, omkring hvorvidt serien afspejlede de faktiske begivenheder og tanker i midten af 1800-tallet. Debatten har (blandt meget andet) gået på, om TV-serien skal opfattes som et kunstnerisk produkt eller som en objektiv beskrivelse af fortiden.
Når en kunstner vælger at bruge et historisk forlæg til sin roman, film, maleri, musikkomposition eller andet, er det selvfølgelig ikke en direkte kilde til, hvad der egentligt skete i fortiden, og det er sjældent kunstnerens intention. MEN denne type kunstværker fungerer altid som en dialog mellem kunstværket og den kollektive erindring om perioden - ellers ville der jo ikke være nogen grund til at vælge det historiske forlæg, hvis ikke man ville trække på nogle allerede eksisterende opfattelser og følelser for begivenheden eller perioden. Og derfor bliver kunstværket jo til historieskrivning og bliver endnu en brik i vores forståelse af den skildrede periode, hvad enten kunstneren ville det eller ej.