Hermeneutik
Hermeneutikken er blevet et forkætret begreb i AT-sammenhænge, men er alligevel uundgåeligt.
Forkætret fordi alt for mange elever plaprer løs om en eller anden spiral, de har brugt enormt meget til at forstå deres kilder, men så vanskeligt kan forklare konkret, når de bliver direkte adspurgt. Hermed bliver det for ofte et spild af tid og en faldgrube for eleven.
Hermeneutik er IKKE en metode, men erkendelsesgrundlaget i humaniora!
Men det er helt uundgåeligt af flere årsager: For det første står der i læreplanen, at man skal "demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag" og i den humanistiske side af historiefaget er det altså hermeneutikken, der er vores videnskabsteorietiske grundlag. Og det er jo vitterligt også sådan, man arbejder med forståelsen af fortiden og det, der kendetegner vores erkendelsesproces.
Historie handler om, hvad vi kan vide og sige om fortiden, og at både vore spørgsmål til og udsagn om fortiden altid vil være påvirket af og påvirke den tid, vi lever i.
Historisk metode er betegnelsen for den fremgangsmåde vi anvender for at få viden om og erkendelse af fortiden. Vi arbejder ud fra vores forhåndsviden om det emne vi ønsker at undersøge og denne viden har betydning for hvilke spørgsmål vi vil have besvaret. Disse er igen afgørende for, hvilke kilder vi vælger at inddrage i vores undersøgelse. Læs mere om hermeneutikkens centrale begreb "horisontsammensmeltning" her.
I modellen ovenfor kan man se, at vi i historie arbejder hermeneutisk, når vi arbejder med kilder eller andet historisk materiale. For at kunne arbejde os frem til en viden om et givent emne, må vi have en forhåndsviden at gå ud fra. Ved hjælp af vores forhåndsviden stiller vi spørgsmål og disse forsøger vi at besvare ved hjælp af arbejdet med kilderne. Efter undersøgelsen og arbejdet med kilderne, har vi opnået en ny viden/erkendelse, som igen kommer til at påvirke vores forhåndsviden og vi kan derefter stille nye spørgsmål og arbejde os dybere ind i emnet.
Men det er jo stadigvæk lidt for fluffy til at forklare, hvad årsagerne var til korstoget i 1095, for hermeneutikken er jo netop ikke en metode. Det skal altså ikke fylde meget i hverken din synopsis eller i din fremlæggelse. Men du skal alligevel have gjort dig overvejelserne, i fald du bliver spurgt om det.
Forkætret fordi alt for mange elever plaprer løs om en eller anden spiral, de har brugt enormt meget til at forstå deres kilder, men så vanskeligt kan forklare konkret, når de bliver direkte adspurgt. Hermed bliver det for ofte et spild af tid og en faldgrube for eleven.
Hermeneutik er IKKE en metode, men erkendelsesgrundlaget i humaniora!
Men det er helt uundgåeligt af flere årsager: For det første står der i læreplanen, at man skal "demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag" og i den humanistiske side af historiefaget er det altså hermeneutikken, der er vores videnskabsteorietiske grundlag. Og det er jo vitterligt også sådan, man arbejder med forståelsen af fortiden og det, der kendetegner vores erkendelsesproces.
Historie handler om, hvad vi kan vide og sige om fortiden, og at både vore spørgsmål til og udsagn om fortiden altid vil være påvirket af og påvirke den tid, vi lever i.
Historisk metode er betegnelsen for den fremgangsmåde vi anvender for at få viden om og erkendelse af fortiden. Vi arbejder ud fra vores forhåndsviden om det emne vi ønsker at undersøge og denne viden har betydning for hvilke spørgsmål vi vil have besvaret. Disse er igen afgørende for, hvilke kilder vi vælger at inddrage i vores undersøgelse. Læs mere om hermeneutikkens centrale begreb "horisontsammensmeltning" her.
I modellen ovenfor kan man se, at vi i historie arbejder hermeneutisk, når vi arbejder med kilder eller andet historisk materiale. For at kunne arbejde os frem til en viden om et givent emne, må vi have en forhåndsviden at gå ud fra. Ved hjælp af vores forhåndsviden stiller vi spørgsmål og disse forsøger vi at besvare ved hjælp af arbejdet med kilderne. Efter undersøgelsen og arbejdet med kilderne, har vi opnået en ny viden/erkendelse, som igen kommer til at påvirke vores forhåndsviden og vi kan derefter stille nye spørgsmål og arbejde os dybere ind i emnet.
Men det er jo stadigvæk lidt for fluffy til at forklare, hvad årsagerne var til korstoget i 1095, for hermeneutikken er jo netop ikke en metode. Det skal altså ikke fylde meget i hverken din synopsis eller i din fremlæggelse. Men du skal alligevel have gjort dig overvejelserne, i fald du bliver spurgt om det.