Horisontsammensmeltning
Når vi arbejder med historiefaget, er det med formålet om at forstå, hvorfor fortidens mennesker har gjort, som de gjorde. Det er jo bare ikke så let...
For hvordan skal vi kunne forstå middelaldermenneskets religiøse verdensbillede, fæstebondens samfundsopfattelse eller mellemkrigstidens syn på demokrati. Vi er jo ikke dem, og de er ikke os, så vi kan ikke sætte os ind i, hvordan de har tænkt og følt. Vi kender ikke fortidens og tekstens erkendelseshorisont (objekt). Se model til højre.
Samtidig ved vi jo også, hvordan historien udviklede sig for de tre: Synet på religion blev relativiseret, stændersamfundet brød sammen, og demokratiet sejrede over de totalitære regimer. Vi er således også begrænsede af vores egen erfaringshorisont - vores forforståelse (subjekt). Denne historiske bevidsthed kan vi jo ikke lægge fra os og derved gøre det undersøgtes horisont til vores egen. Vi er således kastet ind i en analysesituation på nogle præmisser, vi ikke selv har valgt, og vi tolker det, vi ikke kender ud fra det, vi kender. Vi kan således i princippet ikke forstå fortiden, da vores erfaringshorisont er begrænset af vores fordomme.
Den ikke-reflekterede analyse lyder således noget i retning af: "hvorfor gjorde fortidens mennesker ikke oprør, når nu sekularisme, individuel frihed og demokrati er det bedste", og dette ender som regel med, at man må konstatere, at den katolske kirke, godsejeren og nazisten var ond... Nej tak!
Man kan således hverken opfatte det undersøgte ud fra dets egne præmisser, da analytikerens (det er dig...) egen erkendelse vil blive inddraget, og heller ikke lægge sin egen horisont ned over emnet, da forforståelsen i så fald ville gøre vold på de fortidige hændelsers selvstændighed. Hermeneutikken sætter i stedet målet i en horisontsammensmeltning, hvor analytikeren gennem efterprøvning af egne fordomme gør sig selv bevidst om sin egen forudforståelse for derigennem at opløse forholdet mellem subjekt og objekt og se sin egen og fortidens horisont i de rette proportioner.
Vi når aldrig frem til en fuldstændig horisontsammensmeltning, da vi jo aldrig kan sætte os 100% i fortidens menneskers sted. Men den reflekterede analyse vil forholde sig til, hvad baggrunden var til at fortidens mennesker gjorde som de gjorde og vil samtidig gøre sig overvejelser over, hvordan det mon kan være, at vi har en umiddelbar tendens til at tolke fortiden så fordomsfuldt, som vi gør. Ja tak!
Vi når aldrig frem til en fuldstændig horisontsammensmeltning, da vi jo aldrig kan sætte os 100% i fortidens menneskers sted. Men den reflekterede analyse vil forholde sig til, hvad baggrunden var til at fortidens mennesker gjorde som de gjorde og vil samtidig gøre sig overvejelser over, hvordan det mon kan være, at vi har en umiddelbar tendens til at tolke fortiden så fordomsfuldt, som vi gør. Ja tak!