Karakterer og mål for historiefaget
Karakterer
Karakterer er af mange gode grunde et forkætret fænomen. For hvordan kan jeres viden og kompetencer blive omsat til at simpelt tal? Hvad tallet dækker over, og hvordan man bevæger sig mellem de forskellige karakterer, er spørgsmål, som vi ofte mødes af som lærere, og derfor kræver det en tydeliggørelse af, hvilke krav der ligger bag de forskellige karakterer.
Mange elever efterspørger i forbindelse med fx karaktersamtaler, hvordan man kan forbedre sit standpunkt, og derfor kan nedenstående model samt modellerne på undersiderne bruges til at tydeliggøre, hvad I skal fokusere på, og hvordan I kan udvikle jer.
Karaktererne i historie gives formelt set ud fra, hvordan eleven lever op til fagets faglige mål. Problemet er, at disse mål først er opnået, når I er færdige med 3. g, og derfor er det jo ikke rimeligt at måle jer på dette i 1., 2. og i løbet af 3. g. Derfor må vi lægge en anden måleenhed ind i forhold til vurderingen af jeres indsats og jeres kompetencer undervejs.
I første omgang handler en del af karaktergivningen selvsagt af jeres indsats. Historie har jo som eneste A-niveaufag ikke nogen skriftlig dimension, og derfor har vi som lærere ikke ret mange andre bedømmelsesmuligheder end jeres indsats i undervisningen. Der er dog forskellige ting, man skal kunne.
Herunder er vurderingen af jeres overordnede indsats sat op som en trappe. Det betyder, at man skal kunne mestre det første trin, før man kan bevæge sig videre op ad stigen og dermed mod højere karakterer.
Efterfølgende kan I se mere detaljeret på, hvad I skal kunne. Det gøres gennem en mere fokuseret vinkling af fagets forskellige facetter. Dette dækkes af det redegørende, det analyserende og det diskuterende niveau.
Forklaring af trappe
- Forudsætningen for overhovedet at blive bedømt er at få sagt noget i timerne. Vi kan selvfølgelig også vurdere jer ud fra små skriveøvelser og jeres indsats i gruppearbejdet, men den mundtlige deltagelse i plenum er temmelig vigtig. Derfor skal I øve jer i at få sagt noget i timerne. For det første er det jo en kompetence, som I skal kunne mestre til eksamen, hvor I mundligt skal formidle jeres arbejde. For det andet lærer man primært gennem at få sagt sine tanker højt. Man kan nok formulere mange gode pointer inde i sit hovede i løbet af et modul, men man bliver først rigtig bevidst om det, når man har sagt det højt, og derigennem husker man det ca. 1000% bedre, end hvis det blot er tænkt.
- Andet trin handler om det redegørende niveau. Her orienterer vi os mod grundbogsstoffet, som typisk er jeres lektier i jeres historiebøger eller i artikler. Her læser I om perioder og begivenheder i fortiden, som er beskrevet af nutidige historikere eller andre skribenter, og her gælder det om at kunne uddrage, hvad der vigtigt, så I får et overblik over centrale træk i historien. I bliver her målt på, om I kan uddrage hvad der er vigtigt, og hvorfor det er vigtigt. Hvis ikke man har læst sine lektier, kan det godt blive svært at shine på dette trin... Men vi forventer heller ikke, at du ved mere om konteksten, end hvad der har stået i dine lektier, eller hvad din lærer har sagt i oplæg.
- Det næste trin fokuserer på det analyserende niveau. Her har vi fokus på jeres læsninger af de historiske kilder, som jo er materiale fra fortiden. Læsningerne af disse tekster adskiller sig fra arbejdet med grundbogsstoffet ved, at I ikke bruger teksterne til at skabe overblik over en periode, men til at tolke på fortiden.Her har vi at gøre med synspunktsmateriale, der altså er subjektive vurderinger, som fortidens mennesker har lavet af forskellige situationer, og for at kunne tolke disse benytter vi os af vores historiske metodeværktøjskasse, som kan hjælpe med at lukke kilderne op - først og fremmest med kildekritik. Målet er at kunne forstå kilderne ud fra deres historiske kontekst, og at man både har blik for det synkrone og diakrone niveau (læs mere om synkron/diakron under "Kildens hvornår"). At kunne gøre dette forudsætter derfor, at man har rimeligt styr på trin nummer 2.
- For at kunne strukturere både læsningen af grundbogsstof og arbejdet med kilderne skal man benytte sig af begreber. Begreber er ikke bare ord, der lyder sexede og imponerer læreren, men er grundlaget for at kunne være præcis i sine redegørelser og analyser. Det kan være begreber om politik, økonomi, sociologi, filosofi eller andre forhold, men kan også knytte sig begreberne fra jeres metodiske værktøjskasse. Begreber har den klare fordel, at de skaber et fælles sprog, hvor I som afsendere kommunikerer klart til jeres modtagere. Dette kan naturligvis også gøres uden begreber, men tydeligheden og præcisionen øges markant, og faren for misforståelser falder tilsvarende. Du er stadig væk på det analyserende niveau af dit arbejde med historie.
- Når man har (nogenlunde) styr på sin kontekst gennem læsninger af grundbogsstoffet og har prøvet at åbne kilderne op igennem metodisk arbejde, handler det om at kunne forstå historisk udvikling, hvor man altså zoomer ud og bevæger sig over mod det diskuterende niveau. Vurdering af jeres evner på dette punkt knytter sig typisk til jeres arbejde inden for det enkelte forløb. Med jeres begrebsbrug fra trin nummer 4 kan I forstå, hvordan begivenheder på et tidspunkt får konsekvenser for senere begivenheder (tid), og ligeledes hvordan forskellige geografiske, kulturelle eller politiske forhold i Danmark, Europa eller globalt (rum) har betydning for, hvordan forskellige begivenheder udvikler sig og opfattes.
- På det sidste trin af det diskuterende niveau bliver I vurderet ud fra, om I kan se sammenhængene mellem de gennemgåede forløb. Vi kommer i løbet af de tre år igennem mange forskellige perioder i de sidste ca. 3.000 år, og vi bevæger os rundt omkring på hele kloden. Vi arbejder os ikke kronologisk igennem verdenshistorien, men hopper typisk frem og tilbage i både tid og rum. Når vi arbejder med dansk demokrati i midten af 1800-tallet, har oplysningstiden selvfølgelig en betydning, og når vi arbejder med dansk udenrigspolitik i sidste halvdel af det 20. århundrede, har mellemkrigstidens begivenheder naturligt også en stor relevans. I skal kunne bruge jeres viden fra et forløb til at tolke begivenheder i et efterfølgende forløb, og det er selvfølgelig vanskeligt i 1. g, når vi ikke har gennemgået så meget. Men efterhånden som vi bevæger os rundt i historien, skal I kunne se sammenhængene, og derfor skal I tage rigtig gode noter til undervisningen, og I skal sige noget i timerne, så I husker det gennemgåede bedre (se trin nummer 1).