Spørgsmål til kilden
Når vi skal prøve at komme bag om en kilde, stiller vi en række spørgsmål til den. Dette gør vi ud fra en forestilling om, at en kilde ikke indeholder nogle bestemte svar (positivisme), men at dens betydning er afhængig af det, vi vil bruge den til (se hermeneutik).
Vi undersøger således kildens form og kontekst ved at angribe den med en række hv-spørgsmål. Bemærk, at mange af disse spørgsmål ofte allerede vil kunne besvares ud fra den indledende note på kilden
Det må aldrig blive en bevidstløs gennemgang af punkterne fra start til slut! Nogle skal altid behandles, mens andre måske ikke er vigtige for jeres opgave, og rækkefølgen behøver ikke nødvendigvis være den her skildrede.
Kildens hvad
Hvad er det for et type kilde? Det er herunder, at man bestemmer genren på kilden. Det er særdeles vigtigt ALTID at forholde sig til, hvilken type kilde, der er tale om. Er det et personligt brev, et læserbrev, et uddrag af en udgivet bog, en tale, en lovtekst, en inskription eller en fysisk kilde, som fx et billede, en genstand eller en bygning?
Nogle genrer er åbne (mange har kunne læse dem, fx læserbreve), mens andre har været lukkede (fx personlige breve). Forhold jer til, hvilken betydning dette har for tolkningen. Nogle genrer har fokus på at stille afsenderen i et godt lys (fx gravindskrifter), mens andre har mere fokus på en sag (fx politiske programmer). Hver genre har sit særlige sprogbrug, som man skal tage højde for, når man læser kilden. Man taler ikke på samme måde i sin dagbog som i en tale 1. maj.
Se på, hvordan kildens genre og indhold hænger sammen.
Kildens hvornår
Hvornår er kilden skrevet? Dette handler om at sætte kilden i forhold til, hvad der sker i samtiden.
Vi forholder os her til to vinkler
- Diakron analyse
- Hvilke perioder foregår kilden i? Her ser vi på, om den foregår i renæssancen, industrialiseringen, Den Kolde Krig eller lignende. Disse overordnede perioder har naturligvis betydning for, hvordan afsenderen forstår sin samtid. Det samme gør økonomiske strukturer som høj- og lavkonjunktur, forskellige internationale magtstrukturer, traditioner, familiestrukturer og så videre.
- Synkron analyse
- Hvilke begivenheder har indtruffet i samtiden, som kan have betydning for kildens form og indhold? Her ser man på begivenheder i den umiddelbare nærhed af kilden.
- Hvordan placerer kilden sig kronologisk i forhold til dine andre kilder?
- Har kilden selv haft betydning for efterfølgende begivenheder?
Man skal også vurdere kildens afstand til de begivenheder, den skildrer. Er det en samtidig skildring, eller er den først skrevet flere år senere? Hvis kilden er senere, bør man også se på, hvilken kontekst den bliver skrevet i. Forfattere kan have tendens til at være særdeles bagkloge, når de analysere begivenheder, der ligger langt tilbage i tiden. Omvendt kan samtidige kilder mangle det overblik, som vi sidder med i dag. Dette er et punkt, der ALTID skal gennemgås i en historiefaglig analyse.
Se på, hvordan kilden afspejler den samtid, den er skrevet i. Det er det, der gør din analyse historisk.
Kildens hvem
Dette handler om kommunikationssituationen i teksten.
Hvem er afsender af kilden? Find ud af, hvad man kan sige om kildens forfatter, hans/hendes placering i samfundets hierarki, relationer til andre og forhold til de begivenheder, der arbejdes med. (Se afsnittet om repræsentativitet). Man kan også vurdere, om der er forskel den formelle og den reelle afsender (er underskriveren af kilden den samme som forfatteren, eller står der andre bag?). Dette er et punkt, der ALTID skal gennemgås i en historiefaglig analyse.
Se på, hvordan personen bag kilden afspejler sig i teksten.
Hvem er modtager af kilden? Er der tale om enkelte personer eller større grupper? Det har meget at sige, da kilder jo ofte har et formål om at oplyse eller overbevise nogen. Måske bliver der lagt vægt på dele, som modtageren vil syntes særligt godt om, og måske er mere ømtålelige emner udeladt for ikke at støde modtagerne. Man kan ofte skelne mellem den formelle og den intenderede modtager (kilden er rette mod en modtagergruppe, men egentlig rettet mod en større eller mindre gruppe af disse).
Se på, hvordan modtageren afspejler sig i kilden.
Kildens hvor
Hvor er kilden skrevet? Det kan være af stor betydning, hvor kilden er skrevet, da det er relevant at se på, hvor kildens forfatter er fysisk placeret i forhold til relevante begivenheder på nedskrivningstidspunktet.
- Er der tale om en kommentar til udvikling i andre lande? Og hvilken relation har forfatteren så til stedet, han skriver om? (Som ambassadør, i eksil, som turist mm.)
Derudover er det vigtigt at undersøge, om kilden giver udtryk for de herskende synspunkter, eller om de er i opposition til det bestående.
Se på, hvordan kilden afspejler det sted, den er skrevet i forhold til, hvor og hvad der skrives om.
Kildens hvordan
Hvordan er kilden opbygget / hvordan argumenteres? Her ser man på, hvordan forfatteren fører sin sag. Man kan benytte sig af sine færdigheder fra retorik, eller man kan lave en diskursanalyse, hvor man undersøger, hvilke virkeligheder der bliver opbygget i teksten.
Se på, hvordan kildens form og indhold hænger sammen. Sammenhold med den intenderede modtager (se kildens hvem ovenfor).
Kildens hvorfor
Hvorfor er kilden skrevet? Vi går ud fra, at der ikke er nogen, der blot skriver for sjov, men at der er et formål med at udtrykke sig. Vi forsøger derfor at finde ud, hvilke årsager der er til, at forfatteren er faret i blækhuset, og hvilke hensigter han/hun har haft med det.
Dette er et punkt, der ALTID skal gennemgås i en historiefaglig analyse.
Se på, hvilke motiver forfatteren har til at skrive det, han gør.
Afslutning (obligatorisk)
Endelig stiller man sig selv følgende spørgsmål:
Hvorfor er kilden interessant for os, og hvad kan vi bruge den til? Her ser vi på, hvilken betydning kilden har for netop vores problemstilling. Kilder er ikke gode eller dårlige an sich, men har forskellig værdi, alt efter hvad vi bruger dem til.
Når alle disse spørgsmål er afklaret, finder man ud af, hvilke der har relevans for ens fortolkning. Det er nemlig ikke nødvendigvis alle spørgsmålene, der er lige relevante. Målet er at forstå ens overordnede spørgsmål – ikke at forstå kilden (da den jo ikke har nogen mening i sig selv). Kilden er et værktøj til at besvare en problemstilling, og den kildekritiske metode er et værktøj til at vriste de svar ud af kilden, som vi skal bruge.