Redegørende niveau
For at mestre historiefaget skal man vide noget om fortiden. Det gør vi gennem vores grundbogsstof, artikler, TV-udsendelser, film, læreroplæg med mere - det, vi kalder for sekundærlitteratur eller fremstillinger.
I en opgaveskrivning ville vi kalde dette for det redegørende niveau, hvor vi altså viser, hvilken kontekst de historiske begivenheder foregår i. Det bliver den ramme, som gør, at vi kan forstå de kilder, vi skal læse, når vi skal have et mere analytisk blik på fortiden.
Jo mere viden man har om konteksten, jo bedre analyse kan man således lave, men det er naturligvis vigtigt, at man i denne sammenhæng kan skelne vigtigt fra mindre vigtigt, så man bliver konstruktiv i sin redegørelse.
Herunder kan ses en trappemodel, der viser, hvad I skal kunne, og ligesom på foregående side er det vigtigt, at man har styr på de lavere trin, før man går til de højere. Man kan med andre ord ikke bare hoppe ind og begynde at træne slutmålene uden at have styr på det grundlæggende.
I en opgaveskrivning ville vi kalde dette for det redegørende niveau, hvor vi altså viser, hvilken kontekst de historiske begivenheder foregår i. Det bliver den ramme, som gør, at vi kan forstå de kilder, vi skal læse, når vi skal have et mere analytisk blik på fortiden.
Jo mere viden man har om konteksten, jo bedre analyse kan man således lave, men det er naturligvis vigtigt, at man i denne sammenhæng kan skelne vigtigt fra mindre vigtigt, så man bliver konstruktiv i sin redegørelse.
Herunder kan ses en trappemodel, der viser, hvad I skal kunne, og ligesom på foregående side er det vigtigt, at man har styr på de lavere trin, før man går til de højere. Man kan med andre ord ikke bare hoppe ind og begynde at træne slutmålene uden at have styr på det grundlæggende.
- På det første trin skal man have styr på den grundlæggende kronologi i et forløb. I skal tænke denne brede viden som et skellet, som alle de efterfølgende trin bygger oven på, og denne viden får i typisk gennem jeres lektielæsning i grundbøgerne og gennem oplæg fra jeres historielærer og/eller andre elever. Derfor: Tag nu gode noter hver gang!!!
- På det næste trin handler det om at kunne vælge ud og skelne. Fortiden består jo af milliarder af begivenheder, og de er jo ikke lige vigtige alle sammen, og det er altid jeres perspektiv, der afgør, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. Man kan her med fordel anvende modellen omkring historiens genstandsfelter til at finde sit fokus. Her har vi enten fokus på politiske begivenheder, den økonomiske situation, kulturelle tendenser eller sociale forhold, og dette kan hjælpe til at give et perspektiv på, hvor de centrale konflikter og kendetegn ligger.
- Når dette trin er på plads, er det næste logiske træk, at man zoomer ind og får kendskab til, hvem der var centrale personer, partier, magthavende stænder, meningsdannere eller organisationer på det tidspunkt man arbejder med. Det er vigtigt, at man får et overblik over, hvem der var i stand til at træffe beslutninger, og hvem der faktisk traf dem, når vi skal forstå, hvordan historien udviklede sig. Ligeledes skal vi erkende, at disse aktører jo altid handler inden for en givet ramme, som de ikke havde en mulighed for at påvirke direkte: Hvad var de politiske magtforhold lokalt og internationalt; hvad var de økonomiske rammer lokalt og internationalt; hvilke kulturelle strømninger indenfor filosofi, religion og mentalitet var styrende, og hvordan var de sociale forhold på det givne tidspunkt? (igen historiens genstandsfelter) Dette er et spørgsmål om periodens aktører og strukturer, som man kan forholde sig til, når man skal skabe sig et bredere overblik.
- På det fjerde trin handler det om at kunne se de tendenser i en lokal/national sammenhæng (dansk/amerikansk/indisk osv.), som man har arbejdet med i modulet som et fænomen, som har sammenhæng med; som er et produkt af; eller som er sammenlignelige med tendenser i en bredere international sammenhæng. Ofte hænger tingene jo sammen, og meget danmarkshistorie er jo en reaktion på, hvad der sker i Europa eller andre dele af verden. Ligeledes er et fænomen som fx enevælde jo nok et produkt af interne danske forhold, men ligeledes kommer der i 1600-tallet enevælde i mange europæiske stater, og derfor må man nok hævde, at der nok har været forhold til stede, som har været ens på et europæisk plan.
- Når der er styr på de ovenstående trin, kan man begynde at overveje, hvordan man skal forklare den historiske udvikling. Her kan man anvende forskellige forklaringsmodeller som redskab, og her kan nævnes fx teorier om international politik, mentalitetshistorie, marxisme, Huntingtons "Clash of Civilizations", Fukuyamas "Historiens afslutning", økonomiske kredsløb og mange flere. Dette giver et mere overordnet perspektiv, der gør os i stand til at stille hypoteser op og se disse i forhold til hinanden. Når man har styr på dette, er man klar til at tage sin viden med over til det analyserende og det diskuterende niveau.
- Endelig skal man på det sidste trin kunne se de forskellige forløb i forhold til hinanden og se strøminger og tendenser på tværs. Hvordan er lokal/national historie et produkt af internationale tendenser, og hvordan er begivenheder i én periode et produkt af tidligere tiders begivenheder? Og endelig skal I kunne vurdere, hvordan begivenhederne i jeres nuværende forløb får konsekvenser for, hvad der kommer til at ske fremefter.