Talepapir
Et talepapir er en skitse, som du bruger til strukturere din eksamination. Her skal du have dine grundlæggende pointer til din eksamination, men det fungerer mest af alt som en skitse i forhold til, hvilken rækkefølge dine pointer skal komme i. Talepapiret er kun noget, du selv kommer til at se, så du skal tænke det som en guide til dig selv og ikke noget, som nogen skal rette og bedømme. Du kan se et eksemplarisk talepapir her.
Omfanget af et talepapir omkring de to sider, men det afhænger meget af, hvor meget du skriver, og hvor stort dit struktureringsbehov er.
Et talepapir er ikke en opgave, og det er heller ikke noter, men et sted midt i mellem.
Den vil typisk have opgavens struktur (indledning, redegørelse, analyse, diskussion, konklusion), men skal ikke skrives i helsætninger, da det ofte vil være skriftsprog, som kommer til at lyde meget mekanisk, når det læses op i en eksamenssituation, hvor du langt hellere vil have et naturligt og dynamisk sprog. Du vil også gerne have plads til eventuelle spring i strukturen, hvis du mod forventning skulle blive afbrudt eller korrigeret under dit oplæg. Du er endelig ude i at sælge dig selv i en situation, hvor du sidder ansigt til ansigt med to andre personer, og derfor skal du sørge for at brænde igennem på en anden måde, end hvis du havde skrevet en akademisk opgave som en SRP.
Talepapiret vil minde om noter i forhold til, at det er en slags huskeliste, hvor vigtige datoer og personer mm. er oplistet og skrevet i punktform, men hvor noterne ofte er i en tilfældig rækkefølge, skal de i dit talepapir opstilles, så de skaber en rød tråd i dit oplæg.
Det handler altså om, hverken at skrive så meget, så du bliver låst af det i din fremlæggelse, og heller ikke så lidt, at du ikke kan huske, hvad din pointe egentlig var. Talepapiret er huskeseddel, som sikrer, at du du får alle dine gode pointer liret af i den rigtige rækkefølge.
Omfanget af et talepapir omkring de to sider, men det afhænger meget af, hvor meget du skriver, og hvor stort dit struktureringsbehov er.
Et talepapir er ikke en opgave, og det er heller ikke noter, men et sted midt i mellem.
Den vil typisk have opgavens struktur (indledning, redegørelse, analyse, diskussion, konklusion), men skal ikke skrives i helsætninger, da det ofte vil være skriftsprog, som kommer til at lyde meget mekanisk, når det læses op i en eksamenssituation, hvor du langt hellere vil have et naturligt og dynamisk sprog. Du vil også gerne have plads til eventuelle spring i strukturen, hvis du mod forventning skulle blive afbrudt eller korrigeret under dit oplæg. Du er endelig ude i at sælge dig selv i en situation, hvor du sidder ansigt til ansigt med to andre personer, og derfor skal du sørge for at brænde igennem på en anden måde, end hvis du havde skrevet en akademisk opgave som en SRP.
Talepapiret vil minde om noter i forhold til, at det er en slags huskeliste, hvor vigtige datoer og personer mm. er oplistet og skrevet i punktform, men hvor noterne ofte er i en tilfældig rækkefølge, skal de i dit talepapir opstilles, så de skaber en rød tråd i dit oplæg.
Det handler altså om, hverken at skrive så meget, så du bliver låst af det i din fremlæggelse, og heller ikke så lidt, at du ikke kan huske, hvad din pointe egentlig var. Talepapiret er huskeseddel, som sikrer, at du du får alle dine gode pointer liret af i den rigtige rækkefølge.
- I talepapiret skal det fremgå, hvilken problemstilling du har tænkt dig at arbejde med. Den skal komme som en del af en kort indledning, hvor du opridser, hvilket emne du har trukket, hvad de grundlæggende temaer er indenfor emnet, og hvorfor det er interessant at arbejde med.
- Dernæst må du meget gerne komme med en kort redegørelse efter din indledning. Husk, at du som sådan ikke får noget point for din redegørelse, men udelukkende skal bruge denne til, at du skal redegøre mindre, når du kommer til dine kilder. Det kan være en rigtig god ide at lave en præsentation af den generelle periode, du har trukket, og kort ridse de vigtigste tendenser op. Man kan vælge at bruge modeller i denne sammenhæng som fx historiens genstandsfelter, aktør/struktur eller lignende til at anskueliggøre dette. Det er en RIGTIG god ide at printe denne model ud, så man kan vise den til censor og eksaminator til eksaminationen.
- Herefter går du til kildesættet. Du vælger de vigtigste kilder ud og skriver i talepapiret, hvad du har tænkt dig at gøre ved kilden, hvad dine vigtigste pointer er, og vigtigst af alt hvad din konklusion er på din analyse. Delkonklusionen skal hænge sammen med og være en besvarelse af din problemformulering. Under de enkelte kilder skal du muligvis redegøre for nogle forhold, og det er derfor en god ide at angive vigtige begivenheder og personer mm. under dette punkt, så du kan huske det hele. Det er analysen, som fylder mest i eksaminationen, og derfor er det her, at du typisk har skrevet mest.
- Det er en rigtig god ide at angive i talepapiret, hvis du har tænkt dig at bruge andre metoder en blot almindelig kildekritik. Skriv lige nogle stikord til, hvorfor metoden er velvalgt, og hvordan den adskiller sig fra andre metoder. Måske har du tænkt dig at komme ind på det i dit oplæg, men hvis ikke du har, kan det være du bliver spurgt til det, og så er det godt at have stående.
- Du er nu nået til din diskussion, hvis du har sådan en med, og her angiver du de vigtigste pointer omkring dilemmaer, konsekvenser, forskellige fortolkninger osv. Pas på med at fylde for meget i dette punkt. Det er arbejdet med kilderne, som er det vigtigste.
- Du afslutter med en konklusion, og i dit talepapir opridser du dine 2-4 vigtigste pointer og angiver, hvordan de svarer på problemstillingen.