Hvad skal man kunne i et AT-eksamen med historie?
Her kan du få råd og inspiration til, hvordan man skal forholde sig, hvis historie skal inddrages i ens AT-eksamen.
Du kan med fordel læse mere om, hvordan og hvornår man har lavet historisk analyse i humanistisk og i samfundsvidenskabelig forstand.
Det er et fuldstændigt ufravigeligt krav, at du medbringer din historiske empiri til eksamen. Det kan være skriftlige kilder, statistikker, modeller, billeder osv. I disse kilder vil det være voldsomt hensigtsmæssigt, hvis du har understreget vigtige steder, trukket linjer/pile mellem sammenhænge, lavet regibemærkninger i margen osv., så din analyse bliver tydelig overfor dine bedømmere. Dette hjælper kraftigt med at gøre din analyse tekstnær, og det kommer til at fremhæve, hvordan du har anvendt din(e) metode(r). Du skal således medbringe et eksemplar af alle kilderne til hver af bedømmerne (vejleder og censor), hvor du har lavet de samme fremhævelser - så bliver det meget let for dig et anskueliggøre din analyse.
Det nedenstående er taget fra læreplanen for Almen Studieforberedelse og kommenteret i forhold til historie. Brug det som tjekliste, når du udarbejder din synopsis og forbereder dig til den mundtlige eksamen. Gør dig overvejelser om, hvad der skal med i synopsen, og hvad du skal vise ved eksamensbordet.
Her kan du hente Rysensteens vejledning til, hvordan en synopsis skal bygges op.
Man skal i sit projekt vise, at man kan:
– tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
– foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
– perspektivere sagen
– vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag
– demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.
Du kan med fordel læse mere om, hvordan og hvornår man har lavet historisk analyse i humanistisk og i samfundsvidenskabelig forstand.
Det er et fuldstændigt ufravigeligt krav, at du medbringer din historiske empiri til eksamen. Det kan være skriftlige kilder, statistikker, modeller, billeder osv. I disse kilder vil det være voldsomt hensigtsmæssigt, hvis du har understreget vigtige steder, trukket linjer/pile mellem sammenhænge, lavet regibemærkninger i margen osv., så din analyse bliver tydelig overfor dine bedømmere. Dette hjælper kraftigt med at gøre din analyse tekstnær, og det kommer til at fremhæve, hvordan du har anvendt din(e) metode(r). Du skal således medbringe et eksemplar af alle kilderne til hver af bedømmerne (vejleder og censor), hvor du har lavet de samme fremhævelser - så bliver det meget let for dig et anskueliggøre din analyse.
Det nedenstående er taget fra læreplanen for Almen Studieforberedelse og kommenteret i forhold til historie. Brug det som tjekliste, når du udarbejder din synopsis og forbereder dig til den mundtlige eksamen. Gør dig overvejelser om, hvad der skal med i synopsen, og hvad du skal vise ved eksamensbordet.
Her kan du hente Rysensteens vejledning til, hvordan en synopsis skal bygges op.
Man skal i sit projekt vise, at man kan:
– tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
- Det vil sige, at man skal kunne argumentere for, hvorfor historiefaget er relevant at benytte i forhold til ens problemstilling og vise, hvordan og hvorfor fagets metoder er anvendelige til at uddrage de ønskede resultater af empirien. Heri ligger altså, at en elementer som kontekst og forandring er relevant i forhold til at kunne forstå problemet.
– foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
- Det vil sige, at man skal kunne formulere en interessant og relevant sag og at man derefter overvejer, hvordan historiefaget kan hjælpe til dette. Dernæst betyder det, at man skal kunne finde de kilder, der bedst muligt besvarer opgaven, og omvendt afstemme sin opgaveformulering efter, hvad kilderne reelt kan svare på. Man skal derudover forholde sig til, hvornår historiefaget skal bruges til redegørelse, og hvornår der skal analyseres kildemateriale. Læs om den gode problemstilling her.
– perspektivere sagen
- Det vil sige, at man skal kunne se perspektiver på sagen i forlængelse af ens problemformulering. Dette ligger altså uden for ens problemformulering og taksonomiske bearbejdning af denne.
– vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag
- Dette stiller krav til, at man kan gøre sig overvejelser om sagen og valget af fag. Hvorfor er lige historiefaget relevant, og hvorfor er de valgte metoder i historiefaget de bedste til at besvare problemformuleringen? Har historiefaget eller et historisk perspektiv begrænsninger i forhold til en besvarelse, og hvordan kunne opgaven have været løst med andre fag? Læs (endnu engang) om den gode problemstilling her.
– demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.
- Her kan man gøre sig overvejelser om forskellen på historie som humanistisk fag eller som samfundsvidenskab.