Basis og overbygning
Begreberne basis og overbygning stammer egentligt fra Karl Marx, men man bliver ikke marxist af at bruge dem, og ens analyser bliver ej heller marxistiske. Begrebsanvendelsen giver et blik på et samfunds strukturer fordelt på genstandsfelterne og viser deres indbyrdes sammenhæng.
I et samfunds basis ligger de grundlæggende materielle forhold, som indbyggerne lever under og producerer indenfor. Her er vi indenfor det økonomiske og det sociale genstandsfelt, og vi kigger på, hvad forskellige befolkningsgrupper ejer, hvilke forhold de har til hinanden, hvad de har af kvalifikationer, og hvordan de udfører deres arbejde. Med andre ord ser vi i basis på den meget konkrete virkelighed, som en befolkning lever under.
Når vi ser på overbygning, har vi derimod blik for, hvordan der tænkes i et givet samfund. Det kommer til udtryk i de politiske strukturer og i de forskellige kulturer, som findes i samfundet, og derfor er vi indenfor disse to genstandsfelter, når vi undersøger overbygningen. Vi orienterer os mod styreformer, lovgivningen og den eller de politiske ideologier, som præger samfundet. Men vi kigger også på kulturelle aspekter som et samfunds religion, måder at tænke og opfatte sig selv og andre på, religiøse forhold, grundlæggende værdier og kunstnerisk udfoldelse.
Selv om vi taler om to forskellige begreber, og de i modellen nedenfor er opstillet hver for sig, hænger de meget nøje sammen. For den måde en befolkning arbejder på, og hvad de ejer, har naturligvis indflydelse på, hvordan og hvad der tænkes i et samfund. De fleste tanker falder jo ikke ned fra månen, men er et produkt af den virkelighed, der leves i, og hvordan skal man kunne tænke og forestille sig noget, som ikke har rod i ens daglige liv? (Jfr. mentalitetshistorie) Derfor går der en pil fra basis til overbygning.
Men alle samfund udvikler sig jo, og hvis pilen kun gik nedefra og op, ville der ingen forandring ske. De tanker, som udvikles i et samfund, er selvfølgelig også med til at påvirke den måde, der leves og produceres på. Nye ideer opstår, og politiske forandringer skaber nye måder at producere på og derved også indbyrdes relationer. Religøse og traditionsbundne strukturer har fx været med til at skabe et stændersamfund, og nye opfindelser og anderledes ideologier har banet vejen for industrialiseringen. Og derfor må vi også sætte en pil, der bevæger sig fra overbygning til basis.
Basis og overbygning er således i et indbyrdes vekselvirkningsforhold, hvor de konstant påvirker hinanden. Ved at fokusere på basis og overbygning formår man først at få isoleret fænomener, når man ser på hele samfundets kompleksitet, hvilket giver overblik. Men dernæst får man også blik for, hvilken relation de forskellige genstandsfelter har.
Begreberne basis og overbygning stammer egentligt fra Karl Marx, men man bliver ikke marxist af at bruge dem, og ens analyser bliver ej heller marxistiske. Begrebsanvendelsen giver et blik på et samfunds strukturer fordelt på genstandsfelterne og viser deres indbyrdes sammenhæng.
I et samfunds basis ligger de grundlæggende materielle forhold, som indbyggerne lever under og producerer indenfor. Her er vi indenfor det økonomiske og det sociale genstandsfelt, og vi kigger på, hvad forskellige befolkningsgrupper ejer, hvilke forhold de har til hinanden, hvad de har af kvalifikationer, og hvordan de udfører deres arbejde. Med andre ord ser vi i basis på den meget konkrete virkelighed, som en befolkning lever under.
Når vi ser på overbygning, har vi derimod blik for, hvordan der tænkes i et givet samfund. Det kommer til udtryk i de politiske strukturer og i de forskellige kulturer, som findes i samfundet, og derfor er vi indenfor disse to genstandsfelter, når vi undersøger overbygningen. Vi orienterer os mod styreformer, lovgivningen og den eller de politiske ideologier, som præger samfundet. Men vi kigger også på kulturelle aspekter som et samfunds religion, måder at tænke og opfatte sig selv og andre på, religiøse forhold, grundlæggende værdier og kunstnerisk udfoldelse.
Selv om vi taler om to forskellige begreber, og de i modellen nedenfor er opstillet hver for sig, hænger de meget nøje sammen. For den måde en befolkning arbejder på, og hvad de ejer, har naturligvis indflydelse på, hvordan og hvad der tænkes i et samfund. De fleste tanker falder jo ikke ned fra månen, men er et produkt af den virkelighed, der leves i, og hvordan skal man kunne tænke og forestille sig noget, som ikke har rod i ens daglige liv? (Jfr. mentalitetshistorie) Derfor går der en pil fra basis til overbygning.
Men alle samfund udvikler sig jo, og hvis pilen kun gik nedefra og op, ville der ingen forandring ske. De tanker, som udvikles i et samfund, er selvfølgelig også med til at påvirke den måde, der leves og produceres på. Nye ideer opstår, og politiske forandringer skaber nye måder at producere på og derved også indbyrdes relationer. Religøse og traditionsbundne strukturer har fx været med til at skabe et stændersamfund, og nye opfindelser og anderledes ideologier har banet vejen for industrialiseringen. Og derfor må vi også sætte en pil, der bevæger sig fra overbygning til basis.
Basis og overbygning er således i et indbyrdes vekselvirkningsforhold, hvor de konstant påvirker hinanden. Ved at fokusere på basis og overbygning formår man først at få isoleret fænomener, når man ser på hele samfundets kompleksitet, hvilket giver overblik. Men dernæst får man også blik for, hvilken relation de forskellige genstandsfelter har.