Historiebrug - Historiske narrativer
Man kan have forskellige følelser over for historiefaget - og det er helt okay (sådan da...).
Derimod kan ingen af os se os fri for at være produkter af historien eller konstant at benytte historien til at forstå os selv som mennesker. Vi trækker på historiske begivenheder - store som små - når vi forsøger at tolke vores forståelse af nutiden og vores forventninger til fremtiden.
En måde at læse tekster på er at læse det fremstillede som en fortælling - det, vi også med et fagbegreb kalder for et narrativ.
Den traditionelle historievidenskab lagde vægt på en analyse af tekster med henblik på en afklaring af, om de talte sandt eller ej. Denne tilgang kaldes positivisme og søger den objektive bagvedliggende sandhed og mener, at den kan findes. Denne tilgang bruger vi ofte, når vi undersøger kilders troværdighed.
En anden metode er at undersøge, hvilken fortælling fremstillingen konstruerer. Her ser vi på, hvilke elementer afsenderen har valgt at lægge vægt på i sin fremstilling. Hvilke begivenheder bliver trukket frem, og hvilke bliver overset? Her er der et skarpt fokus på brugen af historien. Præmissen for denne tilgang er, at alle fortællinger indeholder mening, og denne skabes gennem en nøje udvælgelse af elementer, der giver fortællingen en højere sammenhæng. Enhver tekst er således en subjektiv konstruktion af historien.
Med denne tilgang er det væsentligt at skelne mellem begreberne begivenheder, fortid og historie. Der kan nemlig være en tendens til at bruge disse i flæng, og ofte er det ikke tydeligt, hvad brugen dækker over.
Med de (noget hjælpeløse) modeller til højre kan således illustrere, at hvert øjeblik i fortiden består af utælleligt mange begivenheder (her som prikker), der ikke i sig selv har nogen indbyrdes relation (fig 1). Det er først, når nogen begynder at sætte prikkerne sammen (fig 2), at der skabes mening i mellem begivenhederne - et narrativ eller hvad vi kan kalde historie.
Væk er altså den positivistiske kamp for sandhed, og i stedet ses fremstillingen som litteratur. Læser man som narrativ, er man i princippet ligeglad med, om kilden taler falsk eller sandt, men er i stedet interesseret i, hvilken mening der skabes i teksten. Med denne tilgang er det således ikke fortidens begivenheder, men fortællingerne om dem, der er interessante. Du kan læse en uddybning af den teoretiske baggrund her.
Vi kan i øvrigt se narrativer i meget andet end tekster. Arkitektur, billeder, byplanlægning og selv gravhøje kan analyseres som narrativer.
Vi benytter os i denne forbindelse af et begreb, der kaldes kollektiv erindring. I stedet for at tale om individuelle erindringer, kan man tale om, at bestemte grupper husker på en bestemt måde. Vi undersøger i den forbindelse, hvordan en sådan gruppe skaber mening igennem historien, og hvorfor den konstruerer fortællinger, som den gør.
Hvad kan man som elev bruge dette til?
Som læser:
Når du læser tekster, kan det være nyttigt at undersøge, hvilket narrativ forfatteren konstruerer. Da alle narrativer som beskrevet er konstrueret med et subjektivt afsæt, indeholder ingen tekst sandheden, men kun forfatterens valg af nedslag i historien. Du er derfor opmærksom på, at du har at gøre med et begrænset udsnit af historien. Man kan således vurdere, om teksten repræsenterer et rimeligt udsnit af relevante begivenheder eller er meget snævert udvalgt – måske for at fortælle en bestemt politisk fortælling.
Derudover kan du bruge denne type læsning til at sige noget om afsenderen. Hvorfor har han truffet disse valg? Hvilken type mening bliver skabt gennem hans valg? Kan vi gennem dette sige noget om forfatteren, hans ståsted og måske hans troværdighed?
Som skriver:
Når du selv producerer tekst eller oplæg (fx dansk/historieopgave, SRP eller eksamen), skal du være opmærksom på, at også du konstruerer en bestemt fortælling. Du kan slet ikke lade være! Det er derfor en fin rygdækning, hvis man gør opmærksom på sine valg og fravalg, så man ikke ender som en skydeskive for sin læser. Hvis du selv vurderer, at din fortælling er for snæver, bør du måske overveje din konstruktion igen.
Husk, at en forkastelse af historien som objektiv videnskab ikke er et carte blanche for at skrive hvad som helst!