Historisk Metode
  • Start
  • Metode, teori og værktøjer
    • Materiale og historiefaget >
      • Fremstillinger/sekundærlitteratur
      • Hvordan læser man historiske fremstillinger?
      • Kilder og statistik
      • Googlesøgning
    • Kildekritik >
      • Det funktionelle kildebegreb
      • Kildens ophavssituation
      • Synkron / diakron analyse
      • Repræsentativitet
      • Troværdighed & tendens / modtendens
      • Tidslinjer
      • Kilde / fremstilling
      • Levn eller beretning? >
        • Levns- og beretningsslutninger - endnu et eksempel
    • Historisk billedanalyse
    • Historisk tabel- og graflæsning
    • Mentalitetshistorie >
      • Centrale begreber
      • Eksempler på mentalitetshistorie
    • Konflikt eller konsensus?
    • Brud eller kontinuitet?
    • Begrebshistorie >
      • Synkron/diakron analyse
      • Ordskalsmodellen
      • Begrebshistorisk kommunikationsmodel
    • Historiens genstandsfelter
    • Historiske narrativer >
      • Teoretisk uddybning: Metahistorie
    • Diskursanalyse >
      • Diskuranalyseskema, centrale begreber og model
    • Aktør / struktur >
      • Historiens niveauer
      • Analyseskema
    • Kollektiv erindring >
      • Historie vs. erindring
      • Glemsel
      • Erindringssteder
  • Historieeksamen
    • Forberedelse inden trækning
    • Forberedelse efter trækning
    • I eksamenslokalet >
      • Talepapir
    • Censors noter
    • Bedømmelse >
      • Vurdering af oplæg
  • AT og historiefaget
    • AT problemformuleringen
    • Den gode problemstilling
    • Historie som samfundsfag eller humaniora?
    • Hermeneutik >
      • Horisontsammensmeltning
  • SRP og historiefaget
    • Vejledning >
      • Råd inden fag- og emnevalg
      • Råd til de to vejledninger
    • Disponering af opgaveskrivning
    • Litteraturliste
    • Noter
  • DHO
    • Problemformulering og problemstillinger
    • Elementer i en opgave
    • Skriftlighed i historiefaget >
      • Kapitler, afsnit, længde og pointer
    • Opgavestruktur
    • Hvornår har man lavet historisk analyse?
  • Karakterer
    • Redegørende niveau
    • Analyserende niveau
    • Diskuterende niveau

Levn eller beretning?

Først og fremmest skal du gøre dig klart, hvad du vil bruge kilden til. Vil du anvende den som levn eller som som beretning? Husk at kilder ikke er enten det ene eller det andet, men det er afgørende, hvad du vælger at bruge den som.

Hvis du vælger at anvende kilden som et levn, vil vi se på, hvad kilden siger om opfattelsen af en bestemt periode eller begivenhed. Vi er ikke interesserede i at undersøge, om kilden taler sandt eller falsk - den er en rest fra fortiden, og derfor kan den sige noget om sin kontekst, hvad end den er troværdig eller ej.

Hvis man derimod vælger at anvende kilden som beretning, vil man i stedet se på, hvad den siger om fortiden, og derfor må vi nødvendigvis undersøge, om den taler sandt eller falsk. Husk at spørge dig selv, om kilden har grund til at lyve, og du må for gud skyld ikke blot ende med et udsagn om, at kilden er utroværdig. Tværtimod starter arbejdet først for alvor her, for nu skal du finde ud af, hvorfor kilden vælger at lyve, og hvorfor den lyver på den særlige måde.

Vil du anvende din kilde som levn? Klik her

Vil du anvende din kilde som beretning? Klik her
Picture
Kontakt: mbl@rysensteen.dk