Problemstillinger
Til en historieeksamen skal du producere to til tre problemstillinger til det trukne kildesæt. Det vil altså sige, at du stiller en række spørgsmål, som kilderne i sættet kan svare på. Du skal ikke lave spørgsmål til hver enkelt kilde, men finde en problemstilling som hele sættet kan forholde sig til.
Men hvad skal man spørge om? En god måde at komme sine spørgsmål nærmere er ved at lave en funktionel kildeanalyse for hele sættet (i modsætning til en enkelt kilde, som vi ofte gør i undervisningen). Her spørger man sig selv, hvad kildesættet kan sige noget om, og derved kommer der retning på din problemstilling.
Det er rigtig vigtigt, at din problemstilling kan besvares ud fra både din historiske baggrundsviden og den trukne periode, problematik, tematik eller begivenhed OG de trukne kilder. Historiefaget handler om kontekstualisering, og derfor er det vigtigt, at både tekst og kontekst mødes i dit spørgsmål (og dermed også i dit svar). Du skal altså ALTID forholde dig til synkrone og diakrone forhold, når du laver dine problemstillinger.
Det er dig helt frit, hvad du vil spørge om, men man kan for nemheds skyld opsætte nogle kategorier, som gør det lettere for dig, hvis du ikke rigtig har nogen ide. Det er ikke alle nedenstående spørgsmål, der kan anvendes til alle kildesæt, men der er helt sikkert nogle af dem, der kan hjælpe dig i gang med din personlige problemstilling og nogle bud på nogle metodiske greb, der typisk passer til:
Forholdet mellem problemstilling, empiri (kilder) og metode skal stemme overens, før man kan lave en god undersøgelse. De er indbyrdes afhængige, og man skal være sikker på, at forholdet mellem dem er på plads, før man går i gang. Det bliver uddybet her.
Til en historieeksamen skal du producere to til tre problemstillinger til det trukne kildesæt. Det vil altså sige, at du stiller en række spørgsmål, som kilderne i sættet kan svare på. Du skal ikke lave spørgsmål til hver enkelt kilde, men finde en problemstilling som hele sættet kan forholde sig til.
Men hvad skal man spørge om? En god måde at komme sine spørgsmål nærmere er ved at lave en funktionel kildeanalyse for hele sættet (i modsætning til en enkelt kilde, som vi ofte gør i undervisningen). Her spørger man sig selv, hvad kildesættet kan sige noget om, og derved kommer der retning på din problemstilling.
Det er rigtig vigtigt, at din problemstilling kan besvares ud fra både din historiske baggrundsviden og den trukne periode, problematik, tematik eller begivenhed OG de trukne kilder. Historiefaget handler om kontekstualisering, og derfor er det vigtigt, at både tekst og kontekst mødes i dit spørgsmål (og dermed også i dit svar). Du skal altså ALTID forholde dig til synkrone og diakrone forhold, når du laver dine problemstillinger.
Det er dig helt frit, hvad du vil spørge om, men man kan for nemheds skyld opsætte nogle kategorier, som gør det lettere for dig, hvis du ikke rigtig har nogen ide. Det er ikke alle nedenstående spørgsmål, der kan anvendes til alle kildesæt, men der er helt sikkert nogle af dem, der kan hjælpe dig i gang med din personlige problemstilling og nogle bud på nogle metodiske greb, der typisk passer til:
- Hvad skete der? Med dette spørgsmål undersøger du, hvad der rent faktisk skete i en bestemt begivenhed eller periode. Du er typisk i det klassiske kildekritiske historiefag og undersøger kilders validitet, repræsentativitet, troværdighed, afsender/modtager-forhold osv. med henblik på en afdækning af faktiske begivenhedsforløb.
- Hvorfor skete det? Med denne problemstilling er du i gang med at undersøge årsagsforklaringer på bestemte hændelser. Du kan med sindsro starte med en undersøgelse af historiens genstandsfelter om tiden forud for begivenheden med henblik på at få alle vinkler på problematikken dækket af, ligesom en aktør/struktur-analyse kan være hensigtsmæssig for at skelne mellem forskellige forklaringsmodeller.
- Hvilke konsekvenser fik det? Her ser du på, hvilken betydning en begivenhed har haft for eftertiden. Her kan du også roligt lave en oversigt over historiens genstandsfelter for at se på, hvilke dele af samfundet, der blev påvirket af begivenheden, men det kan også være hensigtsmæssigt at se på brud og kontinuitet, når man vurderer konsekvenserne af en begivenhed.
- Hvordan talte man om emnet? Denne problemstilling vil i højere grad fokusere på den tidsånd og mentalitet, som prægede den givne periode, og for at afklare det kan man undersøge, hvordan periodens udfordringer og tematikker blev diskuteret. Det, man blandt andet, kan gribe til for at svare på problemstillingen, kunne være diskursanalytiske undersøgelser, hvor man ser på, hvordan man taler om forskellige emner, og hvordan det siger noget om magtforholdene i samfundet. Man kan derudover lave mentalitetshistoriske analyser, hvor man undersøger, hvilke logikker der prægede en bestemt periode, og hvad der var muligt at forestille sig på dette tidspunkt.
- Hvordan husker man? Endelig kan man undersøge, hvordan man i eftertiden erindrer fortiden. Her ser vi på elementer som kollektiv erindring, hvor vi undersøger, hvordan man som samfund husker bestemte begivenheder. Vi kan undersøge historiske narrativer for at blive klogere på den form, erindringen har, og hvordan man bruger historien til forskellige formål, og endelig kan man analysere opfattelser af perioder og begivenheder med enten et konflikt eller et konsensusperspektiv.
Forholdet mellem problemstilling, empiri (kilder) og metode skal stemme overens, før man kan lave en god undersøgelse. De er indbyrdes afhængige, og man skal være sikker på, at forholdet mellem dem er på plads, før man går i gang. Det bliver uddybet her.