Diskursanalyse - Form over for kontekst
Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår i, og hvilken orientering mod virkeligheden i ord, tanker og handlinger, der fremstår.
Vi undersøger med andre ord, både hvad der tales om, og hvordan der tales om det. Man vil typisk have et særligt fokus på brugen af bestemte ord, vendinger og begreber - de såkaldte nodalpunkter. Derudover undersøger man disse begrebers henholdsvis positive eller negative ladning og ser på, om der fx hentes metaforer fra en bestemt sammenhæng. I en kildekritisk sammenhæng er der altså tale om "kildens hvordan".
I historiefaget vil vi gerne undersøge, hvilke virkeligheder der bliver bygget op gennem sproget, og hvordan disse virkeligheder kæmper mod hinanden i et indbyrdes hierarki. For en undersøgelse af diskurser er også en undersøgelse af et samfunds magtforhold og rettighederne til at definere virkeligheden. I den forstand er den et rigtig fint supplement til kildekritikken. Det skal dog understreges, at man ikke blot stopper ved den sproglige analyse, men sætter den ind i en historisk kontekst med henblik på at kunne forklare og forstå fortiden.
Der er ret tydelige sammenhænge mellem diskursanalysen og både mentalitetshistorien og begrebshistorien.
Klik her for en gennemgang af et analyseskema og model for diskursanalysen og dens centrale begreber.
Vi undersøger med andre ord, både hvad der tales om, og hvordan der tales om det. Man vil typisk have et særligt fokus på brugen af bestemte ord, vendinger og begreber - de såkaldte nodalpunkter. Derudover undersøger man disse begrebers henholdsvis positive eller negative ladning og ser på, om der fx hentes metaforer fra en bestemt sammenhæng. I en kildekritisk sammenhæng er der altså tale om "kildens hvordan".
I historiefaget vil vi gerne undersøge, hvilke virkeligheder der bliver bygget op gennem sproget, og hvordan disse virkeligheder kæmper mod hinanden i et indbyrdes hierarki. For en undersøgelse af diskurser er også en undersøgelse af et samfunds magtforhold og rettighederne til at definere virkeligheden. I den forstand er den et rigtig fint supplement til kildekritikken. Det skal dog understreges, at man ikke blot stopper ved den sproglige analyse, men sætter den ind i en historisk kontekst med henblik på at kunne forklare og forstå fortiden.
Der er ret tydelige sammenhænge mellem diskursanalysen og både mentalitetshistorien og begrebshistorien.
Klik her for en gennemgang af et analyseskema og model for diskursanalysen og dens centrale begreber.
Hvad kan man som elev bruge diskursanalysen til?
Ved nogle kilder er det oplagt at gennemføre en sproglig analyse. Vælger man at bruge diskursanalysen, kan man få et indblik i, hvilken sproglig virkelighed der bliver skabt i kilden. Denne viden kan så bruges til at undersøge, hvilken plads i hierarkiet afsenderen repræsenterer. Er der tale om et eksempel på den herskende diskurs eller en udfordring til denne? Sætter man dette ind i en kildekritisk analyse, kan man komme ret langt ned i en forståelse af teksten.
Diskursanalysen er et sprogligt værktøj og ligger således ikke åbenlyst indenfor, hvad der umiddelbart ligger inden for de faglige mål for historiefaget. Den rene sproglige tilgang kan syntes ahistorisk og skal derfor nødvendigvis knyttes til kontekst for at opnå fuldt udbytte.
Problemer ved diskursanalysen
Der er en tendens til, at diskursanalyser kan bliver meget ensidige, da der jo ofte er eksempler på polariseringer i tekster, som måske kan tolkes mere dramatisk, end de er ment. Med andre ord er der tendens til, at man i diskursanalyser sjovt nok altid finder lige præcis det, man leder efter... Og så skal man jo blive lidt bekymret. Derfor er den meget stramme kontakt til kildekritikken nødvendig, så der er et meget stramt fokus på kildens repræsentativitet.
Ved nogle kilder er det oplagt at gennemføre en sproglig analyse. Vælger man at bruge diskursanalysen, kan man få et indblik i, hvilken sproglig virkelighed der bliver skabt i kilden. Denne viden kan så bruges til at undersøge, hvilken plads i hierarkiet afsenderen repræsenterer. Er der tale om et eksempel på den herskende diskurs eller en udfordring til denne? Sætter man dette ind i en kildekritisk analyse, kan man komme ret langt ned i en forståelse af teksten.
Diskursanalysen er et sprogligt værktøj og ligger således ikke åbenlyst indenfor, hvad der umiddelbart ligger inden for de faglige mål for historiefaget. Den rene sproglige tilgang kan syntes ahistorisk og skal derfor nødvendigvis knyttes til kontekst for at opnå fuldt udbytte.
Problemer ved diskursanalysen
Der er en tendens til, at diskursanalyser kan bliver meget ensidige, da der jo ofte er eksempler på polariseringer i tekster, som måske kan tolkes mere dramatisk, end de er ment. Med andre ord er der tendens til, at man i diskursanalyser sjovt nok altid finder lige præcis det, man leder efter... Og så skal man jo blive lidt bekymret. Derfor er den meget stramme kontakt til kildekritikken nødvendig, så der er et meget stramt fokus på kildens repræsentativitet.