Fremstillinger/sekundærlitteratur
Der skal UNDERSTEGES, at bøger - rigtige bøger lavet af papir! - efter min mening er helt nødvendige for at komme grundigt ned i et historisk emne. Det gør absolut ikke noget, at man, undervejs mod at finde det man leder efter, støder på alt mulig anden information, som giver et bredt og nødvendigt overblik og sagtens kan vise sig nødvendigt, hvis man skal justere sin problemstilling. Dette får man ikke tilnærmelsesvis på samme måde med sekundært internetmateriale, hvor man ofte søger sig direkte hen mod det, man leder efter - det vi kalder fremstillinger i historiefaget.
Det er en særdeles god ide at starte med at finde bøger, som forholder sig bredt til emnet og gerne på dansk. Det giver dig en grundlæggende forståelse af perioden og hjælper dig med at få en tydeligere forståelse og præcisering af dine problemstillinger.
Når du får en større afklaring af, hvor dit projekt skal bevæge sig hen, skal du finde noget mere specifik litteratur. Der er meget undervisningsmateriale til gymnasiet, som er ganske udmærket til formålet, og fordelen ved disse bøger er, at de på forholdsvis kort tid kommer frem til nogle gode pointer. Det skal I naturligvis benytte jer af, så I rimeligt let kan trække svar ud .
Du bliver dog også nødt til at finde frem til noget mere specifik litteratur, og det kan sagtens være, at du skal nærme dig forskningslitteratur i denne sammenhæng. Her skal du nok ikke læse hele bøger, men læse i bøgerne ud fra de indholdsfortegnelser, der findes i starten. Hvis det ikke lige er danmarkshistorie, du arbejder med, kan det nok være en god ide at finde noget engelsksproget materiale, da der her er et større udbud indenfor emnet.
Det, du også får ud af "rigtige" bøger, er, at de har en fyldig litteraturliste. Den kan du bruge til at finde frem til mere litteratur om dit emne ud fra, hvad anden litteratur bogens forfattere har bygget deres pointer ud fra, og hvilket kildemateriale det bygger på.
Tjek lige op på udgivelsesdatoen for din sekundærlitteratur. Indenfor nogle emner forandres de vedtagne sandheder forholdsvis hurtigt, og derfor er det en god ide at vælge noget, der ikke er alt for gammelt. Men derfor skal du stadig have blik for, at de nyeste fremstillinger nødvendigvis ikke er de bedste. Og det kan jo være svært at vide, om de fremstillinger, man har fundet frem, er gode eller ej. En måde kan være at læse anmeldelser af bøgerne, men her skal man være særlig opmærksom på, om anmeldelsen stammer fra et rimeligt pålideligt sted. En anden måde er selvfølgelig at tage bøgerne med til sine vejledere og spørge, om de er lødige eller ej. Det kan vi ofte godt vurdere.
Internetsider som fremstillinger
Alle fremstillinger, og dermed også internetsider, er tolkninger og har derfor et formål. Derfor kan man let finde sider, som er svært subjektive, og sådan er internettet jo. Ingen historieskrivning er uskyldig!
I skal så vidt muligt sørge for at kende afsenderen på den side, I vil benytte. Det kan ofte være svært at finde en person bag siden, men så er der ofte en organisation eller en institution, der står bag. Det er således en god ide at finde sider fra en myndighed som fx ministerier, museer, arkiver og andre offentlige institutioner.
I skal i den forbindelse prøve at undgå sider skrevet af privatpersoner, da de ofte er enten meget farvede eller ukvalificerede. Ligeledes skal I passe på turistguides samt slægts- og egnsforskning af den meget lokale slags. Rigtig meget af den slags afslører sig selv på layout (baggrundsfarve / skrifttyper som comic sans / mange gifs / ulødige reklamer).
Herudover er der sider, som kan være svære at vurdere, fordi de har en meget officiel karakterer. Det gør de ved at være meget professionelle i deres layout, have et officielt klingende navn eller have købt sig til at dukke først op i forbindelse med en Googlesøgning. Det gør sig fx gældende med en hjemmeside som Nomos.dk, som ofte dukker op, hvis man søger på tolkninger af Danmarkshistorie. Kigger man ordentligt efter, viser det sig, at deres vinkling har temmelig højreorienteret og med essentialistisk opfattelse af national identitet. Ligeledes vil man ved mange Googlesøgninger støde på siden Leksikon.org. Det lyder jo umiddelbart som et objektivt, men siden har et meget venstreorienteret udgangspunkt. Her er jeres grundlæggende kildekritik helt nødvendig (se nederst på siden).
Wikipedia
Ok... Vi bliver vist også nødt til lige at snakke om det her...
Forholdet mellem Wikipedia og gymnasieskolen om stormomsust. Den firkantede fortælling er, at eleverne elsker det det, og lærer hader det. Det er til dels sandt, men der er mere til det end det.
Først et lille ord fra den sure, gamle historielærer: Wikipedia er fyldt med artikler om snart sagt hvad som helst, og enhver idiot kan skrive hvad som helst i anonym form. Dette har gjort Wiki til et slaraffenland for psykopater, politisk radikaliserede grupper (og i øvrigt bare folk, som ikke har en kæft ide om, hvad de snakker om), som bruger dette website som et sted, hvor de kan blive publiceret og samtidigt give deres tolkninger et stempel som officiel sandhed. Når Wiki derudover altid popper op som det første, når man laver en googlesøgning, er dette den direkte vej til fejltolkninger og frygtelige karakterer. Der skrives jo også masser af bøger, der er fulde af sludder, men der kender man i det mindste afsenderen. "At bruge Wikipedia som kilde til tolkninger viser mangel på kritisk sans, og at eleven ikke har gidet at gøre sig umage i sin litteratursøgning", kunne der fx stå i censors (og mine) noter...
MEN! Når det er sagt, kan man sagtens bruge Wikipedia på en fornuftig måde. Når det kommer til helt faktuelle forhold, er det jo en glimrende side. Hvor mange civile døde i bombardementet af København i 1807? Hvornår døde Martin Luther? Hvad hed Churchill til mellemnavn? Her er Wiki et glimrende opslagsværk, og det bruger vi jo alle sammen - også den sure, gamle historielærer. Ligeledes udmærker ordentlige Wiki-sider sig ved, at der er noter og en litteraturliste i bunden. Derved kan man finde ud af, hvordan sidens ukendte forfatter har fundet frem til sin viden, og det er jo fra kilder med en kendt afsender. Det kan man med fordel bruge til selv at finde frem til god litteratur om sit emne, og ofte finder man titler her, som man ikke havde fundet ved en bibliotekssøgning (som beskrevet ved bøger ovenfor).
I sidste ende handler det om den del af kildekritikken, som hedder tendens. Spørg dig selv: Er denne tekst tendentiøs? Cui bono (hvem gavner det)? Og har afsenderen grund til at lyve/overdrive/udlade osv.? Er dette tilfældet på din Wiki-side, skal du nok lede et andet sted.
Der skal UNDERSTEGES, at bøger - rigtige bøger lavet af papir! - efter min mening er helt nødvendige for at komme grundigt ned i et historisk emne. Det gør absolut ikke noget, at man, undervejs mod at finde det man leder efter, støder på alt mulig anden information, som giver et bredt og nødvendigt overblik og sagtens kan vise sig nødvendigt, hvis man skal justere sin problemstilling. Dette får man ikke tilnærmelsesvis på samme måde med sekundært internetmateriale, hvor man ofte søger sig direkte hen mod det, man leder efter - det vi kalder fremstillinger i historiefaget.
Det er en særdeles god ide at starte med at finde bøger, som forholder sig bredt til emnet og gerne på dansk. Det giver dig en grundlæggende forståelse af perioden og hjælper dig med at få en tydeligere forståelse og præcisering af dine problemstillinger.
Når du får en større afklaring af, hvor dit projekt skal bevæge sig hen, skal du finde noget mere specifik litteratur. Der er meget undervisningsmateriale til gymnasiet, som er ganske udmærket til formålet, og fordelen ved disse bøger er, at de på forholdsvis kort tid kommer frem til nogle gode pointer. Det skal I naturligvis benytte jer af, så I rimeligt let kan trække svar ud .
Du bliver dog også nødt til at finde frem til noget mere specifik litteratur, og det kan sagtens være, at du skal nærme dig forskningslitteratur i denne sammenhæng. Her skal du nok ikke læse hele bøger, men læse i bøgerne ud fra de indholdsfortegnelser, der findes i starten. Hvis det ikke lige er danmarkshistorie, du arbejder med, kan det nok være en god ide at finde noget engelsksproget materiale, da der her er et større udbud indenfor emnet.
Det, du også får ud af "rigtige" bøger, er, at de har en fyldig litteraturliste. Den kan du bruge til at finde frem til mere litteratur om dit emne ud fra, hvad anden litteratur bogens forfattere har bygget deres pointer ud fra, og hvilket kildemateriale det bygger på.
Tjek lige op på udgivelsesdatoen for din sekundærlitteratur. Indenfor nogle emner forandres de vedtagne sandheder forholdsvis hurtigt, og derfor er det en god ide at vælge noget, der ikke er alt for gammelt. Men derfor skal du stadig have blik for, at de nyeste fremstillinger nødvendigvis ikke er de bedste. Og det kan jo være svært at vide, om de fremstillinger, man har fundet frem, er gode eller ej. En måde kan være at læse anmeldelser af bøgerne, men her skal man være særlig opmærksom på, om anmeldelsen stammer fra et rimeligt pålideligt sted. En anden måde er selvfølgelig at tage bøgerne med til sine vejledere og spørge, om de er lødige eller ej. Det kan vi ofte godt vurdere.
Internetsider som fremstillinger
Alle fremstillinger, og dermed også internetsider, er tolkninger og har derfor et formål. Derfor kan man let finde sider, som er svært subjektive, og sådan er internettet jo. Ingen historieskrivning er uskyldig!
I skal så vidt muligt sørge for at kende afsenderen på den side, I vil benytte. Det kan ofte være svært at finde en person bag siden, men så er der ofte en organisation eller en institution, der står bag. Det er således en god ide at finde sider fra en myndighed som fx ministerier, museer, arkiver og andre offentlige institutioner.
I skal i den forbindelse prøve at undgå sider skrevet af privatpersoner, da de ofte er enten meget farvede eller ukvalificerede. Ligeledes skal I passe på turistguides samt slægts- og egnsforskning af den meget lokale slags. Rigtig meget af den slags afslører sig selv på layout (baggrundsfarve / skrifttyper som comic sans / mange gifs / ulødige reklamer).
Herudover er der sider, som kan være svære at vurdere, fordi de har en meget officiel karakterer. Det gør de ved at være meget professionelle i deres layout, have et officielt klingende navn eller have købt sig til at dukke først op i forbindelse med en Googlesøgning. Det gør sig fx gældende med en hjemmeside som Nomos.dk, som ofte dukker op, hvis man søger på tolkninger af Danmarkshistorie. Kigger man ordentligt efter, viser det sig, at deres vinkling har temmelig højreorienteret og med essentialistisk opfattelse af national identitet. Ligeledes vil man ved mange Googlesøgninger støde på siden Leksikon.org. Det lyder jo umiddelbart som et objektivt, men siden har et meget venstreorienteret udgangspunkt. Her er jeres grundlæggende kildekritik helt nødvendig (se nederst på siden).
Wikipedia
Ok... Vi bliver vist også nødt til lige at snakke om det her...
Forholdet mellem Wikipedia og gymnasieskolen om stormomsust. Den firkantede fortælling er, at eleverne elsker det det, og lærer hader det. Det er til dels sandt, men der er mere til det end det.
Først et lille ord fra den sure, gamle historielærer: Wikipedia er fyldt med artikler om snart sagt hvad som helst, og enhver idiot kan skrive hvad som helst i anonym form. Dette har gjort Wiki til et slaraffenland for psykopater, politisk radikaliserede grupper (og i øvrigt bare folk, som ikke har en kæft ide om, hvad de snakker om), som bruger dette website som et sted, hvor de kan blive publiceret og samtidigt give deres tolkninger et stempel som officiel sandhed. Når Wiki derudover altid popper op som det første, når man laver en googlesøgning, er dette den direkte vej til fejltolkninger og frygtelige karakterer. Der skrives jo også masser af bøger, der er fulde af sludder, men der kender man i det mindste afsenderen. "At bruge Wikipedia som kilde til tolkninger viser mangel på kritisk sans, og at eleven ikke har gidet at gøre sig umage i sin litteratursøgning", kunne der fx stå i censors (og mine) noter...
MEN! Når det er sagt, kan man sagtens bruge Wikipedia på en fornuftig måde. Når det kommer til helt faktuelle forhold, er det jo en glimrende side. Hvor mange civile døde i bombardementet af København i 1807? Hvornår døde Martin Luther? Hvad hed Churchill til mellemnavn? Her er Wiki et glimrende opslagsværk, og det bruger vi jo alle sammen - også den sure, gamle historielærer. Ligeledes udmærker ordentlige Wiki-sider sig ved, at der er noter og en litteraturliste i bunden. Derved kan man finde ud af, hvordan sidens ukendte forfatter har fundet frem til sin viden, og det er jo fra kilder med en kendt afsender. Det kan man med fordel bruge til selv at finde frem til god litteratur om sit emne, og ofte finder man titler her, som man ikke havde fundet ved en bibliotekssøgning (som beskrevet ved bøger ovenfor).
I sidste ende handler det om den del af kildekritikken, som hedder tendens. Spørg dig selv: Er denne tekst tendentiøs? Cui bono (hvem gavner det)? Og har afsenderen grund til at lyve/overdrive/udlade osv.? Er dette tilfældet på din Wiki-side, skal du nok lede et andet sted.