Kapitler, afsnit, længde og pointer
Din opgave er naturligt inddelt i tre overordnede kapitler - nemlig din redegørelse, din analyse og din diskussion. Men derudover er der underinddelinger, som yderligt bryder dine overordnede kapitler op i mindre dele.
Spørgsmålet er, hvor mange der skal være, og hvor lange de bør være. I den forbindelse må vi skelne mellem kapitler og afsnit.
Et kapitel har sin egen nummerering og sin egen titel og kan derfor findes i indholdsfortegnelsen. Et afsnit er derimod en underafdeling af et kapitel og er defineret med et linjeskift og et indryk.
Et kapitel eller et underkapitel er kendetegnet ved, at det introducerer og besvarer en problemstilling. En problemstilling er et spørgsmål, som er nødvendigt at besvare for at kunne svare på dit redegørende, analyserende eller diskuterende spørgsmål (som så igen er problemstillinger til besvarelsen af hele din opgave). Det vil sige, at du både skal vise din problemstilling i prosa samt levere en delkonklusion i løbet af underkapitlet. Din problemstilling fremgår til dels ud fra overskriften på kapitlet, men må gerne uddybes i de første linjer. Du skal ikke indsætte selve spørgsmålet, men omskrive det, så det bliver en naturlig del af din formidling. I afslutningen af kapitlet skal du så samle op på dit arbejde, hvor du fremfører svaret på spørgsmålet. I sidste ende vi du så have en række delkonklusioner, som samlet kommer til at svare på din problemstilling for det store kapitel.
Et kapitel og underkapitler skal derudover have en titel. Det er ikke hensigtsmæssigt at kalde sine kapitler for "redegørelse", "analyse" og "diskussion", da man som læser jo ikke bliver klogere på, hvad der står i kapitlet, men kun på hvilket taksonomisk niveau det bliver behandlet på. Kald i stedet dine kapitler og underkapitler noget, der svarer enten til en parafrasering af den problemstilling, du besvarer i kapitlet, eller svaret på problemstillingen. Derved er man godt hjulpet som læser i forhold til en forståelse af indholdet, og du styrker din struktur.
Et afsnit er en yderlig inddeling af dit underkapitel i dele, der skal belyses for at komme omkring og svare hensigtsmæssigt på problemstillingen. De har altså ikke deres egen problemstilling og derfor heller ikke en delkonklusion.
Fælles for både kapitler og afsnit er dog, at de har en pointe, som gerne skal fremgå ganske tydeligt.
Længden af henholdsvis kapitler og afsnit er vigtig at have fokus på. Hvis man lader sig styre af, at ethvert kapitel skal være en besvarelse af en problemstilling, kan man rimelig let definere den nedre grænse på et kapitels længde. Det er vanskeligt at stille et spørgsmål, undersøge det og besvare det på få linjer, så derfor er der ikke nogen kapitler som bør være kortere end 1/2 side i en DHO og 3/4 side i en SRP. Mindre dele end det bør opstilles som afsnit i stedet. På samme måde skal man være forsigtig med for lange kapitler. Ved for lange kapitler er der ofte for mange problemstillinger i gang på samme tid (eller også sludrer man...), og derfor ville det være hensigtsmæssigt at dele det op mindre bidder. I en DHO bør der ikke være kapitler, der er meget længere end 2 1/2 side og i en SRP skal kapitlerne ikke være meget mere end 4 sider, før en opdeling nok ville have været på sin plads.
Dette er ligeledes et formidlingsspørgsmål, som også viser sig i forhold til afsnit. Her er en god tommelfingerregel, at et afsnit varer "en tanke". Når man begynder på en ny tanke eller en markant variation af samme tanke, skal man skifte linje og lave indryk. Som tommelfingerregel bør et afsnit ikke være længere end ca. 12 linjer. Efter dette har man formentlig skiftet sit fokus og tanke, og et nyt afsnit er påkrævet. På samme måde er for mange afsnit på 2-3 linjer et udtryk for, at man ikke gør sine tanker færdige, men kommer til at remse op i stedet.
Det handler også om, hvordan man rent visuelt præsenterer sin tekst. Som bedømmer er det vanskeligt at skulle prøve at følge en elevs tankespring, og at læse hele sider uden linjeskift og indryk er trættende og et udtryk for dårlig formidling.
Spørgsmålet er, hvor mange der skal være, og hvor lange de bør være. I den forbindelse må vi skelne mellem kapitler og afsnit.
Et kapitel har sin egen nummerering og sin egen titel og kan derfor findes i indholdsfortegnelsen. Et afsnit er derimod en underafdeling af et kapitel og er defineret med et linjeskift og et indryk.
Et kapitel eller et underkapitel er kendetegnet ved, at det introducerer og besvarer en problemstilling. En problemstilling er et spørgsmål, som er nødvendigt at besvare for at kunne svare på dit redegørende, analyserende eller diskuterende spørgsmål (som så igen er problemstillinger til besvarelsen af hele din opgave). Det vil sige, at du både skal vise din problemstilling i prosa samt levere en delkonklusion i løbet af underkapitlet. Din problemstilling fremgår til dels ud fra overskriften på kapitlet, men må gerne uddybes i de første linjer. Du skal ikke indsætte selve spørgsmålet, men omskrive det, så det bliver en naturlig del af din formidling. I afslutningen af kapitlet skal du så samle op på dit arbejde, hvor du fremfører svaret på spørgsmålet. I sidste ende vi du så have en række delkonklusioner, som samlet kommer til at svare på din problemstilling for det store kapitel.
Et kapitel og underkapitler skal derudover have en titel. Det er ikke hensigtsmæssigt at kalde sine kapitler for "redegørelse", "analyse" og "diskussion", da man som læser jo ikke bliver klogere på, hvad der står i kapitlet, men kun på hvilket taksonomisk niveau det bliver behandlet på. Kald i stedet dine kapitler og underkapitler noget, der svarer enten til en parafrasering af den problemstilling, du besvarer i kapitlet, eller svaret på problemstillingen. Derved er man godt hjulpet som læser i forhold til en forståelse af indholdet, og du styrker din struktur.
Et afsnit er en yderlig inddeling af dit underkapitel i dele, der skal belyses for at komme omkring og svare hensigtsmæssigt på problemstillingen. De har altså ikke deres egen problemstilling og derfor heller ikke en delkonklusion.
Fælles for både kapitler og afsnit er dog, at de har en pointe, som gerne skal fremgå ganske tydeligt.
Længden af henholdsvis kapitler og afsnit er vigtig at have fokus på. Hvis man lader sig styre af, at ethvert kapitel skal være en besvarelse af en problemstilling, kan man rimelig let definere den nedre grænse på et kapitels længde. Det er vanskeligt at stille et spørgsmål, undersøge det og besvare det på få linjer, så derfor er der ikke nogen kapitler som bør være kortere end 1/2 side i en DHO og 3/4 side i en SRP. Mindre dele end det bør opstilles som afsnit i stedet. På samme måde skal man være forsigtig med for lange kapitler. Ved for lange kapitler er der ofte for mange problemstillinger i gang på samme tid (eller også sludrer man...), og derfor ville det være hensigtsmæssigt at dele det op mindre bidder. I en DHO bør der ikke være kapitler, der er meget længere end 2 1/2 side og i en SRP skal kapitlerne ikke være meget mere end 4 sider, før en opdeling nok ville have været på sin plads.
Dette er ligeledes et formidlingsspørgsmål, som også viser sig i forhold til afsnit. Her er en god tommelfingerregel, at et afsnit varer "en tanke". Når man begynder på en ny tanke eller en markant variation af samme tanke, skal man skifte linje og lave indryk. Som tommelfingerregel bør et afsnit ikke være længere end ca. 12 linjer. Efter dette har man formentlig skiftet sit fokus og tanke, og et nyt afsnit er påkrævet. På samme måde er for mange afsnit på 2-3 linjer et udtryk for, at man ikke gør sine tanker færdige, men kommer til at remse op i stedet.
Det handler også om, hvordan man rent visuelt præsenterer sin tekst. Som bedømmer er det vanskeligt at skulle prøve at følge en elevs tankespring, og at læse hele sider uden linjeskift og indryk er trættende og et udtryk for dårlig formidling.