Synkron/diakron begrebsanalyse
Denne analysemodel arbejder på at forstå begrebers betydning på to akser: Både i dybden i én periode (synkron analyse) og udviklingen over længere tid, når man ser på de lange linjer (diakron analyse).
Først er det hensigtsmæssigt at lave en diakron oversigt over, hvilke perioder man vil lægge vægt på i sin undersøgelse af begrebet. Det har ingen betydning, hvor mange man vælger - kun i den forstand, at ens analyse bliver noget længere og overblikket og de gode pointer kan træde i baggrunden.
Først er det hensigtsmæssigt at lave en diakron oversigt over, hvilke perioder man vil lægge vægt på i sin undersøgelse af begrebet. Det har ingen betydning, hvor mange man vælger - kun i den forstand, at ens analyse bliver noget længere og overblikket og de gode pointer kan træde i baggrunden.
Når man har fået overblik over de forskellige perioder, som enkeltbegrebet virker i, kan man begynde at slå synkront ned i de enkelte tidslag og se på, hvordan begrebet er blevet brugt. Man kan lægge vægt på følgende ting i sin sproglige analyse:
- Find begrebets modbegreb: Når vi skal forstå begrebet, skal det forstås i forhold til sin modsætning (os/dem). Dette tydeliggør indholdet ved, at man får en forståelse af, hvad det ikke indeholder.
- Find begrebets betydning ifht. indenfor/udenfor: Hvem er indenfor i begreber som "Familie" eller "Borger"? Det er begreber, vi bruger i flæng, men som har forskellig betydning i forskellige perioder. 1500-tallet opfattelse af, hvad og hvem der lå inden for begrebet "familie" er meget forskelligt fra vores opfattelse i dag, ligesom 1700-tallets forståelse af, hvornår man var en "borger" ikke umiddelbart kan genkendes i nutidens samfund.
- Find begrebets betydning ifht. oppe/nede: Hvilket hierarki findes indenfor begrebets fællesskab? Fx er begrebet "folk" før oplysningstiden en betegnelse for bønder eller kongens undersåtter, mens det i senere perioder i demokratiske sammenhænge nærmest er at betragte som den højeste myndighed (jf. den amerikanske forfatnings indledning "We the People...". Vi søger altså begrebets status - gerne ifht. andre begreber.
Herved får man et sprogligt overblik over forandringerne og deres betydningsmæssige kontekst.
Ideerne til begrebshistoriske analyser bygger primært på Anders Hassings "Hvad er demokrati?" I: Noter nr. 194, 2012 s. 39-44 samt "Introduktion til begrebshistorie" af samme forfatter fra EMU: http://www.emu.dk/sites/default/files/Introduktion%20til%20begrebshistorie.pdf