Tidslinjer
Når man skal have overblik over et historisk emne, er det vigtigt at lave en tidslinje. Det essentielle i enhver historisk undersøgelse bygger på udvikling. Derfor skal man gøre sig sin kronologi helt klar, så man er på det rene med, hvad der har forudsat forskellige begivenheder, og hvordan de begivenheder har haft betydning for emnet.
Det er derfor vigtigt, at man før begyndelse på tidslinje er tydelig omkring, hvad man egentlig vil undersøge - en problemstilling med andre ord. For uden en sådan vil det blot blive en random opremsning af begivenheder og årstal, hvor det ikke er tydeligt for nogen, hvilken betydning de har for jeres studie.
Hvad er så "en begivenhed"? Det er ikke sådan at svare på, fordi det kan forstås rimelig bredt som også kan indeholde perioder. Her kommer en række eksempler:
Med andre ord er det jeres fokus, der afgør, hvor detaljerede de enkelte dele skal være, og det vil altid være en blanding. I en undersøgelse af Cubakrisen 1962 skal man måske ned på klokkeslet for at undersøge, hvordan forskellige ordrer og udmeldinger bevæger sig mellem USA og Sovjet, men det kan jo ikke lade sig gøre at lave en sådan undersøgelse uden at se på den kolde krig som en periode eller tendenser i amerikansk indblanding i mellemamerikanske forhold i årtierne op til. Du skal med andre ord have fokus på synkrone og diakrone forhold.
De forskellige begivenheder, perioder, årstal og tidsspænd finder du i din sekundærlitteratur, i dine kilders udgivelsesår eller i begiveheder, som kilden nævner og i årstal i statistikker og andet kvantitativt materiale.
Når man skal have overblik over et historisk emne, er det vigtigt at lave en tidslinje. Det essentielle i enhver historisk undersøgelse bygger på udvikling. Derfor skal man gøre sig sin kronologi helt klar, så man er på det rene med, hvad der har forudsat forskellige begivenheder, og hvordan de begivenheder har haft betydning for emnet.
Det er derfor vigtigt, at man før begyndelse på tidslinje er tydelig omkring, hvad man egentlig vil undersøge - en problemstilling med andre ord. For uden en sådan vil det blot blive en random opremsning af begivenheder og årstal, hvor det ikke er tydeligt for nogen, hvilken betydning de har for jeres studie.
Hvad er så "en begivenhed"? Det er ikke sådan at svare på, fordi det kan forstås rimelig bredt som også kan indeholde perioder. Her kommer en række eksempler:
- Det kan være særdeles nødvendigt for en analyse at få tydeliggjort, at husarregimentet blev sat ind mod demonstranterne ved Slaget På Fælleden kl. 14.30 6. maj 1872 i forhold til øvrige begivenheder samme dag.
- I en undersøgelse af den romerske borgerkrig frem mod kejsertiden er det vigtigt at vide, at Julius Cæsar blev myrdet 15. marts 44 fvt, men klokkeslettet betyder nok ikke så meget i den sammenhæng.
- I forhold til baggrunden for oprettelsen af FN er 2. verdenskrig fra 1939 til 1945 af allerstørste vigtighed, men det er nok ikke alle datoerne, der her er relevante.
- Og vil man vide noget om, hvordan den moderne forståelse af menneskekroppen opstod, kan man umuligt komme uden om den italienske renæssance fra slutningen af 1400-tallet til starten af 1600-tallet, hvor de enkelte årstal godt kan fortabe sig uden de store problemer.
Med andre ord er det jeres fokus, der afgør, hvor detaljerede de enkelte dele skal være, og det vil altid være en blanding. I en undersøgelse af Cubakrisen 1962 skal man måske ned på klokkeslet for at undersøge, hvordan forskellige ordrer og udmeldinger bevæger sig mellem USA og Sovjet, men det kan jo ikke lade sig gøre at lave en sådan undersøgelse uden at se på den kolde krig som en periode eller tendenser i amerikansk indblanding i mellemamerikanske forhold i årtierne op til. Du skal med andre ord have fokus på synkrone og diakrone forhold.
De forskellige begivenheder, perioder, årstal og tidsspænd finder du i din sekundærlitteratur, i dine kilders udgivelsesår eller i begiveheder, som kilden nævner og i årstal i statistikker og andet kvantitativt materiale.
I dit tidslinjeskema (se ovenfor og download i bunden af denne side) anfører du altså først begivenheden eller perioden og det årstal eller tidsspænd, som denne dækker.
Når det er gjort, angiver du baggrunden for dette. Der kan sagtens være flere forklaringer, så tag dig god tid til at forklare dette grundigt.
Det er en rigtig god ide at spørge sig selv: Hvad er den vigtigste begivenhed eller periode i forhold til min problemstilling? Derefter tager man den næstvigtigste og så videre. Derved undgår du, at din tidslinje bliver en bevidstløs kronologisk opremsning af begivenheder, men at du faktisk vurderer dem i forhold til deres betydning.
Herefter kommer grunden til, at du overhovedet sidder og laver dette skidt - nemlig betydningen af dette. Her tager du et langt og koncenteret blik på din problemstilling og gør dig helt klart, hvilken relevans begivenheden eller perioden har for det, du gerne vil undersøge. Har det ingen betydning, skal du slette hele linjen - så gør den formentlig mere skade end gavn, da den mudrer billedet og forvirrer dit fokus. Har den derimod relevans, er du netop nu i gang med at lave vaskeægte historisk analyse, og du er ved at finde en rød tråd i forhold til dit problem.
Det sidste felt er særdeles relevant, hvis du laver tidslinjer i forbindelse med SRP eller historieeksamen, da du herigennem får placeret dine kilder i forhold til hinanden, og den vil hjælpe dig med at holde dit fokus. Endelig kan dette felt være meget nyttigt til at få overblik over litteraturen.
Nu er din tidslinje færdig, men du skal lige give den et kritisk blik, inden du underholder andre med den. Er der overvægt af begivenheder i forhold til perioder eller omvendt? Så kunne det måske være en indikator på, at din forståelse af den lille historie i forhold til den store historie ikke er helt vægtet. Og er der en over vægt af struktureksempler over aktører eller omvendt, kunne det måske være en indikator på, at du skal genoverveje dit perspektiv på dine nuancer. MEN ikke nødvendigvis!!! Nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at lave én tidslinje for den lille historie og én for den store eller én for aktørerne og én for strukturerne. Det er afhængigt af dit emne, og det kan du kun selv vurdere (ellers spørg din vejleder eller mig).
Jeg er ked af at måtte sige det, men jo grundigere du gør dette arbejde, jo mere sparer du dig selv for senere, og jo mere fokuseret og skarpt skåret bliver din opgave, eksamination, fremlæggelse eller hvad du nu skal med det.
Du kan downloade et skema til dine tidslinjer her.