Historiens genstandsfelter
Hvorfor gik romerriget under? Var det grundet kristendommens fremkomst, økonomisk afmatning eller uoverkommelige militære udfordringer? Forklaringerne er mange, når man skal opregne årsager til historiske forhold, og der er sjældent enighed blandt faghistorikerne (såsom jeres lærere...) om, hvad der udløste forskellige begivenheder. Der er nemlig en tendens til, at nogle forklaringer bliver vægtet tungere end andre.
Tekster og kilder, vi møder i historiefaget, vil således ofte være koncentreret omkring bestemte sider af samfundet. Men ligeledes vil vi som læsere have en bestemt tilgang, når vi læser, som knytter sig til vores interesse eller den problemstilling, vi gerne vil besvare. Disse tilgange kan opregnes i fire grove kasser - de såkaldte genstandsfelter:
Politik: Vil typisk handle om magtrelationer mellem personer, grupper eller nationer og arbejdet for disses interesser.
Økonomi: Vil ofte fokusere på elementer som handel, produktion og arbejdsmarked. Der er her tale om økonomi på et større strukturelt plan - fx økonomisk politik - og ikke individers økonomiske råderum.
Kultur: En bred gruppe der kan handle om forskellige gruppers sprog, historie, traditioner, men også filosofiske strømninger, religion, identitet og mentalitet vil høre under denne gruppe.
Sociale forhold: Handler om levevilkår, fysiske forhold og rettigheder for bestemte individer eller grupperinger i et samfund (fx stænder, klasser og/eller ligestilling).
En tekst/fremstilling/kilde vil ofte have en bestemt tilgang til det, den beskriver. Afsenderen vil måske have et fokus på en økonomisk tilgang, mens det kulturelle er nedtonet eller omvendt. Ofte vil det dog være sådan, at en kilde kan fæstes i flere af genstandsfelterne på samme tid.
Samtidig er det en god ide at bruge genstandsfelterne til at vurdere årsager til og konsekvenser af en bestemt begivenhed.
Hvad kan man som elev bruge dette til?
Som læser: Man kan bruge historiens genstandsfelter til at skille forskellige årsagsforklaringer ad. Historisk litteratur maler ofte med den meget brede pensel, og det kan derfor være en god ide at afgrænse, hvilke politiske, hvilke økonomiske, hvilke kulturelle og hvilke sociale baggrunde, der var for en bestemt begivenhed eller udvikling.
Man kan med genstandsfelterne derudover få et overblik over afsenderens tilgang til emnet. En afsender, der lægger meget af vægten på sociale forhold, har måske nok en anden forståelse af emnet end den afsender, der har et politisk udgangspunkt.
Man kan altså sige noget om afsenderen ud fra, hvad han taler om, men i høj grad også ud fra hvad han ikke taler om.
Som skriver: Hvis du skal skrive en opgave, eller hvis du skal lave et oplæg i klassen eller til eksamen, er det en god ide at være bevidst om, hvilket genstandsfelt man arbejder i. Der er ikke nogen felter, der er bedre end andre, men man skal være klar over, at et valg af et felt jo til dels er et fravalg af et andet.
Man bør ikke forsøge at forholde sig til alle felterne på samme tid, men det kan være en god ide at tage et af gangen og gøre opmærksom på, at man godt ved, hvor man er, og at man kommer tilbage til andre felter senere.
Meget vigtigt!!!!: Det er ikke alle felter, der er lige velegnede til alle emner. Du skal derfor ikke partout komme gennem dem alle, men kun dem der er vigtige for din problemstilling!!!!
Tekster og kilder, vi møder i historiefaget, vil således ofte være koncentreret omkring bestemte sider af samfundet. Men ligeledes vil vi som læsere have en bestemt tilgang, når vi læser, som knytter sig til vores interesse eller den problemstilling, vi gerne vil besvare. Disse tilgange kan opregnes i fire grove kasser - de såkaldte genstandsfelter:
Politik: Vil typisk handle om magtrelationer mellem personer, grupper eller nationer og arbejdet for disses interesser.
Økonomi: Vil ofte fokusere på elementer som handel, produktion og arbejdsmarked. Der er her tale om økonomi på et større strukturelt plan - fx økonomisk politik - og ikke individers økonomiske råderum.
Kultur: En bred gruppe der kan handle om forskellige gruppers sprog, historie, traditioner, men også filosofiske strømninger, religion, identitet og mentalitet vil høre under denne gruppe.
Sociale forhold: Handler om levevilkår, fysiske forhold og rettigheder for bestemte individer eller grupperinger i et samfund (fx stænder, klasser og/eller ligestilling).
En tekst/fremstilling/kilde vil ofte have en bestemt tilgang til det, den beskriver. Afsenderen vil måske have et fokus på en økonomisk tilgang, mens det kulturelle er nedtonet eller omvendt. Ofte vil det dog være sådan, at en kilde kan fæstes i flere af genstandsfelterne på samme tid.
Samtidig er det en god ide at bruge genstandsfelterne til at vurdere årsager til og konsekvenser af en bestemt begivenhed.
Hvad kan man som elev bruge dette til?
Som læser: Man kan bruge historiens genstandsfelter til at skille forskellige årsagsforklaringer ad. Historisk litteratur maler ofte med den meget brede pensel, og det kan derfor være en god ide at afgrænse, hvilke politiske, hvilke økonomiske, hvilke kulturelle og hvilke sociale baggrunde, der var for en bestemt begivenhed eller udvikling.
Man kan med genstandsfelterne derudover få et overblik over afsenderens tilgang til emnet. En afsender, der lægger meget af vægten på sociale forhold, har måske nok en anden forståelse af emnet end den afsender, der har et politisk udgangspunkt.
Man kan altså sige noget om afsenderen ud fra, hvad han taler om, men i høj grad også ud fra hvad han ikke taler om.
Som skriver: Hvis du skal skrive en opgave, eller hvis du skal lave et oplæg i klassen eller til eksamen, er det en god ide at være bevidst om, hvilket genstandsfelt man arbejder i. Der er ikke nogen felter, der er bedre end andre, men man skal være klar over, at et valg af et felt jo til dels er et fravalg af et andet.
Man bør ikke forsøge at forholde sig til alle felterne på samme tid, men det kan være en god ide at tage et af gangen og gøre opmærksom på, at man godt ved, hvor man er, og at man kommer tilbage til andre felter senere.
Meget vigtigt!!!!: Det er ikke alle felter, der er lige velegnede til alle emner. Du skal derfor ikke partout komme gennem dem alle, men kun dem der er vigtige for din problemstilling!!!!