Disponering af opgaveskrivning
Når man skriver større opgaver, er det helt essentielt at komme godt i gang og hele tiden kunne holde sig i gang med projektet. Derfor er en grundig strukturering af processen vigtig for at arbejde konstruktivt. Jeg vil på det kraftigste opfordre jer til at benytte eller i det mindste forsøge nedenstående disposition. Det er en sikker vej til en rolig skriveproces og det bedste våben mod eventuelle skriveblokeringer. Samtidig øger det kvaliteten af det skrevne markant.
I har god tid til jeres opgave, men en ustruktureret tilgang kan godt give stress i slutningen af perioden.
Tag rækkefølgen af punkterne alvorligt, og følg den.
1. Læs opgaveformuleringen grundigt
2. Læs den lige én gang til…
3. Del opgaven op i tre til fire hovedafsnit
4. Kig på de enkelte afsnit, og vurder, hvordan de kan deles yderligere op i underafsnit. (Skal redegørelsen deles op i forskellige dele i forhold til forskellige perioder? Skal der være et afsnit med begrebsafklaring? Kan din analyse deles op? Skal du diskutere forskellige problemstillinger?) Nu har du din grundlæggende kapitelstruktur, og du laver nu en indholdsfortegnelse. Det er absolut ikke din endelige struktur, og den skal sikkert laves om undervejs, men det er en god måde at strukturere sit arbejde på.
5. Se igen på de enkelte underafsnit, og find ud af, hvilken litteratur du skal bruge til hvert afsnit. Del op i primærlitteratur (kilder, skønlitteratur, billeder mm. (det, der skal analyseres)) og sekundærlitteratur (fremstillinger, der omhandler perioden og problemstillingerne). Skriv dette ned ved hvert underafsnit, og før litteraturen ind i din litteraturliste, mens du alligevel har bogen ved hånden. Det er absolut ikke sjovt at gøre som det sidste.
6. Skriv ud fra hvert stykke litteratur, hvordan denne kilde eller bog kan svare på underspørgsmålet. Sæt i den forbindelse noterne i din tekst. Det er om muligt endnu mindre sjovt at skulle sætte noter ind i tekst, der allerede er skrevet.
7. Opdater hele tiden din tidslinje. Holder du et skarpt fokus på denne, vil du have styr på sammenhængene og sikre din røde tråd i opgaven.
8. Det gør ikke noget, at det tager lidt tid, for når dette er på plads, har du et overblik, hvordan din opgave skal skrives. Du vil opleve, at det på ingen måde er spildt tid.
9. Nu er du klar til at begynde at skrive. Del din arbejdsdag op, så du arbejder koncentreret med forskellige opgaver. Hvis du mangler at finde litteratur, så sæt god tid af til at lede; hvis du mangler at læse, så sæt god tid til at få dette gjort. Med andre ord skal du ikke løse opgaverne som overspringshandlinger, men sætte tid af til at få gjort opgaverne færdige.
10. Lav en plan over de næste par dage, hvor du skriver ned, hvad du planlægger at nå. Du skal ikke lave den over længere tid end to dage, og du må ikke blive bekymret, hvis du ikke når det planlagte. Men brug den erfaring til at lægge en mere realistisk plan over den næste periode, du skal planlægge.
11. Gå i gang med det letteste først. Der er absolut ingen grund til at kaste sig over den største opgave som det første. For det første skriver du dig i de lettere dele til en større forståelse af emnet, som så senere vil hjælpe dig igennem de sværere dele, og for det andet risikerer man ikke, at frustrationer over vanskelige passager gør det sværere at skrive det lette. Der er en umådelig god fornemmelse at kunne sætte hak ud fra en del af opgaven og vende sig mod den næste.
12. Skriv i første omgang uden at forholde dig så meget til længden af dine afsnit. Du kommer under alle omstændigheder til at kigge kritisk på det senere og skære det til. Lad lysten og nysgerrigheden styre din skriveproces.
13. Når du har skrevet dig ind på afsnittene, skal du se på din indholdsfortegnelse og vurdere, om rækkefølgen af afsnittene stadig er hensigtsmæssig. Det ene afsnit skal jo helst lede frem mod det næste. Byt evt. om på nogle af afsnittene, og prøv at lave overgange fra det ene til det næste. Tjek op på din kapitel- og afsnitsinddeling.
14. Nu har du skrevet det meste af din opgave. Læs nu opgaveformuleringen grundigt igennem en gang til, og sikr dig, at du har gjort det, du er blevet bedt om. Begynd at rette den til.
15. Find din DHO og din SRO og tjek både de opsamlende kommentarer samt de kommentarer, der står i margenen. Det er jo helt i orden at lave fejl i de indledende faser, men det går altså ikke at lave de samme fejl to (eller tre) gange.
16. Få nogen til at læse din opgave igennem, og lad dem også kende til opgaveformuleringen. Tag imod kritik uden at gå i forsvar. Hvis man først begynder at forsvare sig, mister man evnen til at høre efter. Skriv kommentarerne ned, og forhold dig dem, når du er alene igen. Det er naturligvis ikke al kritik, der er lige godt, og det må du vurdere, når du sidder for dig selv igen.
17. Når opgaven er færdig, skal du læse den grundigt igennem. Forhold dig til følgende:
a. Er der tale om god formidling? Er opgaven skrevet i et godt sprog (argumentation; nutid/datid; citater/parafrasering mm.), og er den sat hensigtsmæssigt op (skrifttype, afsnit, margen mm.)?
b. Er den rettet for stavefejl, og er der sat korrekte kommaer?
c. Læs vejledningen omkring formalia grundigt. Noter og litteraturliste skal være på plads.
18. Aflever den, og så begynder vi at se frem mod det mundtlige forsvar