Problemformulering og problemstillinger
Hvad er hvad?
De to ovennævnte begreber fylder temmelig meget for en gymnasieelev, og efterhånden som de tre år skrider frem, bliver de stadig vigtigere at kunne håndtere og skille ad.
Selvom ordet "problem" er en del af begge ord, betyder det ikke, at det skal dække over noget som er samfundsmæssigt problematisk. Det er forhåbentligt heller ikke problematisk for dig, men forstås som noget, der er interessant, og som kræver en undersøgelse (din opgave) for at blive afklaret.
I skriftlige opgaver som DHO og SRP definerer du dit projekt med et overordnet spørgsmål, som er det styrende værktøj for det, du skal skrive. Dette kan forstås som emnet for din opgave, og din problemformulering består af en række underspørgsmål i de tre taksonomier.
Disse underspørgsmål kaldes problemstillinger og findes mere induktivt. En god måde at finde frem til relevante problemstillinger på er at tage udgangspunkt i en undren. Den undren kan fx komme fra empirien, dvs. en kilde du læser:
Til historieeksamen skal du opstille to eller tre problemstillinger til det materialesæt, du har fået udleveret. Denne problemstilling skal være på et analytisk niveau (se nedenfor), men den forudsætter jo dermed både en redegørelse for de enkelte kilders ophavssituation og en afslutning på dit oplæg, som gerne skulle have en diskuterende karakter. Disse følger dog implicit med, når du besvarer din analyserende problemstilling. Læs mere om forberedelse til historieeksamen her.
De to ovennævnte begreber fylder temmelig meget for en gymnasieelev, og efterhånden som de tre år skrider frem, bliver de stadig vigtigere at kunne håndtere og skille ad.
Selvom ordet "problem" er en del af begge ord, betyder det ikke, at det skal dække over noget som er samfundsmæssigt problematisk. Det er forhåbentligt heller ikke problematisk for dig, men forstås som noget, der er interessant, og som kræver en undersøgelse (din opgave) for at blive afklaret.
I skriftlige opgaver som DHO og SRP definerer du dit projekt med et overordnet spørgsmål, som er det styrende værktøj for det, du skal skrive. Dette kan forstås som emnet for din opgave, og din problemformulering består af en række underspørgsmål i de tre taksonomier.
Disse underspørgsmål kaldes problemstillinger og findes mere induktivt. En god måde at finde frem til relevante problemstillinger på er at tage udgangspunkt i en undren. Den undren kan fx komme fra empirien, dvs. en kilde du læser:
- Hvad er kunne være interessant at undersøge i forbindelse med emnet?
- Hvad får kilden dig til at undre dig over?
- Hvad skærer i øjnene, når du læser den?
- Hvad er anderledes ifht. din eksisterende viden om emnet, afsenderen eller konteksten?
- Hvad er anderledes ifht. din nutidige forståelse af samme problematik? Hvordan er fortiden anderledes end nutiden?
Til historieeksamen skal du opstille to eller tre problemstillinger til det materialesæt, du har fået udleveret. Denne problemstilling skal være på et analytisk niveau (se nedenfor), men den forudsætter jo dermed både en redegørelse for de enkelte kilders ophavssituation og en afslutning på dit oplæg, som gerne skulle have en diskuterende karakter. Disse følger dog implicit med, når du besvarer din analyserende problemstilling. Læs mere om forberedelse til historieeksamen her.
Problemstillinger i forhold til taksonomi - Opgaveformuleringen
Her kan du få hjælp til selv at lave historiefaglige problemstillinger.
Som sagt skal en opgaveformulering til fx DHO og udkast til SRP deles op i tre taksonomiske niveauer. Her til venstre kan du se, hvordan de typiske spørgsmål stilles op, og hvordan du skal besvare dem, når du arbejder i historiefaget.
Det er særdeles vigtigt, at der er sammenhæng mellem de tre niveauer. Se her, hvordan en opgavestruktur skal være.
Der vil ofte være en sammenhæng mellem det diskuterende spørgsmål og den overordnede problemformulering. På den måde fører man sine delkonklusioner fra redegørelse og analyse frem mod det egentlige emne for opgaven.
Bemærk, at denne struktur er tydeligst i opgaver som Dansk/Historieopgave og SRP, som jo har et lineært forløb. Opgaver som Historieeksamen har ikke sammen struktur, da man jo springer direkte til analysen i en eksamenssituation. Dette betyder, at meget af fx redegørelsen er implicit - det vil sige, at det sagtens kan være, at der vil blive spurgt ind til det i løbet af eksamen, men i dit oplæg fylder det ikke noget særligt.
Som sagt skal en opgaveformulering til fx DHO og udkast til SRP deles op i tre taksonomiske niveauer. Her til venstre kan du se, hvordan de typiske spørgsmål stilles op, og hvordan du skal besvare dem, når du arbejder i historiefaget.
Det er særdeles vigtigt, at der er sammenhæng mellem de tre niveauer. Se her, hvordan en opgavestruktur skal være.
Der vil ofte være en sammenhæng mellem det diskuterende spørgsmål og den overordnede problemformulering. På den måde fører man sine delkonklusioner fra redegørelse og analyse frem mod det egentlige emne for opgaven.
Bemærk, at denne struktur er tydeligst i opgaver som Dansk/Historieopgave og SRP, som jo har et lineært forløb. Opgaver som Historieeksamen har ikke sammen struktur, da man jo springer direkte til analysen i en eksamenssituation. Dette betyder, at meget af fx redegørelsen er implicit - det vil sige, at det sagtens kan være, at der vil blive spurgt ind til det i løbet af eksamen, men i dit oplæg fylder det ikke noget særligt.