Forberedelse efter trækning
- Når du har trukket dit materiale, skal du finde alt frem, som vi har gennemgået i det forløb. Dette inkluderer også gennemgåede PowerPoints og andet materiale fra undervisningen.
- Læs alle kilderne i bilagssættet grundigt og skriv masser af kommentarer.
- Prøv at formulere en række historiefaglige problemstillinger, der både forholder sig synkront og diakront til emnet. Læs om problemstillingstyper her og om den gode problemstilling her. Hvert forløb har sin egen logik og en styrende problemstilling, som du selvfølgelig bare kan bruge. Ellers kan du læse op på udleverede arbejdsspørgsmål fra undervisningen. Her vil du ofte kunne finde inspiration til problemstillinger og vinkler på, hvad man kan spørge en kilde om.
- Hvis det er svært, så spørg dig selv: Hvad kan kilderne svare på? Her skyder du bare løs og skriver alt ned, hvad du kan komme på. Der er sikkert noget, der kan bruges.
- Læs kilderne igen (jfr. den hermeneutiske spiral).
- Hvis ikke du har gjort det inden, så lav en tidslinje. Du skal ikke have den med til fremlæggelsen, men den kan hjælpe dig til at strukturere din læsning og tydeliggøre sammenhængen mellem kilderne.
- Find to overordnede problemstillinger, der kan styre din tilgang til stoffet, og find ud af, hvordan kilderne lægger sig i forhold til disse. Det er oplagt at have én problemstilling, som er primær og styrende for gennemgangen af sættet, og én mere diskuterende/perspektiverende problemstilling som du kan arbejde med i slutningen af dit oplæg.
- Orienter dig metodebrug i forbindelse med din fremlæggelse. Læs mere om metode her. Brug kildekritikken på det udleverede materiale og undersøg, om andre tilgange derudover kunne være til hjælp (historiens genstandsfelter, mentalitetshistorie, diskursanalyse, aktør/struktur mm.). Bemærk, at det ikke handler om at anvende den mest sexede metode - meget ofte vil kildekritikken være nok, men ved nogle problemstillinger kan andre tilgange supplere med et andet perspektiv. Er det relevant, er det selvfølgeligt oplagt at inddrage dem.
- Husk, at alt materiale, du får udleveret i sættet, skal behandles som kildemateriale. Det betyder, at det skal behandles metodisk, og du skal altså ikke blot referere indholdet i kilden. Det vigtige i enhver historisk analyse er at få tekst og kontekst til at mødes.
- Husk, at lade dine problemstillinger styre din gennemgang af kilderne. Ikke (nødvendigvis) nogen kronologisk refererende
gennemgang af samtlige kilder. - Tre til fire kilder skal behandles som centrale - resten støtter op om dine pointer. Du skal nævne alle kilderne i dit 10 minutters oplæg, men du kan selvfølgelig ikke nå at analysere dem alle sammen i bund. Du skal dog i forberedelsen have analyseret alle kilderne helt igennem i forhold til dine problemstillinger, så du er klar til at snakke om dem. Vi kommer helt sikkert ind på dem alle sammen under eksaminationen.
- Du kan i forberedelsen lave en disposition, som du har med til censor og mig. Du kan hente en skabelon til den her.
- I dit oplæg kan du henvise til de kilder, som du ikke vil benytte som centrale og analysere i bund, ved kort at referere til, hvilken pointe, der fremgår af kilden, og hvordan den passer til de grundigere gennemgåede kilder. Et andet trick er i den sammenhæng at sige, hvordan man gerne vil benytte de øvrige kilder i diskussionen. Det kan være, at vi vil følge dit forslag, men det kan man selvfølgelig ikke regne med.
- Hvis du har et citat, en model, et billede eller andet fra det læste stof eller de gennemgåede PowerPoints, må du meget gerne printe det og tage det med, hvis det kan underbygge dine pointer. Det er absolut ikke et krav, og det kan ikke træde i stedet for det udleverede bilagsmateriale. Det skal i så fald kun være som illustration eller perspektivering, hvor det dog sagtens kan have sin berettigelse.
- Husk at vægte dit stof. Man må ikke sidde tilbage med en fornemmelse af, at du har snakket udenom ved at blive hængende i fortiden, eller at du kun forholder dig til fortidens betydning i dag. Det må ikke blive en samfundsfags/religions/filosofi eller danskeksamen. I historiefaget argumenterer vi med historisk udvikling, forandring og kontekstualisering som måden til at forstå problemstillingerne.
- Prøv at finde sammenhænge mellem forløbene. Kan du trække på ideologi-forløbet, når du har trukket et materialesæt om reformationen, viser det selvfølgelig fin forståelse for sammenhængen mellem historiske perioder og problemstillinger. Men husk!: Du er oppe i det forløb, du har trukket og kan altså ikke bruge eksamenstiden på primært at tale om et andet forløb.
- Jeg vil ABSOLUT anbefale, at du bruger denne tjekliste til at sørge for, at du er HELT klar til eksamen!!!