Historisk Metode
  • Metode, teori og værktøjer
    • Materiale og historiefaget >
      • Fremstillinger/sekundærlitteratur
      • Hvordan læser man historiske fremstillinger?
      • Kilder og statistik
      • Googlesøgning
    • Kildekritik >
      • Det funktionelle kildebegreb
      • Kildens ophavssituation
      • Synkron / diakron analyse
      • Repræsentativitet
      • Troværdighed & tendens / modtendens
      • Tidslinjer
      • Kilde / fremstilling
      • Levn eller beretning? >
        • Levns- og beretningsslutninger - endnu et eksempel
    • Historisk billedanalyse
    • Mentalitetshistorie >
      • Centrale begreber
      • Eksempler på mentalitetshistorie
    • Konflikt eller konsensus?
    • Brud eller kontinuitet?
    • Begrebshistorie >
      • Synkron/diakron analyse
      • Ordskalsmodellen
      • Begrebshistorisk kommunikationsmodel
    • Historiens genstandsfelter >
      • Basis og overbygning
    • Historiebrug - Historiske narrativer >
      • Teoretisk uddybning: Metahistorie
    • Diskursanalyse >
      • Diskuranalyseskema, centrale begreber og model
    • Aktør / struktur >
      • Historiens niveauer
      • Analyseskema
    • Kollektiv erindring >
      • Historie vs. erindring
      • Glemsel
      • Erindringssteder
  • Historieeksamen
    • Forberedelse inden trækning
    • Forberedelse efter trækning >
      • Problemstillinger
    • I eksamenslokalet
    • Censors noter
    • Bedømmelse >
      • Vurdering af oplæg
  • SRP og historiefaget
    • Vejledning >
      • Råd inden fag- og emnevalg
      • Råd til de to vejledninger
    • Den gode problemstilling
    • Disponering af opgaveskrivning
    • Litteraturliste
    • Noter
  • DHO
    • Problemformulering og problemstillinger
    • Elementer i en opgave
    • Skriftlighed i historiefaget >
      • Kapitler, afsnit, længde og pointer
    • Opgavestruktur
    • Hvornår har man lavet historisk analyse?
  • Karakterer
    • Redegørende niveau
    • Analyserende niveau
    • Diskuterende niveau

Kildekritikken

Kildekritikken er den grundlæggende metode i faget og handler om at stille kritiske spørgsmål til den kilde, man sidder overfor. Metoden har flere elementer, som er beskrevet nedenfor.

Der kan være en stor styrke i at støtte sig til skemaer, når man skal i gang med analyser af forskellig art. De hjælper en til at huske at komme omkring alle sider af metoden, men er ikke uden problemer. Det er nemlig sjældent, at alle elementer af en metode som fx kildekritikken skal benyttes. Det afhænger af, hvilken type kilde vi vil analysere, hvilke spørgsmål vi stiller til kilden, og hvad vi vil bruge den til. Se mere om sammenhængen mellem problemstilling, materiale og metoder her.

Når man arbejder kildekritisk, er der forskellige greb, man kan anvende. Det er naturligvis afhængigt af typen af kilder og den aktuelle problemstilling. Her er nogle af dem præsenteret:


Kilde / fremstilling
Når du har fundet dit materiale, skal du beslutte dig for, hvordan du vil behandle det. Vil du bruge det som baggrundsmateriale (fremstilling), eller er det materiale fra den relevant periode, som du vil trække primær viden ud af og problematisere? Læs mere her.

Kildens ophavssituation
Med et spørgsmål til kildens ophavssituation er du så godt som halvvejs i din analyse. I forhold til hvilken opgave, du står over for, vil du stille en række spørgsmål til kilden, for at trække relevant viden ud af den. Læs mere her.
​
Repræsentativitet
Er de oplysninger, du trækker ud af kilden repræsentative, eller der blot tale om en enlig svale? Læs mere her.

Troværdighed & tendens / modtendens
Hvordan kan du stole på, at de oplysninger, du finder i kilden, er troværdige? Læs mere her.


Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Metode, teori og værktøjer
    • Materiale og historiefaget >
      • Fremstillinger/sekundærlitteratur
      • Hvordan læser man historiske fremstillinger?
      • Kilder og statistik
      • Googlesøgning
    • Kildekritik >
      • Det funktionelle kildebegreb
      • Kildens ophavssituation
      • Synkron / diakron analyse
      • Repræsentativitet
      • Troværdighed & tendens / modtendens
      • Tidslinjer
      • Kilde / fremstilling
      • Levn eller beretning? >
        • Levns- og beretningsslutninger - endnu et eksempel
    • Historisk billedanalyse
    • Mentalitetshistorie >
      • Centrale begreber
      • Eksempler på mentalitetshistorie
    • Konflikt eller konsensus?
    • Brud eller kontinuitet?
    • Begrebshistorie >
      • Synkron/diakron analyse
      • Ordskalsmodellen
      • Begrebshistorisk kommunikationsmodel
    • Historiens genstandsfelter >
      • Basis og overbygning
    • Historiebrug - Historiske narrativer >
      • Teoretisk uddybning: Metahistorie
    • Diskursanalyse >
      • Diskuranalyseskema, centrale begreber og model
    • Aktør / struktur >
      • Historiens niveauer
      • Analyseskema
    • Kollektiv erindring >
      • Historie vs. erindring
      • Glemsel
      • Erindringssteder
  • Historieeksamen
    • Forberedelse inden trækning
    • Forberedelse efter trækning >
      • Problemstillinger
    • I eksamenslokalet
    • Censors noter
    • Bedømmelse >
      • Vurdering af oplæg
  • SRP og historiefaget
    • Vejledning >
      • Råd inden fag- og emnevalg
      • Råd til de to vejledninger
    • Den gode problemstilling
    • Disponering af opgaveskrivning
    • Litteraturliste
    • Noter
  • DHO
    • Problemformulering og problemstillinger
    • Elementer i en opgave
    • Skriftlighed i historiefaget >
      • Kapitler, afsnit, længde og pointer
    • Opgavestruktur
    • Hvornår har man lavet historisk analyse?
  • Karakterer
    • Redegørende niveau
    • Analyserende niveau
    • Diskuterende niveau