Kildekritikken
Kildekritikken er den grundlæggende metode i faget og handler om at stille kritiske spørgsmål til den kilde, man sidder overfor. Metoden har flere elementer, som er beskrevet nedenfor.
Der kan være en stor styrke i at støtte sig til skemaer, når man skal i gang med analyser af forskellig art. De hjælper en til at huske at komme omkring alle sider af metoden, men er ikke uden problemer. Det er nemlig sjældent, at alle elementer af en metode som fx kildekritikken skal benyttes. Det afhænger af, hvilken type kilde vi vil analysere, hvilke spørgsmål vi stiller til kilden, og hvad vi vil bruge den til. Se mere om sammenhængen mellem problemstilling, materiale og metoder her.
Når man arbejder kildekritisk, er der forskellige greb, man kan anvende. Det er naturligvis afhængigt af typen af kilder og den aktuelle problemstilling. Her er nogle af dem præsenteret:
Kilde / fremstilling
Når du har fundet dit materiale, skal du beslutte dig for, hvordan du vil behandle det. Vil du bruge det som baggrundsmateriale (fremstilling), eller er det materiale fra den relevant periode, som du vil trække primær viden ud af og problematisere? Læs mere her.
Kildens ophavssituation
Med et spørgsmål til kildens ophavssituation er du så godt som halvvejs i din analyse. I forhold til hvilken opgave, du står over for, vil du stille en række spørgsmål til kilden, for at trække relevant viden ud af den. Læs mere her.
Repræsentativitet
Er de oplysninger, du trækker ud af kilden repræsentative, eller der blot tale om en enlig svale? Læs mere her.
Troværdighed & tendens / modtendens
Hvordan kan du stole på, at de oplysninger, du finder i kilden, er troværdige? Læs mere her.
Kildekritikken er den grundlæggende metode i faget og handler om at stille kritiske spørgsmål til den kilde, man sidder overfor. Metoden har flere elementer, som er beskrevet nedenfor.
Der kan være en stor styrke i at støtte sig til skemaer, når man skal i gang med analyser af forskellig art. De hjælper en til at huske at komme omkring alle sider af metoden, men er ikke uden problemer. Det er nemlig sjældent, at alle elementer af en metode som fx kildekritikken skal benyttes. Det afhænger af, hvilken type kilde vi vil analysere, hvilke spørgsmål vi stiller til kilden, og hvad vi vil bruge den til. Se mere om sammenhængen mellem problemstilling, materiale og metoder her.
Når man arbejder kildekritisk, er der forskellige greb, man kan anvende. Det er naturligvis afhængigt af typen af kilder og den aktuelle problemstilling. Her er nogle af dem præsenteret:
Kilde / fremstilling
Når du har fundet dit materiale, skal du beslutte dig for, hvordan du vil behandle det. Vil du bruge det som baggrundsmateriale (fremstilling), eller er det materiale fra den relevant periode, som du vil trække primær viden ud af og problematisere? Læs mere her.
Kildens ophavssituation
Med et spørgsmål til kildens ophavssituation er du så godt som halvvejs i din analyse. I forhold til hvilken opgave, du står over for, vil du stille en række spørgsmål til kilden, for at trække relevant viden ud af den. Læs mere her.
Repræsentativitet
Er de oplysninger, du trækker ud af kilden repræsentative, eller der blot tale om en enlig svale? Læs mere her.
Troværdighed & tendens / modtendens
Hvordan kan du stole på, at de oplysninger, du finder i kilden, er troværdige? Læs mere her.
