Råd til de to vejledninger
Du har nu valgt fag og emne, og du har fået tildelt vejledere. Det er muligvis ikke dine egne undervisere, men det betyder ikke noget. Tværtimod kan en anden vejleder end din lærer komme med nogle nye perspektiver, og desuden taler vi jo sammen lærerne imellem og sikrer en sammenhæng mellem før-vejledningen og den mere formaliserede vejledningsproces.
Vejledningen vil variere meget fra elev til elev. Nogle vil være langt fremme, andre knapt så lang. Nogle vil have komplicerede opgaver, andre mere enkle, og nogle vil have mere litteratur på plads end andre.
Når det er sagt, er der mange forhold, som vil være fælles for alle.
Vejlederens opgave er at sammenfatte dine ideer, tolke på dem, konfrontere dig hvis det nogle steder halter, gøre dig opmærksom på modsætninger, provokere, informere om faktuel viden, metode/teori og litteratur samt præsentere nye indfaldsvinkler.
Dette skal du være opmærksom på i vejledningsprocessen:
Du har nu valgt fag og emne, og du har fået tildelt vejledere. Det er muligvis ikke dine egne undervisere, men det betyder ikke noget. Tværtimod kan en anden vejleder end din lærer komme med nogle nye perspektiver, og desuden taler vi jo sammen lærerne imellem og sikrer en sammenhæng mellem før-vejledningen og den mere formaliserede vejledningsproces.
Vejledningen vil variere meget fra elev til elev. Nogle vil være langt fremme, andre knapt så lang. Nogle vil have komplicerede opgaver, andre mere enkle, og nogle vil have mere litteratur på plads end andre.
Når det er sagt, er der mange forhold, som vil være fælles for alle.
Vejlederens opgave er at sammenfatte dine ideer, tolke på dem, konfrontere dig hvis det nogle steder halter, gøre dig opmærksom på modsætninger, provokere, informere om faktuel viden, metode/teori og litteratur samt præsentere nye indfaldsvinkler.
Dette skal du være opmærksom på i vejledningsprocessen:
- Det store arbejde foregår ikke ved vejledningerne, men mellem vejledningerne. Det er her, du læser, tænker og skriver, så du har noget at snakke med din vejleder om. Mød forberedt op og aldrig - ALDRIG!!! - uden computer eller papir og blyant!
- Arbejd sammen, hvis I har mulighed for det. Er I flere, der skriver om det samme emne, vil det være oplagt at I går til vejledning sammen. I får i sidste ende udleveret forskellige opgaver, men derfor kan I med fordel bruge tiden med vejlederne sammen, da jeres tid derved bliver doblet op. Det kan godt være, at jeres emner og interesser ikke er helt sammenfaldende, men ofte vil man, når den anden elev snakker med vejlederen få nogle gode ideer og nye perspektiver. Endelig kan man med fordel dele arbejdsopgaverne i forbindelse med materialesøgning. Der er jo ingen grund til, at begge elever sidder og søger på det samme materiale, når man kunne splitte det op imellem sig.
- Lyt med et åbent sind. Det kan godt være, at nogle af de ideer, dine vejledere kommer med under vejledningsseancerne, kan virke helt forkerte på dig. Det kan skyldes, at man i den korte tid og den ofte fortættede stemning under en vejledning kan møde op med nogle helt klare forestillinger og derfor anse det som et angreb, hvis der bliver foreslået noget andet. Skriv ideerne ned, og tænk dem grundigt igennem, når du kommer hjem. Hvis du stadig syntes, det lyder som noget sludder, må du kontakte din vejleder igen og tjekke op på, om du har forstået rådene rigtigt, eller det helt reelt slet ikke var noget for dig.
- Hav en række problemstillinger klar, så dit projekt bliver tydeligt for dine vejledere. Den dag, du får udleveret din opgaveformulering, skal du nødig blive overrasket. Dette ansvar ligger primært hos dig selv, idet du ved at fodre dine vejledere bedst muligt med dine tanker og ønsker i langt højere grad er med til at styre din endelige problemformulering. Da vi ikke er onde mennesker, vil vi naturligvis så vidt muligt forsøge at imødekomme dette. Har du imidlertid ikke tydeliggjort, hvor du gerne vil hen, vil vi som vejledere have ganske svært ved at ramme lige præcis det projekt, som du har mest lyst til og har de bedste forudsætninger for at skrive.
- Skriv mellem vejledningerne. Det er særdeles hensigtsmæssigt at få skrevet undervejs - også inden du får udleveret din problemformulering. Det kan være hensigtsmæssigt at skrive ned, hver eneste gang du kommer på en ny problemstilling. På den måde får du samlet dine ideer sammen, og du har en stor mængde tilgange, som du kan medbringe til dine vejledere. Derudover er det hensigtsmæssigt at lave en indholdsfortegnelse meget tidligt i forløbet. Det bliver jo ikke den endelige, men den kan være god til at strukturere dit projekt.
- Lav en tidslinje. Det er meget vigtigt, at du har styr på sammenhængene i dit historiske studie, og derfor må du vide, hvad der fører til hvad. Dette kræver et grundigt arbejde med en tidslinje, og skal starte tidligt og fortsætte helt frem til din aflevering. Dette sikrer en rød tråd i dit arbejde og vil være særdeles gavnligt i en vejledningssituation.
- Tjek op på dine kommentarer fra DHO og SRO. Du skal have ryddet ud i de fejl, du tidligere har lavet. Hvis du på dette tidspunkt er i tvivl om, hvad du har gjort galt tidligere, er dette tidspunktet, hvor du får spurgt dine lærere, hvad du skulle have gjort anderledes.
- Medbring din litteratur. For at kunne give dig den bedst mulige problemformulering, er det meget nyttigt for vejlederne at vide, hvad du har læst af både primær- og sekundærlitteratur. Derfor er det en god ide at tage litteraturen med til vejledningerne, så vi lige kan kigge på det, og ofte vil dine vejledere også kunne give dig råd omkring anvendeligheden og lødigheden af den litteratur, du har fundet.
- Forbered spørgsmål til dine vejledere. Du har 10 min til rådighed med dine vejledere til første vejledning og 20 min til anden, og det er ærlig talt ikke megen tid. Derfor skal den bruges fornuftigt, og du skal derfor forberede spørgsmål omkring dit projekt og omkring arbejdsprocessen frem mod næste vejledning. Vi hjælper dig naturligvis med din progression, men i jo højere grad du selv gør dig tanker, i jo højere grad bliver du bevidst om din opgaves styrker og svagheder, og i jo højere grad styrer du selv din proces.
- Vær ærlig omkring din usikkerhed. Det, du syntes er svært, skal du melde klart ud til dine vejledere, så vi kan hjælpe dig så tidligt som muligt. Du bliver ikke bedømt på vejledningen, men på opgaven, og det er her, alle de ting, man ikke forstår, ikke kan nå, ikke syntes er interessant, og man syntes er svært, skal på bordet. For mange opgaver kuldsejler, fordi eleven har givet sine vejledere et indtryk af, at man var helt på det rene med alle forhold og syntes vejledernes ideer var super spændende, mens det måske i virkeligheden slet ikke var tilfældet, og derfor har eleven fået en problemformulering, som slet ikke matchede evner og interesser.
- Lav klare aftaler om vejledning uden for de fastsatte møder. Kontakt dine vejleder om få styr på retningslinjer omkring, hvor meget tid der kan tildeles face-to-face på skolen, og hvor meget man kan stille spørgsmål på mail. Lærere har forskellige retningslinjer, og de skal naturligvis respekteres. Når det er sagt, er der som regel ret vide rammer og mere hjælp at få, end du nok kunne forestille dig. Det skal du benytte dig af. Der er vist aldrig nogle opgaver, der har haltet på grund af for meget vejledning, men det modsatte er absolut tilfældet.
- Brug dine tildelte vejledere. Nogle vil opleve at få tildelt vejledere, som ikke er ens egen underviser i faget. Dette sker i høj grad i historie, som er et meget valgt fag, og historielærerne kan i nogle klasser rent praktisk ikke overkomme at vejlede alle eleverne. Det kan selvfølgelig være hensigtsmæssigt at tale med sin egen lærer, selvom vedkommende ikke er din vejleder, men man kan let komme i situationer, hvor de gode råd kan komme til at modsige hinanden.
- Igen: Udbyttet er i høj grad dit eget ansvar. Der er som sagt ikke tale om undervisning, men om en proces, hvor du har initiativet. Jo mere du lægger i det - jo større bliver dit afkast.