Det funktionelle kildebegreb - Hvad kan kilden svare på?
I historiefaget har vi efterhånden bevæget os væk fra den klassiske positivisme, der ville hævde, at enhver kilde indeholder nogle bestemte svar.
I stedet vil vi hævde, at kildens pointer kommer til udtryk alt efter, hvad vi spørger den om. Med andre ord handler det altså om at spørge sig selv, hvad kilden kan sige noget om. Det er altså ikke sådan, at vi ved at læse kilden meget grundigt kan finde ud af, hvad kildens egentlige essens er. For sådan en har kilden ikke! Kilder kan sige noget om rigtig mange ting, og det afhænger af, hvilken vinkel man angriber den med. Hermed findes der ikke kilder, som er gode eller dårlige i sig selv (hvis de fx er utroværdige), men kun kilder der er mere eller mindre velegnede til den opgave, du skal løse. En kilde kan være ubrugelig i én sammenhæng, men enestående anvendelig i en anden.
Når man møder en kilde, og ikke har fået specifikke arbejdsspørgsmål af sin lærer, må man jo selv finde ud af, hvad kilden kan bruges til. Det gør sig især gældende i forhold til opgaveskrivning, eksamen og til tider i undervisningen
Når I skal lave problemstillinger til en kilde, skal I altså først læse den grundigt og således finde ud af, hvilken funktion kilden kan have. Det kan I gøre ved at overveje en række forskellige tilgange fra historiefaget, som muligvis kan inspirere jer til måder at vikle kilden på. Det kan fx være:
Nedenfor kan I se en model, hvor man bruger de forskellige historiefaglige tilgange til at kunne stille gode spørgsmål til kilden. I skal for Guds skyld ikke bruge dem alle sammen, for det er jo ikke alle tilgange, der passer til alle kilder. Med andre ord handler det om at trække de værktøjer op af værktøjskassen, som passer til det arbejde, man skal udføre. I bruger jo heller ikke en hammer til at lappe cykel med, selvom den måske ligger i samme værktøjskasse.
I den blå bobbel indsætter man kildens navn, og så udfylder man de gule bobler ud fra alle de ting, kilden kan sige noget om. De hvide kasser i kanten bruges til at blive inspireret til, hvad man kan trække ud af kilden. Dem skal man ikke ændre på.
Du kan her downloade et skema, hvor du selv kan udfylde diverse bobler og derved komme nærmere en problemstilling.
Her er det John F. Kennedys "Moon Speech" fra 1962, der bliver brugt som eksempel. Som det kan ses, kan man skrive (minimum) seks forskellige opgaver eller vælge (minimum) seks forskellige veje i sin eksamen ud fra denne kilde.
I historiefaget har vi efterhånden bevæget os væk fra den klassiske positivisme, der ville hævde, at enhver kilde indeholder nogle bestemte svar.
I stedet vil vi hævde, at kildens pointer kommer til udtryk alt efter, hvad vi spørger den om. Med andre ord handler det altså om at spørge sig selv, hvad kilden kan sige noget om. Det er altså ikke sådan, at vi ved at læse kilden meget grundigt kan finde ud af, hvad kildens egentlige essens er. For sådan en har kilden ikke! Kilder kan sige noget om rigtig mange ting, og det afhænger af, hvilken vinkel man angriber den med. Hermed findes der ikke kilder, som er gode eller dårlige i sig selv (hvis de fx er utroværdige), men kun kilder der er mere eller mindre velegnede til den opgave, du skal løse. En kilde kan være ubrugelig i én sammenhæng, men enestående anvendelig i en anden.
Når man møder en kilde, og ikke har fået specifikke arbejdsspørgsmål af sin lærer, må man jo selv finde ud af, hvad kilden kan bruges til. Det gør sig især gældende i forhold til opgaveskrivning, eksamen og til tider i undervisningen
Når I skal lave problemstillinger til en kilde, skal I altså først læse den grundigt og således finde ud af, hvilken funktion kilden kan have. Det kan I gøre ved at overveje en række forskellige tilgange fra historiefaget, som muligvis kan inspirere jer til måder at vikle kilden på. Det kan fx være:
- Historiens genstandsfelter (politik, økonomi, kultur og sociale forhold)
- Synkrone og diakrone forhold
- Strukturer og aktører samt interne og eksterne foki
- Historiebrug
- Med meget mere...
Nedenfor kan I se en model, hvor man bruger de forskellige historiefaglige tilgange til at kunne stille gode spørgsmål til kilden. I skal for Guds skyld ikke bruge dem alle sammen, for det er jo ikke alle tilgange, der passer til alle kilder. Med andre ord handler det om at trække de værktøjer op af værktøjskassen, som passer til det arbejde, man skal udføre. I bruger jo heller ikke en hammer til at lappe cykel med, selvom den måske ligger i samme værktøjskasse.
I den blå bobbel indsætter man kildens navn, og så udfylder man de gule bobler ud fra alle de ting, kilden kan sige noget om. De hvide kasser i kanten bruges til at blive inspireret til, hvad man kan trække ud af kilden. Dem skal man ikke ændre på.
Du kan her downloade et skema, hvor du selv kan udfylde diverse bobler og derved komme nærmere en problemstilling.
Her er det John F. Kennedys "Moon Speech" fra 1962, der bliver brugt som eksempel. Som det kan ses, kan man skrive (minimum) seks forskellige opgaver eller vælge (minimum) seks forskellige veje i sin eksamen ud fra denne kilde.