Metahistorie og historiske narrativer
I videnskabsteori-delen af SRP vil man ofte gerne lidt dybere ind i teorien om, hvordan vi forstå den måde, historie bliver fortalt på - både i traditionel historieskrivning og i erindringer. Vi er med andre ord ude efter en undersøgelse af, hvordan historien bliver til et narrativ. Specielt ved SRP-samarbejde mellem historie og litteraturfag (dansk, engelsk, tysk, fransk) kan denne metode være oplagt.
En af de centrale teoretikere i den sammenhæng er den amerikanske litteraturforsker Hayden White. White er altså ikke historiker, hvilket har gjort ham temmelig upopulær i dele af det traditionelt orienterede historikermiljø. Dette er (delvist) ufortjent.
Hayden White undersøgte nogle af de største historieskrivere fra 1800-tallet - heriblandt Karl Marx' historiske analyser af, hvordan forholdet mellem udbyttere og udbyttede har udviklet sig gennem tiden, og Alexis de Tocquevilles analyser af amerikansk historie - begge historiske narrativer, som I har eller kommer til at stifte bekendskab med i historieundervisningen hos mig - med henblik på at finde den grundlæggende fortælling i historieskrivningen.
Hayden Whites teori kalder han for metahistorie. Med det forstår han den ramme, som de forskellige historieskrivninger skrives ind i. Som den ærkestrukturalistiske litteraturanalytiker, han er, anser han enhver litteratur som bestående af et bestemt skellet, der styrer fortællingens form. Derfor har han i sine analyser et fokus på de troper, der optræder i teksten (se mere her). Troper er I vant til at arbejde med i dansk, hvor I laver analyser af skønlitterære teksters billedsprog. Det kan være metaforer, symboler, allegorier og personifikationer, som I kan iagttage på sætningsplan, men man kan ligeledes opfatte troper på værkniveau.
En af de centrale teoretikere i den sammenhæng er den amerikanske litteraturforsker Hayden White. White er altså ikke historiker, hvilket har gjort ham temmelig upopulær i dele af det traditionelt orienterede historikermiljø. Dette er (delvist) ufortjent.
Hayden White undersøgte nogle af de største historieskrivere fra 1800-tallet - heriblandt Karl Marx' historiske analyser af, hvordan forholdet mellem udbyttere og udbyttede har udviklet sig gennem tiden, og Alexis de Tocquevilles analyser af amerikansk historie - begge historiske narrativer, som I har eller kommer til at stifte bekendskab med i historieundervisningen hos mig - med henblik på at finde den grundlæggende fortælling i historieskrivningen.
Hayden Whites teori kalder han for metahistorie. Med det forstår han den ramme, som de forskellige historieskrivninger skrives ind i. Som den ærkestrukturalistiske litteraturanalytiker, han er, anser han enhver litteratur som bestående af et bestemt skellet, der styrer fortællingens form. Derfor har han i sine analyser et fokus på de troper, der optræder i teksten (se mere her). Troper er I vant til at arbejde med i dansk, hvor I laver analyser af skønlitterære teksters billedsprog. Det kan være metaforer, symboler, allegorier og personifikationer, som I kan iagttage på sætningsplan, men man kan ligeledes opfatte troper på værkniveau.