Metode??????
Når vi taler om metode, har vi fokus på, hvordan man bearbejder de data, man har indsamlet. I historiefaget er disse data kilder, som kan have meget forskellige former, men spørgsmålet er, hvordan vi får trukket pålidelige svar ud af disse.
Historiefaget er, som andre humanistiske fag, ikke en disciplin, hvor vi kan trække 100% sikker viden ud. I vejen for dette står netop historikeren - i dette tilfælde jer som analytikere. Alle læsere oplever verden gennem et individuelt filter, som har betydning for, hvordan man tolker sine data.
Skrækscenariet er derfor, at vi ikke kan sige noget om nogetsomhelst, da al viden jo i denne optik blot er en subjektiv bearbejdning. Vejen til at overkomme denne totale relativisme er at arbejde efter en systematik, som er anerkendt og pålidelig. Det vil sige, at hvis en anden analytiker gik til samme data med samme spørgsmål og metode, ville vedkommende få samme resultat. Metodens efterprøvelighed er således en mulighed for andre til kritisk at gå jeres analyse efter samme systematik, og målet er at komme bort fra spontan tilegnelse af viden. Med andre ord er metode den måde, hvorpå man begrunder viden.
En metode skal altså være:
Metoden bliver altså en sikkerhedsventil for, at man ikke bare kan påstå hvad som helst, men gennem en bestemt orden og præcision forpligtiger sig på et objektivt grundlag.
Når man kender til historiefagets forskellige metoder, får man et bedre grundlag for at vælge den metode, som passer bedst til den problemstilling, man vil arbejde med. Læs mere om sammenhængen mellem problemstilling, empiri og metode her.
Du kan læse om de forskellige metoder i drop-down-menuen "Metode" ovenfor.
Historiefaget er, som andre humanistiske fag, ikke en disciplin, hvor vi kan trække 100% sikker viden ud. I vejen for dette står netop historikeren - i dette tilfælde jer som analytikere. Alle læsere oplever verden gennem et individuelt filter, som har betydning for, hvordan man tolker sine data.
Skrækscenariet er derfor, at vi ikke kan sige noget om nogetsomhelst, da al viden jo i denne optik blot er en subjektiv bearbejdning. Vejen til at overkomme denne totale relativisme er at arbejde efter en systematik, som er anerkendt og pålidelig. Det vil sige, at hvis en anden analytiker gik til samme data med samme spørgsmål og metode, ville vedkommende få samme resultat. Metodens efterprøvelighed er således en mulighed for andre til kritisk at gå jeres analyse efter samme systematik, og målet er at komme bort fra spontan tilegnelse af viden. Med andre ord er metode den måde, hvorpå man begrunder viden.
En metode skal altså være:
- klart formuleret i sin fremgangsmåde og derved gennemskuelig
- systematisk og struktureret
- begrundet og dokumenteret
Metoden bliver altså en sikkerhedsventil for, at man ikke bare kan påstå hvad som helst, men gennem en bestemt orden og præcision forpligtiger sig på et objektivt grundlag.
Når man kender til historiefagets forskellige metoder, får man et bedre grundlag for at vælge den metode, som passer bedst til den problemstilling, man vil arbejde med. Læs mere om sammenhængen mellem problemstilling, empiri og metode her.
Du kan læse om de forskellige metoder i drop-down-menuen "Metode" ovenfor.