Hvordan læser man historiske fremstillinger (sekundærlitteratur)?
Selv om det kan være både interessant og hyggeligt at læse fremstillinger om fortiden, kan det ofte være svært helt at udtrække, hvad der egentlig var det vigtige. Bare få sider fra jeres grundbøger vrimler med personer, begivenheder, årstal mm., men hvilke er de vigtigste, og hvilke var knapt så relevante og kun med som støtteviden omkring det, som det egentlig handler om?
Herunder kan du se nogle strategier for, hvordan man kommer igennem de lektier i fremstillinger, som din lærer har givet dig for hjemme. Med disse tilgange vil du i langt højere grad kunne komme til orde i lektiegennemgangen i modulerne og få din viden aktivt i spil. Det ser ud som en stor arbejdsbyrde, men for langt de fleste vil det kun betyde fem minutter mere pr. historielektie, men til gengæld vil din forståelse af lektien være markant højere.
Først skal du forholde dig til din umiddelbare forståelse af teksten.
Når du er nået igennem din umiddelbare forståelse af teksten, kommer vi jo til den dybere forståelse af teksten. Her skal vi ind bag ved forfatterens logik i teksten, og forstå, hvad der egentlig er det centrale i lektien. Du skal jo langt fra vælge alle de nedenstående - for så bliver du jo aldrig færdig med dine lektier - men vælg lidt forskelligt fra gang til gang.
Selv om det kan være både interessant og hyggeligt at læse fremstillinger om fortiden, kan det ofte være svært helt at udtrække, hvad der egentlig var det vigtige. Bare få sider fra jeres grundbøger vrimler med personer, begivenheder, årstal mm., men hvilke er de vigtigste, og hvilke var knapt så relevante og kun med som støtteviden omkring det, som det egentlig handler om?
Herunder kan du se nogle strategier for, hvordan man kommer igennem de lektier i fremstillinger, som din lærer har givet dig for hjemme. Med disse tilgange vil du i langt højere grad kunne komme til orde i lektiegennemgangen i modulerne og få din viden aktivt i spil. Det ser ud som en stor arbejdsbyrde, men for langt de fleste vil det kun betyde fem minutter mere pr. historielektie, men til gengæld vil din forståelse af lektien være markant højere.
Først skal du forholde dig til din umiddelbare forståelse af teksten.
- Læs ikke hurtigere, end du kan forstå, hvad der foregår i teksten. Hvis du ikke har forstået teksten, kan det være fordi, du har læst den lige hurtigt nok.
- Understreg svære ord eller sætninger. Slå den op i ordbøger som ordnet.dk, hvor du både kan finde ord på nutidsdansk eller ord fra 1700-1950. Er teksten på engelsk, kan du med fordel bruge Gyldendals Røde, som du har abonnement til i kraft af at være elev på Rysensteen. Kan du ikke finde svaret, så spørg i starten af modulet. Du kan hente et program til at understrege i PDF-dokumenter her.
- Er teksten meget svær, så fokuser på hvad du forstår. Der er utvivlsomt noget i teksten, som du har styr på, og det er det, du skal tage udgangspunkt i. Marker evt. hvad der er meget svært (med rødt), hvad der er middelsvært (med gult) eller med grønt (helt forståeligt). Det giver et meget fint overblik over, hvori dine vanskeligheder består.
- Skriv noter i margen på teksten, hvad du har vanskeligt ved, og spørg om det i starten af modulet.
Når du er nået igennem din umiddelbare forståelse af teksten, kommer vi jo til den dybere forståelse af teksten. Her skal vi ind bag ved forfatterens logik i teksten, og forstå, hvad der egentlig er det centrale i lektien. Du skal jo langt fra vælge alle de nedenstående - for så bliver du jo aldrig færdig med dine lektier - men vælg lidt forskelligt fra gang til gang.
- Lav overskrifter i teksten (ud over dem, der allerede findes). Herved tydeliggør du din egen logiske slutning af, hvad der står i teksten.
- Find fem (udvides eller indskrænkes efter behov) aktører, og sæt dem i rangorden efter vigtighed. Deres baggrund skal skal derudover forklares, og det skal forklares, hvorfor de er relevante for kapitlet (lektien).
- Find de fem (udvides eller indskrænkes efter behov) vigtigste årstal, og rangorden dem efter vigtighed. Forklar begivenhederne (eller perioderne), og forklar, hvorfor de er vigtige for kapitlet (lektien). Lav evt en tidslinje.
- Find ud af, hvilke genstandsfelter forfatteren forholder sig til i sin tekst. Hvilke genstandsfelter er forfatteren primært i, og hvad gør det ved hans/hendes pointer?
- Find kausalforklaringer. Udvælg et par begivenheder fra teksten, og gør dig overvejelser om:
- Hvad ligger til grund for, at denne begivenhed forekommer?
- Hvilke konsekvenser har denne begivenhed haft for eftertiden?
- Al faglig læsning består af begreber, som knytter sig til det fag, lektien er givet i. Begreber kan både knytte sig til den periode, vi arbejder med eller være af metodisk/teoretisk karakter. Når man bruger de faglige begreber, øger vi vores præcision, og derfor er det rigtig godt at have styr på.
- Hvilke begreber bliver anvendt i teksten?
- Hvordan vil du forklare begreberne?
- Hvad kan man bruge begreberne til?
- Find ud af, hvad teksten siger om brud og kontinuitet. Find to eksempler på brud og ét eksempel på kontinuitet.
- Find tekstens styrende problemstilling. Forfatteren har jo skrevet sin tekst med et formål, men den kan undertiden godt gå hen og blive lidt skjult. Det kan være hensigtsmæssigt at prøve at zoome ud og prøve at gøre sig klart, hvad forfatteren egentlig siger. Luk bogen eller dokumentet, tænk over det med lukkede øjne i to minutter, og skriv det herefter ned.
- Den kreative: Her skal man nok være to elever, men som man til gengæld kan få meget stort udbytte af. Det består i, at man forestiller sig, at man er en samtidig aktør fra den periode, I har læst om i lektien.
- Forestil jer, at I selv har været til stede under de begivenheder, der omtales i lektien
- Beslut jer for, hvem I er (klasse/alder/køn/amerikansk stat/land eller by osv.)
- Formuler jeres besvarelse som et brev til jeres familie
- Overvej, hvilken betydning det har, hvem der observerer?