Forberedelse inden trækning
- Du bliver bedømt på, om du lever op til historiefagets faglige mål. Det er selvfølgeligt ikke muligt at komme ind på alle målene i løbet af 30 min., men læs alligevel grundigt op på dem.
- Tjek i undervisningsbeskrivelsen under studieplaner i Lectio, hvilke faglige mål der har været mest fremtrædende i hvert enkelt forløb. Her fremgår det derudover, hvordan vi har arbejdet med stoffet. Dette kan hjælpe dig til, hvad du skal lægge vægt på.
Men:
- I skal finde materialet frem til alle forløbene, så I er sikre på, at I har det. Hvis ikke skal I kontakte mig asap.
- Derudover skal I læse grundigt op på jeres egne noter, Google Docs og de PowerPoints, som jeg har lavet undervejs.
- Hvis I læser op i grupper, ville det være en rigtig god ide at prøve at samle et overblik over forløbene, hvor I med støtte fra studieplanen forsøger at lave nogle problemstillinger, der kan dække hele materialet. Det er ikke sikkert, at eksamensmaterialet har helt den samme logik som jeres problemstillinger, men det er en god måde at få overblik på. Forløbet har jo haft en logik - det vil sige en vinkel, hvorpå stoffet er blevet behandle - som er beskrevet i noten i studieplanen. Det kunne være en udmærket vinkel til at producere problemstillinger.
- Lav en tidslinje over hvert forløb, hvor I skaber overblik over forløbets perioder. Se i den forbindelser i forløbsbeskrivelsen i Lectio under "Kernestof". Her fremgår det, hvilke begivenheder og perioder, der er arbejdet med.
- Find et par kilder i hvert forløb, som I anser for at være centrale. Dem kan I inddrage som perspektiv til jeres
eksamensmateriale, HVIS DET PASSER TIL JERES PROBLEMSTILLING! De læste kilder fremgår af jeres studieplan. - Find ud af, hvilke øvrige forløb og eventuelle kilder fra disse forløb man ville kunne perspektivere til.