Studieretningsprojektet
Her kan du læse mere om gode råd til, hvordan man kan gribe en SRP an, når man skriver i historie. Flere af rådene virker også til andre fag - spørg din vejleder.
Du kan her læse mere om den gode problemstilling
Du kan her læse mere om den gode opgavestruktur (redegørelse, analyse og diskussion)
Du kan her læse om elementerne i en opgave (skrevet med henblik på DHO, men lige anvendeligt af den grund)
Du kan her læse om, hvordan man disponerer sin opgaveskrivning og her mere konkret om, hvad man skal være opmærksom på ved skriftlig formidling i historiefaget.
Du kan her læse om, hvornår man har lavet historisk analyse
Her kan du læse en vellykket SRP, hvor historie er anvendt sammen med samfundsfag.
Her er en SRP med historie og engelsk, hvor fokus primært har været på det litterære.
Og her er en i historie og engelsk, hvor der er lagt et mere sprogligt perspektiv.
Du kan her læse mere om den gode problemstilling
Du kan her læse mere om den gode opgavestruktur (redegørelse, analyse og diskussion)
Du kan her læse om elementerne i en opgave (skrevet med henblik på DHO, men lige anvendeligt af den grund)
Du kan her læse om, hvordan man disponerer sin opgaveskrivning og her mere konkret om, hvad man skal være opmærksom på ved skriftlig formidling i historiefaget.
Du kan her læse om, hvornår man har lavet historisk analyse
Her kan du læse en vellykket SRP, hvor historie er anvendt sammen med samfundsfag.
Her er en SRP med historie og engelsk, hvor fokus primært har været på det litterære.
Og her er en i historie og engelsk, hvor der er lagt et mere sprogligt perspektiv.
Hvad skal man kunne i et Studieretningprojekt med historie?
Det nedenstående er taget fra læreplanen for Studieretningsprojektet og kommenteret i forhold til historie.
Man skal i sin opgave:
– demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder
– demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse
– beherske relevante faglige mål i de indgående fag
– udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
– demonstrere evne til faglig formidling
– besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
– beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).
Man skal i sin opgave:
– demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder
- Hvad betyder det i historie? Det betyder, at man skal gå i dybden med et område, som ligger uden for det, man har arbejdet med i undervisningen. Man skal altså her vise selvstændighed til at kunne sætte sig ind i områder, hvor man selvfølgelig tager udgangspunkt i, hvad man har lært, men bruger på uprøvede emner. I historie kunne det betyde, at man fx har arbejdet med en side af Den Kolde Krig og så i sin opgave arbejder sig ned i en anden vinkel. Det kunne også være, at man har arbejdet med en bestemt teori, som man kunne have lyst til at afprøve på andet stof.
– demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse
- Hvad betyder det i historie? Dette betyder, at man kan vælge de metoder ud, som bedst muligt hjælper til at besvare ens problemformulering og passer til ens empiri. Læs mere om den gode problemstilling her. Man kan komme langt med kildekritik, men den har mange dele, og det er vigtigt, at du vælger netop de værktøjer ud, som hjælper dig til en besvarelse af din opgave. Fx er det nogle gange vigtigt at undersøge kilders troværdighed - andre gange er det mindre relevant.
– beherske relevante faglige mål i de indgående fag
- Det er selvfølgelig ikke muligt at imødekomme samtlige faglige mål i historie i en opgave, men det er en rigtig god ide at bruge læreplanen som en tjekliste for at se, om man får gjort, hvad man skal. Se listen over faglige mål her. Det er meget overordnet formuleret, og du skal for guds skyld ikke skrive noget om det i din opgave, men brug det som refleksion.
– udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
- Hvad betyder det i historie? Det er her, du viser, at du kan finde ud af at gå på biblioteket og finde relevant litteratur om dit emne, at du kan lave en netsøgning, gerne kompliceret, og komme frem til hjemmesider andre end Wiki (!), som måske endda er mere en en side lang, og formå at vurdere sidens relevans, troværdighed og finde ud af at afgøre, hvilken rolle dette materiale skal spille i din opgave.
– demonstrere evne til faglig formidling
- Hvad betyder det i historie? Dette er umådeligt vigtigt, da der jo sidder nogen i den anden ende (mig...) og skal læse, hvad I har skrevet. Målet er at nå ud over den form, der hedder slavisk besvarelse af en skoleopgave, men faktisk producere noget, som nogen gider at læse. Derfor er der fokus på, hvordan du har sat din opgave op med kapitler; om det ene afsnit naturligt fører over i det næste; om du formår at gøre det interessant, om du staver korrekt, sætter tegn og i det hele taget skriver i et ordentligt sprog. Det er ikke kun i dansk, at den slags er vigtigt.
– besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
- Hvad betyder det i historie? Det vigtigste, når man bedømmer en opgave, er at se på, om eleven har besvaret det stillede spørgsmål. Hvis ikke man har skarpt fokus på dette, risikerer man, at opgaven ikke er løst. Læg opgaveformuleringen ved siden af din computer, når du sidder og skriver, så du hele tiden har styr på, om du får besvaret spørgsmålene.
– beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).