Centrale begreber
Hvad er mentalitet?
Når man arbejder med mentalitetshistorie, skelner man mellem to væsentlige begreber: bevidsthed og mentalitet. Bevidsthed er det, som mennesker tænkte, frygtede eller ønskede – altså noget de var bevidste om, men mentalitet er det, der ligger ud over – hele vejen til det helt ubevidste. Mentaliteten bestemmer, hvad der overhovedet kan tænkes i en bestemt tidsalder.
Mennesket er altså et bevidst væsen, der kan tænke og handle bevidst - dette sker blot under nogle bestemte rammer – en række betingelser som mennesket har kunnet (og kan) tænke og handle under.
Mentalt værktøj
Overalt omkring os er vi omgivet af en bestemt mentalitet, som vi ikke giver mange tanker i det daglige. Den viser sig i de ord, begreber og billeder, som vi omgiver os med. Med den baggrund vil en mentalitetshistoriker hævde, at den frie vilje er suspenderet. Vi kan ikke foretage os hvadsomhelst, for vi er begrænset af, hvad man kan kalde det mentale værktøj. Et værktøj kan bruges til at gøre noget ved verden, men dette er begrænset af, hvad vi kan forestille os. Når man arbejder mentalitetshistorisk, er det evige spørgsmål således: Hvad har det været muligt for fortidens mennesker at tænke? I middelalderens samfund har det således været umuligt at forestille sig en verden uden Gud - Det kunne nok være, at man ikke var enig med kirkens udlægning af religionen, men en verden, hvor Gud ikke i alle forhold greb ind i menneskers hverdag, har været ganske utænkelig for den tids mennesker. Deri lå begrænsningen af deres mentale værktøj.
Forestillingsverden
Moderne mennesker undrer sig ofte over, hvorfor fortidens mennesker handlede, som de gjorde, - og måske endnu oftere hvorfor de ikke gjorde, som vi ville have gjort i samme situation. Hvorfor har fortidens mennesker accepteret, hvad der for os må anses som urimelige og umenneskelige vilkår?
Fx var middelalderens samfund var skabt på baggrund af datidens forestillingsverden, og forestillingsverdenen var skabt på baggrund af samfundsordenen. De kan ikke skilles ad, men virker i en indbyrdes vekselvirkning.
Tolkningsunivers
På baggrund af forskellige perioders forestillingsverden opstår en ramme for, hvordan verden og virkeligheden opfattes. Man kan anse det som et filter, som verden blev tolket igennem den forestillingsverden, som gennemsyrer et samfund fra top til bund. Fx kan middelalderens samfund på mange måder betegnes som uretfærdigt og barbarisk. Datidens mennesker, deres forskelle til trods, var dog fælles om det samme tolkningsunivers med samme begreber og sprog og havde derfor ikke den samme opfattelse af deres omverden, som vi har, når vi læser kilderne. Skal man undersøge middelalderens mentalitet, ser man således på, hvad alle stænder havde til fælles.
Når man arbejder med mentalitetshistorie, skelner man mellem to væsentlige begreber: bevidsthed og mentalitet. Bevidsthed er det, som mennesker tænkte, frygtede eller ønskede – altså noget de var bevidste om, men mentalitet er det, der ligger ud over – hele vejen til det helt ubevidste. Mentaliteten bestemmer, hvad der overhovedet kan tænkes i en bestemt tidsalder.
Mennesket er altså et bevidst væsen, der kan tænke og handle bevidst - dette sker blot under nogle bestemte rammer – en række betingelser som mennesket har kunnet (og kan) tænke og handle under.
Mentalt værktøj
Overalt omkring os er vi omgivet af en bestemt mentalitet, som vi ikke giver mange tanker i det daglige. Den viser sig i de ord, begreber og billeder, som vi omgiver os med. Med den baggrund vil en mentalitetshistoriker hævde, at den frie vilje er suspenderet. Vi kan ikke foretage os hvadsomhelst, for vi er begrænset af, hvad man kan kalde det mentale værktøj. Et værktøj kan bruges til at gøre noget ved verden, men dette er begrænset af, hvad vi kan forestille os. Når man arbejder mentalitetshistorisk, er det evige spørgsmål således: Hvad har det været muligt for fortidens mennesker at tænke? I middelalderens samfund har det således været umuligt at forestille sig en verden uden Gud - Det kunne nok være, at man ikke var enig med kirkens udlægning af religionen, men en verden, hvor Gud ikke i alle forhold greb ind i menneskers hverdag, har været ganske utænkelig for den tids mennesker. Deri lå begrænsningen af deres mentale værktøj.
Forestillingsverden
Moderne mennesker undrer sig ofte over, hvorfor fortidens mennesker handlede, som de gjorde, - og måske endnu oftere hvorfor de ikke gjorde, som vi ville have gjort i samme situation. Hvorfor har fortidens mennesker accepteret, hvad der for os må anses som urimelige og umenneskelige vilkår?
Fx var middelalderens samfund var skabt på baggrund af datidens forestillingsverden, og forestillingsverdenen var skabt på baggrund af samfundsordenen. De kan ikke skilles ad, men virker i en indbyrdes vekselvirkning.
Tolkningsunivers
På baggrund af forskellige perioders forestillingsverden opstår en ramme for, hvordan verden og virkeligheden opfattes. Man kan anse det som et filter, som verden blev tolket igennem den forestillingsverden, som gennemsyrer et samfund fra top til bund. Fx kan middelalderens samfund på mange måder betegnes som uretfærdigt og barbarisk. Datidens mennesker, deres forskelle til trods, var dog fælles om det samme tolkningsunivers med samme begreber og sprog og havde derfor ikke den samme opfattelse af deres omverden, som vi har, når vi læser kilderne. Skal man undersøge middelalderens mentalitet, ser man således på, hvad alle stænder havde til fælles.