Mentalitetshistorie
Som kontrast til den traditionelle historieskrivnings fokus på store statsmænd og deres handlinger udviklede der sig fra midten af det 20. århundrede en ny tendens inden for forskningen, der ønskede at vende denne praksis på hovedet.I stedet for at se på politikere og staters ageren (historien set oppefra) udvikledes en interesse for at undersøge, hvordan "almindelige" mennesker har ageret i forskellige samfund (historien set nedefra).
Bag dette skifte ligger en lang og i akademisk forstand blodig kamp om retten til at definere, hvad den "rigtige" historie er. Diskussionen er håbløs, da man naturligvis ikke kan skelne og begge har deres solide berettigelse.
Men hvis man ser på forskellene, har historien set oppefra fokus på begivenheder, mens historien set nedefra har mere interesse for det lange tidstræk (La Longue Durée).
I det lange tidstræk har man fokus på kulturer eller områder i forskellige perioder, og præmissen er, at mennesker altid handler ud fra deres materielle og kulturelle forudsætninger. Da de er tænkende og handlende væsner, er de hele tiden med til at forandre disse forudsætninger – det sker blot meget langsomt.
En del af denne skole kaldes for mentalitetshistorie og imødekommer en trang til at kunne sætte sig ind i fortidens menneskers forestillingsverden, deres omverdens- og selvforståelse.
„Mentaliteternes historie arbejder på dagligdagens og de automatiske mekanismers plan. Det, som den individcentrerede historie ikke når, får mentalitetshistorien fat på. Den afslører det upersonlige i et individs tankeverden, det som var fælles for Cæsar og den ringeste af hans legionærer, Ludvig den Hellige og bonden på hans godser, Columbus og matrosen på hans Caravelle.“ Jacques Le Goff 1974 (fransk historiker)
Tjek mentalitetshistoriens centrale begreber her.
Se eksempler på mentalitetshistoriske problematikker her.
Bag dette skifte ligger en lang og i akademisk forstand blodig kamp om retten til at definere, hvad den "rigtige" historie er. Diskussionen er håbløs, da man naturligvis ikke kan skelne og begge har deres solide berettigelse.
Men hvis man ser på forskellene, har historien set oppefra fokus på begivenheder, mens historien set nedefra har mere interesse for det lange tidstræk (La Longue Durée).
I det lange tidstræk har man fokus på kulturer eller områder i forskellige perioder, og præmissen er, at mennesker altid handler ud fra deres materielle og kulturelle forudsætninger. Da de er tænkende og handlende væsner, er de hele tiden med til at forandre disse forudsætninger – det sker blot meget langsomt.
En del af denne skole kaldes for mentalitetshistorie og imødekommer en trang til at kunne sætte sig ind i fortidens menneskers forestillingsverden, deres omverdens- og selvforståelse.
„Mentaliteternes historie arbejder på dagligdagens og de automatiske mekanismers plan. Det, som den individcentrerede historie ikke når, får mentalitetshistorien fat på. Den afslører det upersonlige i et individs tankeverden, det som var fælles for Cæsar og den ringeste af hans legionærer, Ludvig den Hellige og bonden på hans godser, Columbus og matrosen på hans Caravelle.“ Jacques Le Goff 1974 (fransk historiker)
Tjek mentalitetshistoriens centrale begreber her.
Se eksempler på mentalitetshistoriske problematikker her.
Hvad kan man som elev bruge mentalitetshistorien til?
Med udgangspunkt i mentalitetshistoriens begreber kan man afklare, hvad der ligger til grund for et samfunds opfattelse af omverdenen.
Metoden er specielt anvendelig, når man ser på før-moderne samfund, hvor udviklingen bevægede sig så langsomt, at både religiøse, politiske og teknologiske nyvindinger kom til at favne hele samfundet.
Når du fx læser en middelalderlig kilde, er det vigtigt, at du forholder dig til samtidens mentale landskab, så du ikke kommer til at trække nutidige perspektiver ned over fortiden.
Der er dog også masser af mentalitetshistoriske eksempler i nutiden.
En mere aktiv anvendelse af metoden kunne være at bruge kilderne til at påvise (eller udfordre) en periodes mentalitet. Dette gøres ved at undersøge, hvordan aktørerne tolker deres samtid. Er den præget af religion, køn, race, politiske systemer eller andet, og kommer disse forhold til at skabe et system, som de tolkede deres omverden ud fra.
Dette kræver naturligvis lidt flere kilder, og man skal overveje kildernes repræsentativitet. Er en bestemt adelsmands udlægning af et problem fx dækkende for, hvad der rører sig i samfundet?
Man kan med rette kritisere mentalitetshistorien for at være for bred (eller se det som en styrke...). Derved kan den overse, hvad der måtte være af samtidigt modsatrettede mentaliteter i et samfund. Derfor kan analyser af senmoderne samfund med en mentalitetshistorisk vinkel i nogle tilfælde godt blive problematiske.
Med udgangspunkt i mentalitetshistoriens begreber kan man afklare, hvad der ligger til grund for et samfunds opfattelse af omverdenen.
Metoden er specielt anvendelig, når man ser på før-moderne samfund, hvor udviklingen bevægede sig så langsomt, at både religiøse, politiske og teknologiske nyvindinger kom til at favne hele samfundet.
Når du fx læser en middelalderlig kilde, er det vigtigt, at du forholder dig til samtidens mentale landskab, så du ikke kommer til at trække nutidige perspektiver ned over fortiden.
Der er dog også masser af mentalitetshistoriske eksempler i nutiden.
En mere aktiv anvendelse af metoden kunne være at bruge kilderne til at påvise (eller udfordre) en periodes mentalitet. Dette gøres ved at undersøge, hvordan aktørerne tolker deres samtid. Er den præget af religion, køn, race, politiske systemer eller andet, og kommer disse forhold til at skabe et system, som de tolkede deres omverden ud fra.
Dette kræver naturligvis lidt flere kilder, og man skal overveje kildernes repræsentativitet. Er en bestemt adelsmands udlægning af et problem fx dækkende for, hvad der rører sig i samfundet?
Man kan med rette kritisere mentalitetshistorien for at være for bred (eller se det som en styrke...). Derved kan den overse, hvad der måtte være af samtidigt modsatrettede mentaliteter i et samfund. Derfor kan analyser af senmoderne samfund med en mentalitetshistorisk vinkel i nogle tilfælde godt blive problematiske.