Fodnoter
Når du skriver større skriftlige opgaver, er det et ufravigeligt krav, at du sætter fodnoter, når du gengiver oplysninger, som du ikke selv har produceret, men hentet fra din primær- og sekundærlitteratur.
Og hvornår er det så?
Det er ikke til at sige meget firkantet, men overordnet set kan man sige, at når du skriver om faktuelle oplysninger, som er at betegne som almen viden, er der ikke behov for at sætte en note (fx "Danmark blev besat af Tyskland 9. april 1940"). Spørgsmålet er så, hvornår noget er "almen viden", og hvor man skal vide det fra. Prøv at tage udgangspunkt i dig selv. Kendte du til de forhold, du beskriver, før du satte dig ind i emnet, og tror du, at dine klassekammerater kender til det. Hvis ikke, er det en god ide at sætte en note. Du skal ikke sætte noter efter dine forestillinger om, hvad dine lærere ved (for vi ved jo alt...).
Grundlæggende kan man sige, at det er bedre at sætte en note for meget end en for lidt!
Pointen med fodnoter er, at du ikke skal have credit for pointer, som du ikke selv har fundet frem til. Det er en akademisk uskik og derudover at betegne som snyd. (Bemærk i denne sammenhæng, at snyd i SRP medfører, at man ikke bliver student...).
Og hvornår er det så?
Det er ikke til at sige meget firkantet, men overordnet set kan man sige, at når du skriver om faktuelle oplysninger, som er at betegne som almen viden, er der ikke behov for at sætte en note (fx "Danmark blev besat af Tyskland 9. april 1940"). Spørgsmålet er så, hvornår noget er "almen viden", og hvor man skal vide det fra. Prøv at tage udgangspunkt i dig selv. Kendte du til de forhold, du beskriver, før du satte dig ind i emnet, og tror du, at dine klassekammerater kender til det. Hvis ikke, er det en god ide at sætte en note. Du skal ikke sætte noter efter dine forestillinger om, hvad dine lærere ved (for vi ved jo alt...).
Grundlæggende kan man sige, at det er bedre at sætte en note for meget end en for lidt!
Pointen med fodnoter er, at du ikke skal have credit for pointer, som du ikke selv har fundet frem til. Det er en akademisk uskik og derudover at betegne som snyd. (Bemærk i denne sammenhæng, at snyd i SRP medfører, at man ikke bliver student...).
Notetyper
Der findes to forskellige typer af noter:
Den første er den litteraturhenvisende note, hvor du viser, hvor du har dine oplysninger fra. Mere herom nedenfor.
Den anden er den forklarende/uddybende note, hvor du går i dybden med et aspekt, som du har berørt i brødteksten. Det, der skal ned i noten, er oplysninger, som ikke er direkte relevant for din brødtekst, men skal ses som et supplement, som kan hjælpe din læser til en større forståelse af, hvad du arbejder med.
Man skal være varsom med at bruge denne type noter, da der kan være en tendens til at fylde relevant information ned i noten.
Det er vigtigt at forstå, at opgaven skal kunne læses og forstås, uden at læseren behøver at læse noten. Der må altså ikke stå oplysninger, som er af afgørende betydning for din analyse. Hvis den har det, skal den op og stå i din brødtekst. Det er derudover temmelig irriterende at læse tekster, hvor der hele tiden optræder forklarende noter, så undgå dem så vidt muligt.
Citater
Man skal altid sætte en note, når man gengiver et citat - uanset størrelse. Citaterne skal derudover gengives ordret og sættes i citationstegn. Det er en god ide at skifte mellem citater og parafraseringer (omskrivninger af citater, som ikke skal i citationstegn), så ikke teksten bliver en citatmosaik. Ved parafraseringer skal der dog stadig altid sættes en note.
Citerer man passager over tre linjer, skal man lave en indrykning af den venstre margen og indsætte en tom linje både for oven og for neden.
Form
Første gang du henviser til en bog, artikel, hjemmeside eller andet, skal du gengive samtlige bibliografiske data, som de står i litteraturlisten. Det vil sige forfatterens navn, tekstens titel, udgivelsessted, forlag og årstal, og derudover SKAL der påføres det sidetal, hvor du har fundet dine oplysninger. Se eksempel ovenfor.
Der findes to forskellige typer af noter:
Den første er den litteraturhenvisende note, hvor du viser, hvor du har dine oplysninger fra. Mere herom nedenfor.
Den anden er den forklarende/uddybende note, hvor du går i dybden med et aspekt, som du har berørt i brødteksten. Det, der skal ned i noten, er oplysninger, som ikke er direkte relevant for din brødtekst, men skal ses som et supplement, som kan hjælpe din læser til en større forståelse af, hvad du arbejder med.
Man skal være varsom med at bruge denne type noter, da der kan være en tendens til at fylde relevant information ned i noten.
Det er vigtigt at forstå, at opgaven skal kunne læses og forstås, uden at læseren behøver at læse noten. Der må altså ikke stå oplysninger, som er af afgørende betydning for din analyse. Hvis den har det, skal den op og stå i din brødtekst. Det er derudover temmelig irriterende at læse tekster, hvor der hele tiden optræder forklarende noter, så undgå dem så vidt muligt.
Citater
Man skal altid sætte en note, når man gengiver et citat - uanset størrelse. Citaterne skal derudover gengives ordret og sættes i citationstegn. Det er en god ide at skifte mellem citater og parafraseringer (omskrivninger af citater, som ikke skal i citationstegn), så ikke teksten bliver en citatmosaik. Ved parafraseringer skal der dog stadig altid sættes en note.
Citerer man passager over tre linjer, skal man lave en indrykning af den venstre margen og indsætte en tom linje både for oven og for neden.
Form
Første gang du henviser til en bog, artikel, hjemmeside eller andet, skal du gengive samtlige bibliografiske data, som de står i litteraturlisten. Det vil sige forfatterens navn, tekstens titel, udgivelsessted, forlag og årstal, og derudover SKAL der påføres det sidetal, hvor du har fundet dine oplysninger. Se eksempel ovenfor.
Henviser du til den samme tekst flere gange (hvad du formentlig gør), kan du de efterfølgende gange nøjes med at forfatterens efternavn, årstal og sidetal. Se eksempel til højre. Det er udbredt at skrive "ss" eller "ibid" + sidetallet, som begge betyder "samme sted", når man henviser til fx en bog to gange i træk. Det er dog noget, man skal være forsigtig med, for hvis man flytter rundt på sine afsnit, kan det pludselig være, at de noter ikke længere står efter hinanden, og så kommer man jo til at henvise til en forkert bog. Det er helt i orden at skrive sine efterfølgende noter som beskrevet her.
Henviser du til oplysninger, der strækker sig over flere sider, skriver du "ff." efter de øvrige data. Undgå dog at lave henvisninger, der strækker sig over mange sider. I så fald er det bedre at lave flere noter. Se eksempel til højre.
Husk i øvrigt, at alle billeder, modeller og grafer ligeledes skal forsynes med fodnoter.
Husk i øvrigt, at alle billeder, modeller og grafer ligeledes skal forsynes med fodnoter.
Internethenvisninger
I forbindelse med henvisninger til Internetsider kan man risikere, at linket er forfærdeligt langt, og i så fald bare skrive en forkortet del af linket, som blot henviser til hovesiden - fx www.danmarkshistorien.dk. Det er dog vigtigt, at du angiver sitets afsender, titlen på den specifikke side, man har benyttet og datoen for lokalisering.
Det skal således (første gang) opstilles på samme måde som i jeres GLIMRENDE litteraturliste. Der må altså IKKE stå www.wikipedia.com - det er ikke præcist nok. Se eksempel til højre.
I forbindelse med henvisninger til Internetsider kan man risikere, at linket er forfærdeligt langt, og i så fald bare skrive en forkortet del af linket, som blot henviser til hovesiden - fx www.danmarkshistorien.dk. Det er dog vigtigt, at du angiver sitets afsender, titlen på den specifikke side, man har benyttet og datoen for lokalisering.
Det skal således (første gang) opstilles på samme måde som i jeres GLIMRENDE litteraturliste. Der må altså IKKE stå www.wikipedia.com - det er ikke præcist nok. Se eksempel til højre.