Opgavestruktur
Din opgave består firkantet set af tre elementer: Redegørelse, analyse og diskussion, der skal anses som en progression. Se modellen nedenfor.
Progressionen kan opfattes som et hus (og vi tager modellen nedefra):
BEMÆRK, AT MODELLEN IKKE GENGIVER DET ØNSKEDE STØRRELSESFORHOLD, DER BØR VÆRE MELLEM AFSNITTENE I OPGAVEN, MEN UDELUKKENDE ER TÆNKT SOM EN PROGRESSIONSMODEL!
I den endelige opgave skal analysen være det længste afsnit.
Det vigtige ved en opgaves opbygning er altså, at der kan spores en rød tråd i opgaven, og at man som læser ikke sidder og undrer sig over, hvorfor man mon læser dette afsnit. En opgave, hvor det ene afsnit naturligt leder videre til det næste, er at foretrække, og derfor er det vigtigt, at man som skribent forstår, hvad der skal ske i de tre niveauer, og hvordan man kobler dem sammen.
Delkonklusioner
Sørg for at lave delkonklusioner jævnligt undervejs, så du fastholder din læser på relevansen af, hvad man læser. Det er ligeledes en god måde for sig selv at styre sin skrivning og holde sig selv fast på, at ens tekst rent faktisk er en besvarelse af opgaveformuleringen.
Jævnlige delkonklusioner gør det også meget lettere at lave den endelige konklusion.
Progressionen kan opfattes som et hus (og vi tager modellen nedefra):
BEMÆRK, AT MODELLEN IKKE GENGIVER DET ØNSKEDE STØRRELSESFORHOLD, DER BØR VÆRE MELLEM AFSNITTENE I OPGAVEN, MEN UDELUKKENDE ER TÆNKT SOM EN PROGRESSIONSMODEL!
I den endelige opgave skal analysen være det længste afsnit.
- I bunden er fundamentet (REDEGØRELSE). Dette er fuldstændigt afgørende for, at dit hus kan blive stående. Det er her, du beskriver grundlaget for det, du efterfølgende vil arbejde videre med. Det fungerer både som en sikkerhed for dig og din læser, at du har gjort opmærksom på de forhold, du efterfølgende går i dybden med - eller risikerer du at skulle i gang med omfattende redegørelsesarbejde i din analyse, og derved går din progression tabt. Men som ved et fundament på et hus giver det ikke meget mening at lave et grundlag, hvis ikke man har tænkt sig at bygge noget oven på det. Undlad derfor at redegøre for forhold, som du ikke har tænkt dig at gøre brug af i det efterfølgende. Dette afsnit bygger primært på sekundærlitteratur.
- I midten er selve bygningen (ANALYSE), som er vigtigst, da det jo er her, man bor (ok, den var lidt søgt, men sådan går det, når man beslutter sig for at skrive i metaforer). Her tager du udgangspunkt i din redegørelse, men ved hjælp af kilder arbejder du dig med historisk metode ind i dit spørgsmål. Analysen bygger altså hovedsageligt på primærlitteratur, altså kilder. Det er her vigtigt, at dine analyser bliver sat ind i en historisk kontekst - dette gøres ved at søge en tæt sammenhæng mellem redegørelsen og analysen. Læs mere om, hvornår man har lavet historisk analyse her.
- Afslutningsvis kommer taget (DISKUSSION), som jo peger ud af... Her træder man en del skridt tilbage fra den tekstnære analyse, som jo er udført med lup, og man zoomer ud og vurderer sin opgaves problemkompleks på afstand. Dette kan gøres ved fx en sammenligning mellem redegørelsen og analysens resultater eller en vurdering af betydningen af det, man har undersøgt. Der kan også være tale om en perspektivering, hvor man trækker sin analyse ud og holder op mod en senere eller tidligere periode.
Det vigtige ved en opgaves opbygning er altså, at der kan spores en rød tråd i opgaven, og at man som læser ikke sidder og undrer sig over, hvorfor man mon læser dette afsnit. En opgave, hvor det ene afsnit naturligt leder videre til det næste, er at foretrække, og derfor er det vigtigt, at man som skribent forstår, hvad der skal ske i de tre niveauer, og hvordan man kobler dem sammen.
Delkonklusioner
Sørg for at lave delkonklusioner jævnligt undervejs, så du fastholder din læser på relevansen af, hvad man læser. Det er ligeledes en god måde for sig selv at styre sin skrivning og holde sig selv fast på, at ens tekst rent faktisk er en besvarelse af opgaveformuleringen.
Jævnlige delkonklusioner gør det også meget lettere at lave den endelige konklusion.