Repræsentativitet
Når man arbejder med historien som fag, er vi ofte i en situation, hvor vi gerne vil sige noget om helheden, men vi er tvunget til at gøre ud dele (induktiv metode), som ikke er repræsentative. Specielt løber vi ind i emner og perioder, som vi gerne vil vide noget om, men hvor der ikke er skrevet noget ned. Vi har fx svært ved at vide, hvordan romerske slaver og danske fæstebønder så på deres eget liv, ligesom vi kan have vanskeligt ved at vide, hvad der er sket ved politiske forhandlinger, hvor der ikke er taget noget tilgængeligt referat. Vi er derfor ofte i en situation, hvor vi må stykke historien sammen ved hjælp af andre kilder, der siger noget om det, vi gerne vil vide. Når vi ser på kildens forfatter, spørger vi derfor, om han/hun er repræsentativ for det, vedkommende påstår. Hvis en slaveejer eller en adelsmand siger noget om, hvad slaver eller fæstebønder tænker, kan vi så stole på det, og hvis en mindre central person siger noget om politiske forhandlinger, kan det så tages for gode varer? For at kunne gøre vores arbejde bedst muligt, må vi altså få fat i de kilder, der er mest repræsentative, men det kan ofte være svært at afgøre. Er en bestemt fæstebonde fx repræsentativ for alle fæstebønder? Her må man ty til sin kildekritik (se afsnittet "kildens ophavssituation") for at afgøre, om ens kilde har den relevans, der gør den repræsentativ.
Men en kilde, der ikke er repræsentativ og derved ikke troværdig ifht de faktuelle forhold, er ikke nødvendigvis en dårlig kilde. Den kan derimod bruges til at se på, hvilke formål forfatteren vil nå frem til med sin beskrivelse.
HUSK! Hvis ikke du kan få de ønskede svar fra kilderne, er det ikke kilderne, der er noget galt med, men snarere din problemstilling som er for snæver. Da man jo ikke kan ændre på de kilder, man har til rådighed, kan det derfor bedre svare sig at ændre sin problemstilling, så kilderne opnår den ønskede repræsentativitet. Se mere om den gode problemstilling her.
Men en kilde, der ikke er repræsentativ og derved ikke troværdig ifht de faktuelle forhold, er ikke nødvendigvis en dårlig kilde. Den kan derimod bruges til at se på, hvilke formål forfatteren vil nå frem til med sin beskrivelse.
HUSK! Hvis ikke du kan få de ønskede svar fra kilderne, er det ikke kilderne, der er noget galt med, men snarere din problemstilling som er for snæver. Da man jo ikke kan ændre på de kilder, man har til rådighed, kan det derfor bedre svare sig at ændre sin problemstilling, så kilderne opnår den ønskede repræsentativitet. Se mere om den gode problemstilling her.