Kilder og fremstillinger
I historiefaget skelner vi mellem kilder og fremstillinger.
I gymnasiet arbejder vi med forskelligt grundbogsstof, som siger noget om fortiden. Det er det stof, vi går til, hvis vi vil vide noget om perioden. Vi forudsætter derfor, at disse fremstillinger er troværdige, og vi bruger oplysningerne som udgangspunkt for arbejdet i timerne og i vores opgaver. Der er ofte tale om nyere udgivelser, og historielæreren har sagt god for materialets pålidelighed.
Derudover arbejder vi med historiske kilder. Det er forskellige produktioner (tekst, billeder, arkitektur mmm.), som er produceret i en fjernere fortid. Vores tilgang til kilder er typisk præget af kritik. Vi læser kilden med henblik på at finde ud af, hvem dens afsender er, og hvad hans interesser er. Vi fokuserer på kildens ophavssituation (fx forfatterens biografi og de historiske omstændigheder på nedskrivningstidspunktet)
Fremstillinger som kilder
Nogle kilder bliver betegnet som andenhånds kilder. Det er kilder, som siger noget om en begivenhed, hvor forfatteren ikke var tilstede. Det kunne fx være fremstillinger i historiebøger. Enhver fremstilling er dog præget af den tid, den er skrevet i, og den person der har skrevet den ned (se Historie som fortælling) og kan derfor underlægges et kritisk syn.
Man bør derfor beslutte sig for, om man vælger at læse en tekst som kilde eller som fremstilling.
Finder man fx en historiebog fra 1942, der omhandler krigen i 1864, skal man overveje, om dette er den bedste fremstilling om krigen, man kan få fat på. Vælger man at se på den som kilde, er det således ikke med henblik på at blive meget klogere på 1864, men snarere at finde ud af, hvordan man tolkede 1800-tallets stridigheder med tyskerne i 1942.
Ser man en tekst som fremstilling, tager man dens oplysninger for gode varer, og ser man den som kilde underlægges den kritik og interessen fokuseres omkring nedskrivningstidspunktet.
Bemærk, at til eksamen i historie skal alle kilder i det udleverede materialesæt behandles som kilder - også selv om det fx er uddrag fra historiebøger.
I gymnasiet arbejder vi med forskelligt grundbogsstof, som siger noget om fortiden. Det er det stof, vi går til, hvis vi vil vide noget om perioden. Vi forudsætter derfor, at disse fremstillinger er troværdige, og vi bruger oplysningerne som udgangspunkt for arbejdet i timerne og i vores opgaver. Der er ofte tale om nyere udgivelser, og historielæreren har sagt god for materialets pålidelighed.
Derudover arbejder vi med historiske kilder. Det er forskellige produktioner (tekst, billeder, arkitektur mmm.), som er produceret i en fjernere fortid. Vores tilgang til kilder er typisk præget af kritik. Vi læser kilden med henblik på at finde ud af, hvem dens afsender er, og hvad hans interesser er. Vi fokuserer på kildens ophavssituation (fx forfatterens biografi og de historiske omstændigheder på nedskrivningstidspunktet)
Fremstillinger som kilder
Nogle kilder bliver betegnet som andenhånds kilder. Det er kilder, som siger noget om en begivenhed, hvor forfatteren ikke var tilstede. Det kunne fx være fremstillinger i historiebøger. Enhver fremstilling er dog præget af den tid, den er skrevet i, og den person der har skrevet den ned (se Historie som fortælling) og kan derfor underlægges et kritisk syn.
Man bør derfor beslutte sig for, om man vælger at læse en tekst som kilde eller som fremstilling.
Finder man fx en historiebog fra 1942, der omhandler krigen i 1864, skal man overveje, om dette er den bedste fremstilling om krigen, man kan få fat på. Vælger man at se på den som kilde, er det således ikke med henblik på at blive meget klogere på 1864, men snarere at finde ud af, hvordan man tolkede 1800-tallets stridigheder med tyskerne i 1942.
Ser man en tekst som fremstilling, tager man dens oplysninger for gode varer, og ser man den som kilde underlægges den kritik og interessen fokuseres omkring nedskrivningstidspunktet.
Bemærk, at til eksamen i historie skal alle kilder i det udleverede materialesæt behandles som kilder - også selv om det fx er uddrag fra historiebøger.