Vurdering af oplæg
Dit oplæg er sat til ca. ti minutter, og i den tid skal du komme gennem bilagsmaterialet. Herunder kan du se, hvad det er, du bliver bedømt på:
- Tid
- Der er som sagt ti minutter til rådighed, og kan du holde inden for det? Bliver det væsentligt under ti minutter, har du nok ikke været nok nede i stoffet, og der er flere pointer, som du selvstændigt kunne have fremført, som ikke er kommet frem. Derudover overlader i højere grad dig selv til eksaminator og censors nåde ved at forøge dialogtiden. Hvis oplægget er over ti minutter, kan du i værste fald risikere at blive stoppet, og derved kan du miste væsentlige pointer fra dit analysearbejde. Hvis eksaminator og censor alligevel lader dig fortsætte ud over den berammede tid, vil det trække ned, at du ikke har evnet at strukturere din tid ordentligt. Derfor et meget vigtigt, at du øver dit oplæg igennem hjemmefra og tager tid på det. Et godt talepapir hjælper dig til at strukturere tiden.
- Problemstillingens kvalitet
- Din problemstilling skal være styrende for dit arbejde med bilagene. Er problemstillingen dækkende, så alle kilder kan forholdes til spørgsmålet? Det er en rigtig god ide at få problemstillingen i spil i alle dine delkonklusioner, så du hele tiden holder fast i den røde tråd.
- Redegørelse
- Du kommer nok ikke uden om at skulle starte med en kort redegørelse efter din indledning. Her kunne det sikkert være fristende at remse alle mulige begivenheder, personer, årstal og begreber op, men i så fald er der fare for, at din redegørelse bliver alt for lang og ufokuseret, og derved bliver der mindre tid til dine analyser. Vi forholder os altså både til redegørelsens kvalitet og længde.
- Fungerer din redegørelse som opstilling af en ramme for analyserne? Redegørelsen optegner stregerne på den bane, du har tænkt dig at spille på i dine analyser, og mere specifik viden skal der hellere redegøres for i forbindelse med analysen af kilderne
- Er der for meget sniksnak? Du skal imponere os ved at holde dig på sporet og ikke ved at flashe alt din viden om dette og hint
- Du kommer nok ikke uden om at skulle starte med en kort redegørelse efter din indledning. Her kunne det sikkert være fristende at remse alle mulige begivenheder, personer, årstal og begreber op, men i så fald er der fare for, at din redegørelse bliver alt for lang og ufokuseret, og derved bliver der mindre tid til dine analyser. Vi forholder os altså både til redegørelsens kvalitet og længde.
- Analyse af kilder
- Det primære del af dit oplæg handler selvfølgelig om arbejdet med kilderne. Selvom du skal vælge en tre-fire kilder ud, som du arbejder grundigt med, skal alle kilder nævnes i løbet af de ti minutter, og det holder vi selvfølgelig øje med.
- Når det handler om kilder, er vi interesseret i, om du kan nærlæse tekster, talmateriale og billeder. Vi vurderer derfor, om du eleven ordentlig nede i kilderne, eller om der bliver skøjtet hen over teksterne. Hvis du kun formår at give referater eller bredere omtale af kilderne, har du ikke i tilstrækkelig grad opfyldt kravene for historisk analyse.
- Vi ser meget gerne, at du i dine analyser finder eksempler i dine kilder som fx citater, nedslag i tabeller og grafer, delelementer i billeder med mere. Det er her, du viser, at du er ordentligt nede i stoffet, og at du kan bevæge dig fra det specifikke eksempel fra kilden til den større pointe i forhold til din problemstilling.
- Ti minutter er virkelig ikke ret lang tid, så derfor kan du med fordel analysere flere kilder samtidigt og sammenlige dem. Det kan være, at to tekstkilder har nogenlunde dem samme pointe, som du så viser gennem gode eksempler, og derefter viser du gennem en ophavsanalyse, hvordan de to kilder adskiller sig i genre, tid, afsender, funktion og så videre. Den komparativ analyse kan selvfølgelig også gøres, hvis kilderne er meget forskellige med samme fremgangsmåde, og herudover kan man sætte tekster i sammenhæng med talmateriale, sammenligne billeder med tekster osv., og vi vurderer, om du formår at gøre dette hensigtsmæssigt og har en pointe og en funktion med dine sammenligninger.
- Når du skal lave analyser af kilderne, skal du bruge historisk metode. Det er på den måde, at du får trukket de relevante svar ud af kilden i forhold til din problemstilling. Vi er derfor interesserede i, om analyserne er funktionelle og bruges til noget. Nogle gange er det særdeles relevant at lave troværdighedsvurderinger i forhold til problemstillingen, og andre gange er det ikke. Til tider vil det være en fantastisk ide at fokusere på den meget sproglige side at en kilde - fx gennem en diskursanalyse - men det er kun hvis problemstillingen lægger op til det. For at sige det på en anden måde, er vi særdeles uinteresserede i begrebsdropping og ligegyldige informationer, som kun har til formål at imponere os (misforstået) om jeres metodiske velbevandrethed. Du skal bruge dine analyser til noget.
- Endeligt er det vigtigt, at du formår at lave delkonklusioner undervejs, så du hele tiden viser, at du er på sporet af problemstillingen.
- Forståelse/brug af kontekst i analyser
- Har du en grundig og dækkende forståelse af konteksten for kilderne, og kan du bruge den i dine analyser?
- Konklusion/opsamling på problemstilling
- Får du samlet ordentlig op på jeres problemstilling, og kan du relatere dine analyser til denne?
- Sprog
- Har du et ordentligt flow i dit sprog, og virker det gennemarbejdet og struktureret?
- Kan du anvende de relevante begreber, og får du brugt dem konstruktivt i dine analyser?