Glemsel
Lige som man som kultur kan huske på en bestem måde, kan man ligeledes glemme kollektivt.
Enhver gruppe har nogle begivenheder, som de ikke er bestemt stolte over. Derfor vil man ofte i erindringen om disse enten omgøre disse, så det ikke ser så slemt ud, eller også vil man helt skrive dem ud af den fælles hukommelse - enten som tavshed eller ved egentlig benægtelse.
Herved vil gruppens fortælling om dem selv som gode og retfærdige forblive intakte, og man undgår "støj" i narrativet. Dette gør sig fx gældende i den socialdemokratiske og radikale fortælling om samarbejdspolitikken, hvor nedenstående billede af mødet mellem Erik Scavenius og Adolf Hitler i 1941 formentlig ikke vil blive fremhævet, ligesom Lars Løkke Rasmussens møde med afghanske mujahediner næppe kommer med i partiet Venstres næste bog om dem selv.
Det armenske folkemord under 1. verdenskrig er ligeledes ikke bare glemt, men benægtet af både det officielle Tyrkiet samt af en meget stor del af det tyrkiske samfund.
Enhver gruppe har nogle begivenheder, som de ikke er bestemt stolte over. Derfor vil man ofte i erindringen om disse enten omgøre disse, så det ikke ser så slemt ud, eller også vil man helt skrive dem ud af den fælles hukommelse - enten som tavshed eller ved egentlig benægtelse.
Herved vil gruppens fortælling om dem selv som gode og retfærdige forblive intakte, og man undgår "støj" i narrativet. Dette gør sig fx gældende i den socialdemokratiske og radikale fortælling om samarbejdspolitikken, hvor nedenstående billede af mødet mellem Erik Scavenius og Adolf Hitler i 1941 formentlig ikke vil blive fremhævet, ligesom Lars Løkke Rasmussens møde med afghanske mujahediner næppe kommer med i partiet Venstres næste bog om dem selv.
Det armenske folkemord under 1. verdenskrig er ligeledes ikke bare glemt, men benægtet af både det officielle Tyrkiet samt af en meget stor del af det tyrkiske samfund.
