Historisk Metode
  • Metode, teori og værktøjer
    • Materiale og historiefaget >
      • Fremstillinger/sekundærlitteratur
      • Hvordan læser man historiske fremstillinger?
      • Kilder og statistik
      • Googlesøgning
    • Kildekritik >
      • Det funktionelle kildebegreb
      • Kildens ophavssituation
      • Synkron / diakron analyse
      • Repræsentativitet
      • Troværdighed & tendens / modtendens
      • Tidslinjer
      • Kilde / fremstilling
      • Levn eller beretning? >
        • Levns- og beretningsslutninger - endnu et eksempel
    • Historisk billedanalyse
    • Mentalitetshistorie >
      • Centrale begreber
      • Eksempler på mentalitetshistorie
    • Konflikt eller konsensus?
    • Brud eller kontinuitet?
    • Begrebshistorie >
      • Synkron/diakron analyse
      • Ordskalsmodellen
      • Begrebshistorisk kommunikationsmodel
    • Historiens genstandsfelter >
      • Basis og overbygning
    • Historiebrug - Historiske narrativer >
      • Teoretisk uddybning: Metahistorie
    • Diskursanalyse >
      • Diskuranalyseskema, centrale begreber og model
    • Aktør / struktur >
      • Historiens niveauer
      • Analyseskema
    • Kollektiv erindring >
      • Historie vs. erindring
      • Glemsel
      • Erindringssteder
  • Historieeksamen
    • Forberedelse inden trækning
    • Forberedelse efter trækning >
      • Problemstillinger
    • I eksamenslokalet
    • Censors noter
    • Bedømmelse >
      • Vurdering af oplæg
  • SRP og historiefaget
    • Vejledning >
      • Råd inden fag- og emnevalg
      • Råd til de to vejledninger
    • Den gode problemstilling
    • Disponering af opgaveskrivning
    • Litteraturliste
    • Noter
  • DHO
    • Problemformulering og problemstillinger
    • Elementer i en opgave
    • Skriftlighed i historiefaget >
      • Kapitler, afsnit, længde og pointer
    • Opgavestruktur
    • Hvornår har man lavet historisk analyse?
  • Karakterer
    • Redegørende niveau
    • Analyserende niveau
    • Diskuterende niveau

Glemsel
Picture
Lige som man som kultur kan huske på en bestem måde, kan man ligeledes glemme kollektivt.

Enhver gruppe har nogle begivenheder, som de ikke er bestemt stolte over. Derfor vil man ofte i erindringen om disse enten omgøre disse, så det ikke ser så slemt ud, eller også vil man helt skrive dem ud af den fælles hukommelse - enten som tavshed eller ved egentlig benægtelse.
Herved vil gruppens fortælling om dem selv som gode og retfærdige forblive intakte, og man undgår "støj" i narrativet. Dette gør sig fx gældende i den socialdemokratiske og radikale fortælling om samarbejdspolitikken, hvor nedenstående billede af mødet mellem Erik Scavenius og Adolf Hitler i 1941 formentlig ikke vil blive fremhævet, ligesom Lars Løkke Rasmussens møde med afghanske mujahediner næppe kommer med i partiet Venstres næste bog om dem selv.
Det armenske folkemord under 1. verdenskrig er ligeledes ikke bare glemt, men benægtet af både det officielle Tyrkiet samt af en meget stor del af det tyrkiske samfund.

Picture
Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Metode, teori og værktøjer
    • Materiale og historiefaget >
      • Fremstillinger/sekundærlitteratur
      • Hvordan læser man historiske fremstillinger?
      • Kilder og statistik
      • Googlesøgning
    • Kildekritik >
      • Det funktionelle kildebegreb
      • Kildens ophavssituation
      • Synkron / diakron analyse
      • Repræsentativitet
      • Troværdighed & tendens / modtendens
      • Tidslinjer
      • Kilde / fremstilling
      • Levn eller beretning? >
        • Levns- og beretningsslutninger - endnu et eksempel
    • Historisk billedanalyse
    • Mentalitetshistorie >
      • Centrale begreber
      • Eksempler på mentalitetshistorie
    • Konflikt eller konsensus?
    • Brud eller kontinuitet?
    • Begrebshistorie >
      • Synkron/diakron analyse
      • Ordskalsmodellen
      • Begrebshistorisk kommunikationsmodel
    • Historiens genstandsfelter >
      • Basis og overbygning
    • Historiebrug - Historiske narrativer >
      • Teoretisk uddybning: Metahistorie
    • Diskursanalyse >
      • Diskuranalyseskema, centrale begreber og model
    • Aktør / struktur >
      • Historiens niveauer
      • Analyseskema
    • Kollektiv erindring >
      • Historie vs. erindring
      • Glemsel
      • Erindringssteder
  • Historieeksamen
    • Forberedelse inden trækning
    • Forberedelse efter trækning >
      • Problemstillinger
    • I eksamenslokalet
    • Censors noter
    • Bedømmelse >
      • Vurdering af oplæg
  • SRP og historiefaget
    • Vejledning >
      • Råd inden fag- og emnevalg
      • Råd til de to vejledninger
    • Den gode problemstilling
    • Disponering af opgaveskrivning
    • Litteraturliste
    • Noter
  • DHO
    • Problemformulering og problemstillinger
    • Elementer i en opgave
    • Skriftlighed i historiefaget >
      • Kapitler, afsnit, længde og pointer
    • Opgavestruktur
    • Hvornår har man lavet historisk analyse?
  • Karakterer
    • Redegørende niveau
    • Analyserende niveau
    • Diskuterende niveau