Historie: Samfundsfag eller humaniora?
_I nogle AT-eksaminer er der krav om, at to hovedområder (fakulteter) skal i spil. Det vil sige, at historie i samspil med et humanistisk fag skal vægte den samfundsfaglige side af faget. Hvordan man gør det, kan du læse mere om nedenfor:
Historiefaget har altid handlet om forskellige samfunds historie, og derfor har overgangen mellem samfundsfag og historie også altid været flydende og til diskussion. Fx sorterer historie under humaniora på Københavns Universitet, mens det sorterer under samfundsfag på Aalborg universitet. Derfor kan du i AT sammenhæng også anvende historie som både et humanistisk og et samfundsfagligt fag, hvilket vil sige, at du i princippet kan kombinere det med alle fag. Du skal dog tone faget i enten den ene eller den anden retning. Så hvis du vil kombinere med et humanistisk fag, skal du give historie en samfundsfaglig toning, og hvis du vil kombinere med samfundsfag, skal du omvendt tone det humanistisk. Vigtigt er dog, at din toning stadig hænger sammen med faget og altså ikke bliver til rent samfundsfag - for hvad skulle man så med historiefaget? Den samfundsfaglige analyse skal stadig behandles historisk, hvilket vil sige, at resultaterne forholdes til kontekst og forandring. Læs mere her.
Grundlæggende handler det om jeres fokus, jeres metode og jeres ambitioner.
Historiefaget har altid handlet om forskellige samfunds historie, og derfor har overgangen mellem samfundsfag og historie også altid været flydende og til diskussion. Fx sorterer historie under humaniora på Københavns Universitet, mens det sorterer under samfundsfag på Aalborg universitet. Derfor kan du i AT sammenhæng også anvende historie som både et humanistisk og et samfundsfagligt fag, hvilket vil sige, at du i princippet kan kombinere det med alle fag. Du skal dog tone faget i enten den ene eller den anden retning. Så hvis du vil kombinere med et humanistisk fag, skal du give historie en samfundsfaglig toning, og hvis du vil kombinere med samfundsfag, skal du omvendt tone det humanistisk. Vigtigt er dog, at din toning stadig hænger sammen med faget og altså ikke bliver til rent samfundsfag - for hvad skulle man så med historiefaget? Den samfundsfaglige analyse skal stadig behandles historisk, hvilket vil sige, at resultaterne forholdes til kontekst og forandring. Læs mere her.
Grundlæggende handler det om jeres fokus, jeres metode og jeres ambitioner.
- Humanistisk toning: Her fokuserer man på at få indsigt i hvordan individer eller grupper har opfattet og reageret på en situation ved en hermeneutisk fremgangsmåde. Det kan både dreje sig om individer, fx politikere, eller befolkningsgrupper, fx arbejderne. Ved at søge indsigt i en situation og konkrete menneskers opfattelse af situationen har man en ambition om at forstå de handlinger eller holdninger, mennesker har haft.
- Samfundsfaglig toning: Samfundsfaglig toning af historie kan konkret foregå ved at tage udgangspunkt i en teori om f.eks. demokrati, krig, partiadfærd, vælgeradfærd eller politisk integration, som benyttes til at udvælge kildemateriale og stille spørgsmål til materialet. Der tilstræbes en højere grad af generaliserbarhed end i rendyrket humanistisk historie, som typisk betoner det exceptionelle og unikke ved historiske fænomener. Fokus er altså på systemer, strukturer, teorier og modellering. Et oplagt eksempel kunne være undersøgelser af relationer mellem stater som fx Mellemkrigstiden eller Den Kolde Krig, hvor de indbyrdes forhold bliver sat ind en model om polære systemer, geopolitik og teoretiske begreber som fx "systemkonflikt" og "sikkerhedsdilemma" bruges til at forklare situationen og den førte politik.
Samfundsfaglig toning kan desuden ske ved anvendelse af deskriptiv statistik, tabeller, kort og tilsvarende materiale, forudsat metoden går ud over det rent hermeneutiske. Anvendelsen af f.eks. en statistik kræver ikke, at man indlever sig i forfatteren eller hovedpersonernes liv, eller at man undersøger ophavssituationen, men at man bruger statistisk materiale som en (uperfekt) gengivelse af virkeligheden.
Samfundsfaglig toning kan også ske med komparativ historie, hvor to forskellige aktørers adfærd (f.eks. to forskellige stater eller to forskellige regeringers politik - ikke individer) undersøges med de samme spørgsmål. Dermed løftes historie fra det særegne til det lovmæssige plan. Især hvis resultatet efterfølgende sammenholdes med teori.
Ved begge tilgange er kildekritikken et godt værktøj til at for indsigt i fortiden, men mange af de andre af fagets metoder kan sagtens komme i spil.
BEMÆRK!
I en god undersøgelse af historien, arbejder disse to aspekter af faget ofte sammen, og det må du også gerne gøre. Selvom du skal have en samfundsfaglig toning af historie i din opgave, udelukker det ikke, at du også undersøger, hvordan individer har oplevet situationen.